To stemmer, én historie – Sådan rammer “Jorden er giftig” lige i hjertet

Astrid Thorhauge debuterer med rå fortælling om unge, klimafrygt og fællesskab

En eftermiddag på Løves

Vi mødes en eftermiddag på Løves bog- og vincafé i Aarhus. En cappuccino og en chai latte damper foran os, mens vinden rusker blidt udenfor. Musikken blander sig med den lavmælte snak fra de øvrige borde. Her, blandt bogreoler og caféstemning, har Astrid Thorhauge også selv siddet og skrevet på sin debutroman “Jorden er giftig”.

Allerede da vi hilser, kan jeg mærke, at Astrid er noget særligt. Hun rækker ikke hånden frem, men åbner armene til et kram. Hun er varm, smilende og nærværende, og det samme kendetegner hendes måde at fortælle på. Hun lytter, hun reflekterer, og hun inviterer én helt tæt på.

En bog, jeg læste på én dag

Det er mange år siden, jeg har læst en bog på én dag. Men “Jorden er giftig” fangede mig fra første side, og jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig igen. Den er skrevet i et let og flydende sprog, der gør, at man forsvinder helt ind i universet.

Selvom det er en ungdomsroman, kan voksne sagtens læse bogen. Faktisk tror jeg, at enhver læser vil finde noget at spejle sig i. Unge kan følge Gustav eller Anna, mens forældre vil genkende moderens bekymring eller faderens mere distancerede blik.

Gustav og Anna

Romanen følger 17-årige Gustav, der flygter fra Risskov og ind i en økolandsby dybt i de svenske skove. Her bor en gruppe mennesker i primitive hytter, drevet af idealisme, men også af en stærk indre uro.

Hjemme begynder søsteren Anna at lede efter ham. Hun får hjælp af Loui, en karakter, der hele tiden forbliver lidt mystisk. Først hen mod slutningen forstår man hans rolle, og netop den langsomme afsløring er med til at give historien ekstra dybde.

To stemmer, men med samme historie

En af de ting, der gør bogen særlig, er, at både Gustav og Anna er fortalt i jeg-form.

”Jeg startede egentlig bare med Gustav,” fortæller Astrid. ”Men så blev jeg nysgerrig på Anna og skrev også hende i jeg-form. Det gav en naturlig rytme, som et krydsklip mellem deres verdener.”

Astrid læner sig lidt frem, mens hun fortæller. Hendes hænder følger med i ordene, som om hun næsten spiller scenerne ud for mig. Bag os klirrer kaffekopper, men jeg er fanget af hendes nærvær.

Et virkeligt afsæt

Men hvor kom historien fra?

”Jeg underviser unge med psykisk sårbarhed,” siger Astrid. ”For mange år siden havde jeg en elev, som var utrolig intelligent, men også meget udfordret. Han talte om, at han havde brug for at komme væk fra civilisationen, det hele føltes for giftigt. Senere forsvandt han, og denne gang kom han ikke hjem. Det ramte mig, og jeg havde brug for at skrive ud fra den oplevelse. Ikke om ham, men ud fra den følelse.”

Astrid fortæller det uden dramatik, men med en stilfærdig alvor, der gør, at man mærker efterklangen af den historie, hun stadig bærer med sig.

At skrive uden plan

Astrid beskriver sig selv som en intuitiv forfatter. Hun havde ingen detaljeret plan, men lod historien tage form undervejs.

”For mig er det en opdagelsesrejse. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske, da jeg gik i gang, og det var egentlig den samme oplevelse, som du havde, da du læste. Man bliver selv nysgerrig på, hvad der sker på næste side.”

Senere kom det mere håndværksmæssige arbejde med redigering, dramaturgi og vendepunkter. ”Det er en blanding af intuition og teknik. Jeg skriver mig frem, og bagefter ser jeg på, hvordan det kan strammes op.”

Forældrenes dilemma

Bogen handler ikke kun om de to unge søskende. Forældrene står også tydeligt frem med moderen, som er meget bekymret og omklamrende, mens faderen tager et skridt tilbage, men hele tiden forholder sig til hendes uro.

”Jeg kender selv det paradoks,” siger Astrid, som selv er mor til teenagere. ”Man vil passe på sine børn for alt i verden, men samtidig skal man give slip. Det er den dobbelthed, jeg har skrevet ind i forældrene.”

Hvorfor Sverige?

Gustav flygter ikke bare ud i en dansk skov, han ender i Sverige. Hvorfor netop dér?

”I Danmark er man aldrig rigtig langt fra civilisationen. Du kan altid høre en vej i baggrunden. I Sverige kan man forsvinde dybt ind i skoven. Jeg læste om en familie, der gik off-grid dér, og det satte billeder i gang.

I miljøet i skoven møder Gustav mennesker, der vil leve anderledes og tættere på naturen. Men fællesskaber kan også slå over i noget, der føles sektagtigt.

”Jeg synes, det er et spændende felt,” siger Astrid. ”Hvordan gode idéer kan blive til ekstremisme. Og hvordan man kan føle sig fanget i et fællesskab, fordi man endelig har fundet et sted, hvor man hører til, også selvom man godt kan se, at noget er galt.”

Slutningen på “Jorden er giftig” er ikke entydig.

”Jeg skrev flere versioner, men endte med at lade noget stå åbent,” fortæller Astrid. ”Måske fordi jeg aldrig selv fik en afslutning på den virkelige historie. Jeg synes også, det er spændende, at man som læser får lov til at tænke videre selv.”

Læsningens betydning

Midt i en digital tid med iPads og Chromebooks holder Astrid fast i den fysiske bog.

”Man forsvinder på en anden måde ind i et univers, når man kan vende sider og mærke, hvor langt man er i bogen. Og i undervisningen tror jeg, at fiktion kan gøre svære temaer som klima- eller præstationsangst lettere at tale om. Man kan tage udgangspunkt i karaktererne og deres valg i stedet for kun at tale ud fra sig selv.”

Astrid tager en tår af sin cappuccino, kigger kort ud i lokalet, og vender så tilbage til samtalen med et nyt lys i øjnene. Det er tydeligt, at hun brænder for, at bogen ikke bare bliver læst, men også brugt.

Astrid håber, at romanen kan finde vej til undervisningen på skoler og ungdomsuddannelser. ”Jeg vil gerne ud og møde de unge med bogen og høre, hvordan de selv oplever den. Det er dér, jeg tror, den kan få sit rigtige liv.”

Mit eget indtryk

For mig står “Jorden er giftig” som en fortælling, der både er rørende og genkendelig. Den viser, hvordan klimaangst kan føles helt ind i kroppen, men også hvordan familie, søskendekærlighed og fællesskaber spiller ind.

Og så er det svært ikke at blive smittet af Astrids egen varme og åbenhed. Hun taler, som hun skriver, indlevende, ærligt og med en nærhed. Måske er det netop derfor, bogen føles så levende.

Det er en bog, jeg klart vil anbefale til både unge og voksne. Og måske er det netop fordi historien bliver fortalt gennem to stemmer, Gustav og Anna, at den føles så levende. Man oplever det hele indefra.

Fakta om Jorden er giftig:

Forfatter: Astrid Thorhauge (f. 1982), cand.mag. i dramaturgi & kulturformidling, bosat i Aarhus, arbejder med sårbare unge
Forlag: Byens Forlag
Udgivelse: 1. oplag, 2025
ISBN: 9788776162399
Omfang: 244 sider
Pris: 229 kr.
Omslag: Morten Thorhauge