AAI logo til mobil

Krea caféer i Aarhus

Keramik, smykker og kreative oplevelser

Derfor vælger flere kreative oplevelser frem for cafébesøg

For få år siden mødtes vi over en kop kaffe. I dag går mange hjem med en håndmalet kop, et hjemmelavet smykke eller et stearinlys, de selv har lavet.

Krea caféer og DIY-oplevelser skyder op i Aarhus, og fælles for dem er, at de kombinerer kreativitet, nærvær og hyggelige omgivelser. Vi har været en tur rundt i byen og besøgt nogle af de steder, hvor du kan slippe kreativiteten løs.

Krea cafeér

Kurser

Workshops & events

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - Art by Me

Art by Me

Vesterbro Torv 4b, 8000 Aarhus

Her vælger du selv kopper, skåle eller fade, finder penslerne frem og designer dit eget keramik, som efterfølgende bliver glaseret og brændt.
Stedet har også en lille café, hvor du kan bestille alt fra kaffe og chai til matcha og varm kakao, mens du sidder med penslerne.

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - Create Aarhus

Create Aarhus

Frederiksgade 24, 8000 Aarhus

Her kan du både male keramik, lave dine egne stearinlys og slippe kreativiteten løs med maling. Og længere inde gemmer sig et Splatter Room, hvor maling gerne må ramme både lærred og vægge.
Imens kan du sætte dig til rette med en kop baristakaffe, hjemmelavet varm chokolade eller en chai latte, mens bagværk fra Berta sørger for, at ingen går sultne hjem.

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - Creative Space aarhus

Creative Space Aarhus

Studsgade 7, 8200 Aarhus N

I Latinerkvarteret finder du endnu et populært sted for keramikelskere. Konceptet er enkelt: Vælg dit keramik, mal det i dit eget tempo, og kom tilbage og hent det færdige resultat efter brænding.
Creative Space har også en hyggelig gårdhave bag cafeén, som giver dig mulighed for at sidde udendørs.

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - Creating Moments

Creating Moments

Søndergade 22, 8000 Aarhus

Midt på Strøget finder du Creating Moments, som er Søstrene Grenes kreative univers. Her er der ikke fokus på én bestemt aktivitet, men på kreativitet i mange former.
Caféen er indrettet med små åbne rum, hvor du kan arbejde med forskellige DIY-projekter, mens du nyder en kop kaffe, te eller lidt sødt fra caféområdet. Samtidig kan du købe garn, hobbyartikler og materialer med hjem.

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - YŌNOBI Aarhus

YŌNOBI

Graven 24b, 8000 Aarhus

Gemt væk i en lille baggård i Graven ligger YŌNOBI. Her handler det ikke om at male færdig keramik, men om at arbejde med leret fra bunden og forme sine egne kopper, skåle og små kunstværker. Her er fokus på processen og håndværket frem for det perfekte resultat.

Der kan købes kaffe og te og på varme dage bidrager den hyggelige baggård til den hyggelig stemning.

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - SMYKBAR

SMYKBAR Aarhus

Studsgade 2, 8200 Aarhus N

Hos SMYKBAR i Studsgade er det smykkerne, der er i centrum. Her kan du sammensætte dit eget armbånd eller halskæde blandt et stort udvalg af perler, sten, vedhæng og kæder i forskellige farver og materialer.

Under besøget vælger du selv de dele, der skal indgå i dit smykke, og resultatet bliver et personligt design, som du kan tage med hjem samme dag.

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - Create Aarhus hylde

Leder du efter flere kreative oplevelser i Aarhus?

Krea caféer er kun en del af det kreative miljø i Aarhus. Rundt omkring i byen findes der også biblioteker, kulturhuse, aftenskoler og foreninger, som løbende arrangerer kreative workshops, kurser og fællesskaber.

Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne

Dokk1 og flere af Aarhus Bibliotekerne afholder jævnligt gratis eller billige kreative arrangementer. Det kan være alt fra akvarelmaling og broderi til fællesværksteder og kreative familieaktiviteter. Mange af arrangementerne kræver ikke særlige forkundskaber, og materialer er ofte inkluderet.

FOF Aarhus

FOF tilbyder kreative kurser inden for blandt andet keramik, tegning, akvarel, syning, smykkefremstilling, strik og andre håndværk. Kurserne henvender sig både til begyndere og øvede og strækker sig ofte over flere undervisningsgange.

FO-Aarhus

FO arrangerer ligeledes kreative forløb og workshops inden for kunst, håndarbejde, design og kreative teknikker. Her er fokus ofte på læring, fordybelse og fællesskab omkring den kreative proces.

Godsbanen

Godsbanen etilbyder året rundt workshops, åbne værksteder og kreative arrangementer. Her kan du blandt andet finde aktiviteter inden for kunst, design, håndværk, grafik, tekstiler og andre kreative discipliner. Godsbanen fungerer samtidig som samlingspunkt for mange af byens kreative miljøer.

Kommende kreative workshops og events i Aarhus

Guide - Her finder du Aarhus' hyggeligste krea caféer - SMYKBAR smykker

Kreative aktiviteter i Aarhus

Aarhus har de seneste år fået et voksende udvalg af kreative oplevelser for både børn og voksne. Byen tilbyder blandt andet keramikcaféer, smykkeworkshops, DIY-caféer, kreative værksteder, malecaféer, stearinlysværksteder og håndarbejdsfællesskaber.

Her er nogle af de mest populære:

  • Maling af keramik
  • Keramikværksteder med ler
  • Smykkefremstilling
  • Broderi og strik
  • Akvarelmaling
  • Stearinlysstøbning
  • Kreative familieaktiviteter
  • DIY-workshops

Mange af aktiviteterne findes som drop-in oplevelser, hvor du kan deltage uden erfaring, mens andre tilbydes som kurser gennem blandt andet FOF, FO, Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne.

Kreative oplevelser vælges ofte som alternativ til traditionelle cafébesøg, dates, venindeture, polterabender og familieaktiviteter. Kombinationen af socialt samvær og muligheden for at skabe noget med hænderne har gjort krea caféer og DIY-oplevelser til en voksende trend i Aarhus.

FAQ

Hvor kan man male keramik i Aarhus?
Du kan blandt andet male keramik hos Art by Me, Creative Space og Create Aarhus.

Hvor kan man lave smykker i Aarhus?
SMYKBAR i Studsgade tilbyder workshops og kreative smykkeoplevelser, hvor du designer dine egne smykker.

Findes der gratis kreative aktiviteter i Aarhus?
Ja. Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne arrangerer løbende gratis kreative aktiviteter, workshops og fællesværksteder.

Hvor kan man arbejde med ler i Aarhus?
Hos YŌNOBI kan du forme keramik fra bunden og arbejde direkte med leret.

Hvilke kreative kurser findes i Aarhus?
FOF og FA tilbyder kurser inden for blandt andet keramik, tegning, maling, syning, broderi, strik og smykkefremstilling.

af: Christina Hazelden