Sensommer udenfor sæsonen på Lesbos med Aarhus Charter

Tekst og foto: Signe Kjær Høiberg

Om rejsen: Signe har selv betalt for sin rejse til Lesbos. Udflugten til det vestlige Lesbos er sponsoreret af Aarhus Charter.

Giv mig flere måneder med sommer

Jeg er sådan én, der ikke rigtig tåler, at sommeren har en ende, jeg elsker efterårets farver og septembers særlige klare lys, det er ikke det.

Det er alt det som slutter med den varme sol.

Pludselig er der ikke mere udeliv, ingen lange aftner, hvor livet leves. Det er som om alting bliver liv i hi og der er ikke flere timer til at mødes på stranden og gå lange ture og tage aftensmaden med ud i haven. Det er som om Danmark affolkes langsomt og først når den første forårsdag viser varm sol igen, så pibler det ud med mennesker og jeg overraskes hvert år, hvor mange mennesker, vi bor i Aarhus.
Som det er allerede nu, her midt i oktober føler jeg, at jeg nærmest skal i seng lige efter aftensmaden er spist.

Energien daler og jeg får brug for at sove mere.

Væk mig, når vinteren er overstået.

Jeg har været backpacker siden jeg var 17 år, hvor gode råd kom fra de lokale, der hvor man endte og hvor Lonely Planet var en bog, man kunne slå op i og måske fandtes det der lillebitte hostel i Guatemala stadig, når man nåede frem.

Senere i livet tog jeg mine børn under armen og rejste ligesådan, men kunne lave updates på facebook, så familien hjemme kunne følge lidt med på bagkant, når der var internet.

Det er for nylig, at jeg har “opdaget” Aarhus Charter.

Jeg er absolut ikke til all inclusive resorts, jeg er ikke til all you can eat og jeg er ikke til grupperejser. Jeg er til ægte liv og ikke, “vi lader som om på ferie”.

Jeg vil møde det ukendte, jeg vil fare vild, jeg vil følge det som dukker op og som sikkert var meningen jeg skulle opleve. Jeg vil ikke vide alt på forhånd.

Jeg er til det uforudsete og spontane. Mine sanser skærpes ved nyt sprog, nye dufte, ny kultur. Jeg vil lære, jeg vil udfordres, jeg vil være i live.

Det er svært at blive på en charterrejse, hvor der er tænkt på alt for en!

Og dog.

Det er her, at Aarhus Charter kommer ind.

Her er et lokalt rejseselskab, som spænder bredt, men ikke gaber over for meget.

De tiltrækker familierne, veninder og vennerne der vil afsted sammen, De tiltrækker kæresteparret og os solorejsende.

De koncentrerer sig om få rejsemål og i samarbejde med Aarhus Lufthavn gør de det ufatteligt let for os.

Så når nu alt skal tilfredsstilles i en lille uge, så må jeg indrømme, at de rammer plet.

At tage bilen fra Aarhus tager for mig ikke mere end 43 min. Og at der er en bus, der henter mig når jeg ankommer og kører mig til mit sted virker også som en uhørt luksus, jeg godt kan nyde.

Dramatik midt om natten og det at turde bede andre om hjælp

Og hvis vi nu skal zoome ind på den rejse jeg har givet mig selv her i efterårsferien 2026, så kører jeg stille og roligt igennem natten mellem torsdag og fredag.

Boarding er kl. 05:20 og det anbefales, at jeg er der 2 timer før.

Jeg triller ind på p-pladsen som for et par år siden faktisk var med gratis parkering, det er den desværre ikke mere. Det var ellers et kæmpe ekstra plus.

Jeg tager mine sorte langskaftede støvler af og skifter til sandaler. Dem har jeg haft med i en stor pose sammen med min over-skulderen-rejsetaske hvor jeg har mit pas, min bog jeg vil læse i flyet og mine væsker i den gennemsigtige pose som security forventer jeg lægger op på båndet, med min rullekuffert som håndbagage.

