AAI logo til mobil

5 smukke Luciaoplevelser i Aarhus den 13. december 2026

Her får du overblikket over årets største luciaoptog i Aarhus og hvor du kan opleve dem.

Hvilket Luciaoptog skal du opleve?

Den 13. december bliver Aarhus fyldt med lys, sang og luciastemning, når flere forskellige Luciaoplevelser finder sted rundt omkring i byen.

Du kan opleve det store ReThinkers-optog gennem midtbyen, se børn og unge bære lyset gennem regnbuens farver på ARoS eller tage ned på havnen, hvor julepyntede kajakker lyser vandet op i mørket.

Her får du overblikket over årets Luciaoplevelser i Aarhus med tider, ruter og de bedste steder at opleve dem.

ReThinkers Luciaoptog Fotograf_Per_Bille

ReThinkers Luciaoptog

Starter kl. 16.00

Midtbyen bliver fyldt med lys, sang og levende musik, når ReThinkers igen står bag det store Luciaoptog gennem Aarhus. Aftenen begynder på Lille Torv, hvor Cæciliakoret synger julesange, inden flere hundrede børn og voksne bevæger sig gennem byen i hvide luciadragter med fakler og lysende kranse.

Forrest går den gigantiske Luciabrud, som efterhånden er blevet et af de mest genkendelige indslag i Aarhus’ Luciafejring. Optoget fortsætter over Store Torv og gennem Strøget mod Aarhus Street Food. Foto: Per Bille

Aros Luciaoptog Foto Lise Balsby

AROS Luciaoptog

Starter kl. 16.00

På ARoS får den klassiske Luciatradition nogle helt særlige rammer. Børn og unge bevæger sig gennem museet med lys og sang, inden optoget slutter øverst i Olafur Eliassons Your rainbow panorama.

Her møder de hvide luciadragter regnbuens mange farver og udsigten over Aarhus, mens Luciasangen fylder rummet. Det er en mere rolig og visuel Luciaoplevelse end de store optog i byen og et oplagt valg, hvis du gerne vil kombinere traditionen med et besøg på museet.  Foto Lise Balsby

Lucia i kajak - foto - Jonas Pindhund

Lucia i kajak

Starter kl. 18.00

Når mørket falder over Aarhus Havn, bliver vandet fyldt med lysende kajakker pyntet med lyskæder, gran og juledekorationer. Lucia i Kajak starter ved Aarhus Kano- og Kajakklub og bevæger sig gennem havnen mod Dokk1.

Undervejs er der stop med sang og musik, og fra land kan du følge de mange kajakker flere steder langs ruten. Ved Det Lille Hus på Havnen er der desuden mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og varm kakao, mens optoget glider forbi på vandet.  Foto: Jonas Pindhund

Lucia kano kajak Fotograf Henrik Sørensen

Lucia sejlads Aros Cruises

Starter kl. 17.30

Vil du opleve Lucia i Kajak helt tæt på, kan du gå ombord på Juldamperen og følge det lysende optog fra vandet.

Sejladsen er planlagt, så båden møder kajakkerne på deres vej fra Lystbådehavnen mod Dokk1, og undervejs kommer de pyntede kajakker tæt forbi. Ombord er der også fællessang med en forsanger, som leder både Luciasangen og andre klassiske julesange. Båden er pyntet op til jul, og varme drikke kan købes i baren undervejs.  Foto: Henrik Sørensen

Luciasejlads på Juleskibet Svanen

Luciasejlads på Juleskibet Svanen

Starter kl. 18.00

Juleskibet Svanen sejler ud fra DOKK1 på Aarhus Havn til en særlig luciasejlads, hvor juletraditioner og lysende kajakker mødes på vandet.

Ombord er der hyggelig musik og fortællinger om Sankta Lucia og traditionen bag.

Omkring kl. 18.35 lægger Svanen for anker ved DOKK1/Toldboden og venter på de lysende kajakker fra Aarhus Kano- og Kajakklub. Her synger alle sammen Nu bæres lyset frem. Ombord kan der købes gløgg og æbleskiver.

Læs mere om Lucia i Kajak i Aarhus

Se alle julens oplevelser

Her finder du hele overblikket over julens oplevelser i Aarhus. Fra markeder og lysfester til koncerter, kreative workshops og hyggelige familieaktiviteter.
Dyk ned i alle de events, der gør december særlig, og find præcis den julestemning, du leder efter.

