Institut for (X) i Aarhus – et kreativt frirum fyldt med liv og fællesskab

Tekst og foto: Agnes Volland

Midt i Aarhus finder du et kvarter, hvor det industrielle møder det hjemlige: graffitidækkede vægge, pastelfarvede skibscontainere, potteplanter, der hænger fra altanerne, slyngplanter, der kravler op ad bygningernes vægge, og lyskæder spændt ud over picnicborde, hvor en broget flok mennesker sidder og ryger og drikker. De mange uformelle mødesteder er særligt iøjnefaldende med både en basketballbane, en skatebane og et legeområde.

Jeg kommer fra det sydlige Californien, hvor kvartererne er bygget op omkring butikscentre med caféer, hundebagerier og Apple-butikker, og hvor steder, man bare kan mødes, stort set er begrænset til barer, parker og strande med strenge regler. Så da jeg tilfældigt stødte på Institut for (X) på min cykel, fik det mig til at tænke: “Toto, jeg tror ikke, vi er i Kansas længere.”

Historie

Aarhus’ arkitektur er en blanding af historiske bygninger og moderne arkitektur. Erhvervsbygninger, der nogle gange kan virke lidt triste, ligger side om side med huse i varme farver og brostensbelagte gader. X ligger på de tidligere jernbanespor og befinder sig et sted mellem de to verdener. Når du forlader den almindelige asfalt og bevæger dig ind på de gamle spor, mærker du en tydelig kontrast til de grå lejlighedsbygninger og supermarkedskæder, blandt andet Lidl lige på den anden side af gaden.

Det kreative område har eksisteret siden 2009, hvor organisationen Bureau Detours, en gruppe alternative arkitekter, som stadig holder til i A-Huset, overtog de tidligere jernbanearealer og forvandlede dem til et sted, hvor sociale græsrodsinitiativer og midlertidig arkitektur kunne blomstre.

Gennem årene er området vokset med en blanding af værksteder og studier, blandt andet Xinema, der støtter unge og nye filmskabere, GRO SELV, som arbejder med gør-det-selv-projekter og bæredygtighed for at mindske byens CO₂-aftryk, og FEUM, en forening for elektronisk undergrundsmusik. Der er også et lille hotelværelse, som kan lejes, og som typisk bruges af kunstnere, samt et lokale oven over A-Huset til mere intime arrangementer.

Kasper Schiølin sidder i bestyrelsen for FEUM og har været en del af X siden 2021. “Sådan som jeg ser det, handler fællesskab om at give og tage. X er et do-ocracy. Det er idéerne, der driver stedet.” Når en container bliver ledig, kan en mindre virksomhed eller organisation søge om at leje den ved at foreslå et projekt, der passer ind i denne tankegang, hvor det handler om selv at tage initiativ og få idéer ført ud i livet. “Målet er at sikre en følelse af mangfoldighed.

Når ansøgningerne bliver vurderet, ser man på, hvordan projektet vil give noget tilbage til fællesskabet, hvad enten det er ved at afholde arrangementer, tilbyde workshops eller noget lignende,” fortæller Kasper.

I mange år vidste ingen, om X ville overleve. Det, der oprindeligt blev betragtet som midlertidigt, har gennem årene udviklet sig til et etableret kulturmiljø og samlingssted i Aarhus. I 2023 modtog X en bevilling på 6,9 millioner kroner fra Realdania, en filantropisk organisation, til at restaurere tre bygninger, som senere skulle blive kvarterets hjerte.

Udviklingen af X har i høj grad været lokal. Kvarteret blev grundlagt af en blanding af håndværkere, tømrere, smede og arkitekter. Renovering og byggeri er siden blevet udført internt, og det kan ses på områdets helt særlige arkitektur. Indtil for nylig havde X sit eget smedeværksted, og der findes stadig et fuldt udstyret træværksted.

FEUM (Foreningen for Elektronisk Undergrundsmusik)

FEUM har holdt til på X siden 2018. Foreningen holder til i A-Huset, en murstensbygning, der engang fungerede som toldlager, og som i dag både bruges til arrangementer og som øvestudie. A-Huset har også et fuldt fungerende køkken i lokalet ved siden af dansegulvet, som alle frit kan benytte.

Ud over at være en musikforening, der bringer nye talenter sammen med mere etablerede DJ-navne, handler FEUM om at skabe et alternativ til det traditionelle natteliv og give techno en “antikapitalistisk ånd”, som Kasper udtrykker det. Hvert arrangement organiseres og afvikles af omkring 25 frivillige, der tager sig af alt fra garderobe og lys til at holde øje med indgangen. “Der er stor opmærksomhed på sikkerhed og personlig tryghed,” fortæller Sindy, som var frivillig til en FEUM-fest på X i september. “Der er en psykoterapeut til stede ved hvert arrangement, som kan hjælpe, hvis der skulle ske noget.” Der er også en læge, Dr. Thor, og et hold af frivillige, som ledes af Andrei, der er ansvarlig for fællesskabets sikkerhed.

Jeg kan bedst beskrive FEUMs fester som en tåge af lilla røg, hvor man knap nok kan skelne de andre kroppe, der danser i lokalet. Hvis festen begynder klokken 22.30, er der allerede fuldt hus klokken 23.30.

Man kan ikke rigtig sammenligne X med noget andet. Det nærmeste, jeg kan komme i tanke om, er Fristaden Christiania i København, men X er, i hvert fald efter min mening, mindre af en turistfælde. De mennesker, man møder på X, går ikke konstant rundt og tager billeder af vægmalerierne eller køber souvenirs i en særlig souvenirbutik.

I stedet virker menneskene autentiske og nede på jorden. X er en ubekendt størrelse, der hele tiden bliver defineret på ny, og hvad det egentlig vil sige at være en del af stedet, er ikke noget, der står skrevet nogen steder. Grænserne er bevidst løse. X’s identitet formes af menneskene, der holder til her, de idéer, de bringer med sig, og deres villighed til at give noget tilbage til fællesskabet.

Det er et paradoks: X forandrer sig hele tiden, men forbliver alligevel tro mod sig selv.

Mød Agnes Volland

Agnes Volland kommer fra Californien i USA og bor det næste år i Aarhus, hvor hun læser en international kandidatuddannelse i journalistik, medier og globalisering på Aarhus Universitet og DMJX.

Det er første gang, Agnes bor uden for Californien, og hun er i fuld gang med at lære Aarhus at kende. Hun er især nysgerrig på de små fællesskaber, kreative miljøer og steder, som man måske ikke lige opdager som besøgende i byen.

For Aarhus Inside skriver Agnes om de steder og mennesker, hun møder undervejs, og deler sine oplevelser af Aarhus set med amerikanske øjne.