Kunsthus og galleri TESE: Et galleri, der ikke ligner andre

Der er bare noget særligt ved Graven i Aarhus.

Måske er det blandingen af de gamle bygninger, brosten og mennesker, der aldrig helt har travlt med at komme videre. Cafeér, ishuse og små specialbutikker ligger side om side og midt i det hele ligger Kunsthus og galleri TESE.

I stueetagen hænger kunsten på de hvide vægge, med et stort mahogniflygel, der står i rummet. Døren ud mod haven står åben om sommeren. Udenfor sidder folk med en kop kaffe eller en øl, mens samtalerne flyder mellem borde, kunstværker og dagens planer.

Det føles mindre som et traditionelt galleri og mere som et sted, hvor mennesker mødes.

Sarah-Kamille Amininejad Koushki Teib, der stiftede TESE i 2020 og for et år siden rykkede ind på Graven, holder et forsølvet gebis i hånden, mens vi taler. Hun fandt det i kælderen, et levn, fra dengang huset var en tandlægeklinik. Hun synes, at det er for sjovt til at smide væk. Bag hende hænger et stort maleri i stærke ildfarver.

“Det er jo mest et community,” siger hun, da jeg spørger om hun leder stedet. “Jeg ser mig selv mere som en kurator, end den klassiske leder.”

Og det mærker du tydeligt, når du går rundt i de ældre lokaler.

For selv om huset har en tydelig rød tråd, er det ikke bygget op omkring én person. Over alt i huset arbejder kunstnere med vidt forskellige udtryk. Her finder du blandt andet en fotograf, en scenograf, en performancekunstner, en kunstkonservator, musikere, forfattere, malere og designere, der arbejder med genbrugsmaterialer og slow fashion.

Fællesnævneren er ikke kunstformen, det er nysgerrigheden.

Et galleri, hvor man gerne må være i tvivl

Mange forbinder stadig gallerier med noget lidt højtideligt. Et sted, hvor du går stille rundt, nikker anerkendende og håber, at ingen opdager, at du måske ikke helt forstår værkerne. Den stemning forsøger TESE bevidst at udfordre.

Sarah-Kamille beskriver stedet som et dannelsesrum og et demokratiserende rum.

“Det er okay, hvis kunsten på væggene ikke lige er din stil. Man må godt være uenig. Det er faktisk meningen.”

Hun oplever ofte, at gæster bliver hængende i flere timer efter en fernisering. Ikke fordi de nødvendigvis skal købe et kunstværk, men fordi samtalerne fortsætter længe efter.

“Folk har savnet sådan et her sted,” fortæller hun. “Hvor galleriet ikke er et sted, hvor du ved, hvad du skal opleve. Men hvor du kommer for at blive overrasket.”

Nye kunstnere får plads til at tage chancer

Sarah-Kamille arbejder ofte med mindre etablerede kunstnere. Det gør hun ikke fordi det nødvendigvis er lettere, tværtimod.

Men fordi der ofte opstår noget særligt, når mennesker får lov til at eksperimentere uden hele tiden at tænke på markedet eller branchens forventninger.

Den aktuelle udstilling “Jeg frygter det upersonlige imellem os” samler netop to førstegangsudstillere. Titlen er lånt fra Inger Christensen, og udstillingen kredser om identitet, tilhørsforhold og det moderne menneskes forhold til sig selv og omgivelserne.

Her møder du både Terkel Miras personlige undersøgelser af identitet og fællesskab og Emilie Lystbergs mere samfundskritiske blik på sociale medier, selvfremstilling og den digitale forbrugerkultur.

Sarah-Kamille fremhæver særligt Terkel Mira, der er non-binær og i lang tid har navigeret i en offentlighed, der ikke var bygget til dem.

“Når man er non-binær, har man skulle være cool nok til at tage stilling til, at det at være sig selv, trodser normerne,” siger hun. Og så, lidt mere direkte: “Og derfor synes jeg bare, at det er endnu sejere at stå så stærkt i sin stemme og udvikle sit håndværk.”

Huset med detaljerne

En af TESE’s grundidéer er at samle kunstnere på tværs af fagligheder, der arbejder side om side og mødes i fælles projekter.

Ifølge Sarah-Kamille er kunstbranchen ofte opdelt i små verdener, der sjældent taler sammen. Og det forsøger TESE at ændre på.

“Du bliver tvunget til at forholde dig til andre kunstbrancher end din egen. Og det gør bare, at man kommer tættere ind i hjertet på, hvorfor man laver det, man laver.”

Et af hendes yndlingseksempler er et arrangement, hvor forfatteren Jonas Eika læste op, mens husets malere skabte værker live, og musikere spillede i baggrunden. Resultatet blev et fælles kunstværk, som stadig hænger i huset.

Og det er netop det, der opstår, når mennesker med forskellige udtryk deler samme adresse.

Kulturbodega Bellis

I den ene side af huset ligger Kulturbodega Bellis, café og bar med eget køkken. Æstetisk er det et andet univers end galleriet, med en gør-det-selv-energi.

Bellis drives af Anja og caféen er ikke bare nabo til TESE. Det er en del af det samme hus, og det mærkes i programmet. Når Tese holder fernisering eller middage med salon-debatter, er det Bellis ,der sørger for serveringen. Og omvendt, når der er musikbanko og casual fællesskabshygge i Bellis foregår under samme tag som avantgardekunst og performance i galleriet.

Det giver stedet et spænd, som ikke mange kultursteder i Aarhus har. Man kan komme for kunsten, for maden, for samtalen eller bare for at sidde udenfor på bakken ned mod Graven. Udenfor flyder de to steder sammen, og det er ikke altid tydeligt, hvor det ene slutter og det andet begynder.

Jeg synes personligt, at det passer ret godt til hele stedet. For Kunsthus og galleri TESE handler i virkeligheden ikke kun om kunst.

Det handler om at skabe et sted, hvor mennesker kan mødes, blive overraskede og få nye perspektiver.

Praktisk information

Kunsthus og galleri TESE, Graven 21, Aarhus.

Åbningstider: tirsdag og torsdag 13-16, onsdag og fredag 15-18, lørdag 11-14.

Aktuel udstilling: “Jeg frygter det upersonlige imellem os” med Terkel Mira og Emilie Lystberg, til den 27. juni 2026.

Kulturbodega Bellis: Åben hver dag fra kl. 12.00