En af årets smukkeste decemberoplevelser

Der er noget særligt over luciadag i Aarhus. Den 13. december dukker lysene op flere steder i byen, og den gamle tradition får vidt forskellige udtryk.

I 2026 kan du vælge mellem fem Luciaoplevelser. Du kan høre sang under regnbuens farver på ARoS, følge det store optog gennem midtbyen eller tage mod havnen, hvor lysende kajakker bevæger sig gennem mørket. Du kan også opleve kajakoptoget fra vandet på en af årets særlige luciasejladser.

Fælles for dem alle er lysene, sangen og den helt særlige stemning, der opstår, når decembermørket for en stund bliver lidt mindre mørkt.
ARoS Luciaoptog

På ARoS får den klassiske luciatradition nogle helt særlige rammer.

Børn og unge bevæger sig gennem museet med sang og lys, inden optoget ender øverst i Olafur Eliassons Your rainbow panorama. Her møder de hvide luciadragter regnbuens farver og udsigten over Aarhus.

Det er en mere rolig Luciaoplevelse end de store optog i byen og et godt valg, hvis du gerne vil kombinere traditionen med et besøg på museet.

ReThinkers Luciaoptog

Midt i Aarhus kan du opleve årets store Luciaoptog gennem byens gader.

Aftenen begynder på Lille Torv med julesange fra Cæciliakoret, inden flere hundrede børn og voksne bevæger sig gennem byen i hvide luciadragter med fakler, lysende kranse, sang og levende musik.

Forrest går den enorme Luciabrud med sølvhår, røde læber og en stor lysende krans. Ruten går fra Lille Torv over Store Torv og videre gennem Strøget mod Aarhus Street Food.

Du kan følge optoget fra gaden eller selv være med til at fylde midtbyen med lys.

Lucia i Kajak

På Aarhus Havn foregår Lucia på en helt anden måde.

Her bliver kajakker pyntet med lyskæder, gran og juledekorationer, inden de sejler fra Aarhus Kano- og Kajakklub og ud gennem havnen.
Undervejs går turen blandt andet forbi Sejlsportscentret og Træskibshavnen og videre gennem kanalen mod Dokk1. Der er også stop undervejs med Luciasang og musik.

Fra land kan du følge de lysende kajakker flere steder langs ruten, og ved Det Lille Hus på Havnen er der mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og varm kakao.

Lucia fra vandet med Juldamperen

Vil du tættere på Lucia i Kajak, kan du opleve optoget fra vandet ombord på Juldamperen.

Sejladsen er planlagt, så M/S Helene møder de lysende kajakker på deres vej fra Lystbådehavnen mod Dokk1. Kajakkerne kommer tæt forbi båden, så du får en helt anden vinkel på optoget end fra kajen.

Ombord er der fællessang med en forsanger, der leder både Luciasangen og andre klassiske julesange. Båden er pyntet op til jul, og der kan købes varme drikke undervejs.

Luciasejlads på Juleskibet Svanen

Juleskibet Svanen har også sin egen luciasejlads på Aarhus Havn.

Turen begynder med en guidet havnerundfart, hvor der undervejs bliver fortalt om Sankta Lucia og historien bag traditionen. Sejladsen følger samtidig Lucia i Kajak, så du kan opleve de pyntede kajakker og deres mange lys fra vandet.

Omkring kl. 18.45 lægger Juleskibet Svanen til kaj, hvor alle sammen synger Nu bæres lyset frem.

Ombord kan du købe gløgg og æbleskiver og kombinere havnerundfarten med en af Aarhus’ nyere luciatraditioner.

Hvilken Luciaoplevelse skal du vælge?

De fem Luciaoplevelser er ret forskellige, så valget afhænger mest af, hvordan du gerne vil opleve dagen.
ARoS giver dig den rolige og visuelle oplevelse. ReThinkers fylder midtbyen med mennesker, lys og sang. Lucia i Kajak er den mest særlige Aarhus-version af traditionen, mens de to sejladsoplevelser giver mulighed for at følge de lysende kajakker fra vandet.

Og du behøver faktisk ikke nødvendigvis vælge én. Flere af arrangementerne ligger på tidspunkter, der gør det muligt at nå mere end én Luciaoplevelse den 13. december.

af: Christina Hazelden