AAI logo til mobil

Parker i Aarhus: Guide til byens smukkeste grønne områder

Fra historiske slotsparker og botaniske haver til vilde naturområder og små grønne byrum. Her finder du de parker i Aarhus, der er værd at besøge året rundt.

Find den park, der passer til din dag

Aarhus har parker med hver deres historie og stemning. Nogle er skabt til picnic og afslapning, andre er fyldt med kunst, kultur eller sjældne planter. Du finder store grønne områder som Mindeparken og Botanisk Have, mindre byparker midt i centrum og parker, hvor naturen får lov til at vokse vildt.

Botanisk have

Oplev smukke væksthuse og vild natur midt i byen.

Ceres Parken

Oplev den moderne bypark i CeresByen tæt på åen.

Forstbotanisk have

Find ro blandt sjældne træer tæt ved skoven.

Hasle bakker

Nyd den vilde natur og udsigten over Aarhus.

Marienlyst Park

Udforsk det bakkede landskab med plads til leg.

Marselisborg Slotspark

Gå tur i de smukke og kongelige rammer.

Mindeparken

Slap af på de store plæner ved vandet.

Mølleparken

Find et grønt pusterum tæt ved byens å.

Musikhusparken

Nyd den centrale placering midt i byens kulturliv.

Nordre Kirkegård

Gå en fredfyldt tur gennem byens kulturelle historie.

Rådhusparken

Se de flotte blomsterbede ved det ikoniske rådhus.

Skanseparken

Besøg den hyggelige og populære park på Frederiksbjerg.

Universitetsparken

Nyd de smukke søer og den unikke arkitektur.

Vennelyst park

Udforsk byens ældste park med stier og søer.

Træskib og hotel i baggrunden ved Marselisborg havn

Botanisk Have

Botanisk Have er en af Aarhus’ mest besøgte parker. Her finder du Væksthusene, historiske træer, temahaver og store græsarealer, hvor både studerende, familier og motionister mødes året rundt.

Ceresparken

Den tidligere bryggerihave ved Ceres Byen er i dag en fredelig park langs Aarhus Å. Gamle træer, træterrasser og den historiske stemning gør området til et oplagt sted at holde en pause midt i byen.

Forstbotanisk Have

Forstbotanisk Have rummer mere end 900 arter af træer og buske fra hele verden. De snoede stier, søen og de mange sjældne træer gør haven til et af Aarhus’ mest rolige grønne områder.

Hasle Bakker

Hasle Bakker er et af de bedste steder i Aarhus, hvis du vil kombinere motion med udsigt. Fra bakkerne kan du se både Aarhus Bugt, Mols og Samsø, mens stierne fører dig gennem et kuperet landskab med søer og natur.

Marienlyst Park

Marienlyst Park er en af Aarhus’ største parker med skovområder, golfbane, amfiteater, legeplads og store græsarealer. Her er god plads til både gåture, løb og familieudflugter.

Marselisborg Slotspark

Slotsparken omkring Marselisborg Slot er kendt for sin rosenhave, de mange skulpturer og de smukke haver. Når kongefamilien ikke opholder sig på slottet, er parken åben for alle.

Mindeparken

Mindeparken er en af Aarhus’ største parker med monumenter, Rhododendronhaven, Donbækhusene og Kirsebærlunden. Samtidig er parken ramme om store arrangementer som DHL Stafetten.

Mølleparken

Mølleparken ligger langs Aarhus Å få minutters gang fra Strøget. Her finder du basketballbane, kunstværker, grønne plæner og et af midtbyens mest populære mødesteder.

Musikhusparken

Musikhusparken forbinder Musikhuset, ARoS og Rådhusparken. Den nye bypark byder på vandkunst, vilde haver, store kulturarrangementer og vinterens populære skøjtebane.

Nordre Kirkegård

Nordre Kirkegård er både kirkegård, kulturhistorie og park. De gamle alléer, de historiske gravsteder og de store træer gør området til et af Trøjborgs mest stemningsfulde steder.

Rådhusparken

Rådhusparken ligger midt mellem Aarhus Rådhus, Musikhuset og ARoS. Hvert forår dækkes plænerne af tusindvis af lilla krokus, som gør parken til et af byens mest fotograferede steder.

Skanseparken

Skanseparken er Frederiksbjergs lokale park med store græsarealer, gamle træer, legeplads og Skansen Hus. Her mødes kvarterets beboere til både leg, afslapning og fællesskab.

Universitetsparken

Universitetsparken er kendt for sine søer, gamle egetræer og de ikoniske universitetsbygninger. Parken er samtidig hjemsted for Kapsejladsen, som hvert år samler tusindvis af studerende.

Vennelystparken

Vennelystparken er Aarhus’ ældste park og et af byens vigtigste områder for biodiversitet. Her får naturen lov til at vokse vildt som en del af projektet Vild med Vilje, og området er hjemsted for et rigt plante- og dyreliv.

Rømerhaven og store grønne træer i Mindeparken
Lys birkelund med gravsteder og ro på Nordre Kirkegård
Lille bro og snoet sti i grønt landskab i Forstbotanisk Have
Velanlagte stier og høje formklippede træer centralt i Rådhusparken
Lille vandfald ved sø i botanisk have
Indgangen til Rådhusparken via Park Alle
Udsigt gennem blomstrende buske mod det historiske monument i Mindeparken
Mølleparken
Det hvide Donbækhus med stråtag omgivet af grøn natur i Mindeparken