Mens jeg tager sandalerne på, undrer jeg mig over at jeg ikke rigtig syntes min over-skuldere- rejsetaske lå der, måske den er faldet ud af posen?

Allerede her, ved jeg godt, at den er gal.

Jeg taber min telefon og mærker min vejrtrækning blive lidt hektisk, jeg overvejer i de samme sekunder det tager mig at gennemse bilen, om det er fysisk muligt at køre tilbage til Aarhus og stadig nå flyet.

Det er muligvis muligt, hvis jeg kører NU og giver den gas…

Men, jeg ved godt, at det ville være hasarderet.

Jeg tager en dyb indånding.  Hvad gør jeg og hvem kan hjælpe  kl. 04:50 om morgenen?

Jeg har en virkelig god ven, der bor tæt på min kolonihave, hvor min taske må være blevet liggende tæt på døren, for at blive taget med, og enten trillet ud af posen eller blevet overset i mørket.

Jeg satser og ringer, jeg har faktisk opgivet rejsen nu.

Han er min sidste egentlige mulighed, fordi han bor så tæt på min kolonihave, at det i princippet ville være muligt at nå forbi OG ankomme til lufthavnen inden min boarding.

Den ringer og det virker som om han afbryder opkaldet. Helt forståeligt.

Han skriver, at det er for tidligt og jeg skriver tilbage og forklarer, hvad jeg står midt i.

Han ringer mig op og da han forstår situationen, siger han ikke han kommer, han spørger bare om, hvor tasken ligger og lægger på.

Jeg går til lufthavnspersonalet i Aarhus Lufthavn, for at fortælle dem om min situation.

De råder mig til at printe mit boardingpas og siger, at de selvfølgelig ikke flyver uden mig.

Det er virkelig sødt af dem, selvom jeg godt er klar over, at det ikke er noget de kan love.

Men lige nu, er det den bedste støtte i en venteposition hvor jeg bare håber, at min ven kører sikkert og når frem.

kl. 05:20 står han foran mig med tasken der har pas, væsker og bog. Han er væk så hurtigt som han kom, for det viser sig, at han skal møde på arbejde kl. 06 inde i Aarhus by.

Jeg går direkte til security og 10 min. senere sidder jeg i flyet og er på vej til Lesbos i Grækenland.

Hav, Sol og Fried Zucchinis

Jeg lander i sommerlandet og tager mine strømpebukser og sokker af, det er ikke lige den stil, som jeg elsker at rejse i, men det er praktisk og når nu jeg nyder at rejse let med håndbagage, så man kan checke ind lynhurtigt (og denne gang endnu mere end praktisk, når nu jeg startede med at glemme passet)

Den varme sol og varme luft oplader mig allerede, mens jeg venter på, at bussen bliver fyldt op, Jeg fik med det samme, jeg landede, udleveret en fin konvolut af guiden Julie med info om alt, jeg måtte have af spørgsmål. Jeg har ingen, for jeg har rejst med Aarhus Charter før og de har mega meget styr på det.

Så selvom jeg ellers er vant til selv at skulle og kunne alt, kan jeg sagtens bare overlade alt, som havde jeg en skjult rejsebuddy med mig, og skulle jeg have et spørgsmål, stiller jeg det ikke, for jeg ved at svaret vil komme til mig.

Aarhus Charter har desuden en app, som udover konvolutten også har svar på alt, selv vejret.

Min bus sætter mig og flere andre rejsende af på Christinas Garden i Anaxos by.

Jeg var her sidste år, på Chrisoula Studios. I år var der fuldt booket, da jeg igen ønskede at få plads, men jeg huskede, at Christinas Garden også lå tæt på stranden og rundt om hjørnet fra Chrisoula, så jeg slog til, da der opstod en mulighed.

Det er et meget smukt sted. De må have en virkelig god gartner og brugt utroligt meget tid og kærlighed på at få appelsintræer, kvæde, palmetræer, hibiscus buske, oliventræer og meget mere til at vokse op for at danne et sådan frodigt paradis, rundt om de mange små huse i en og to etager.

Alle vores lejligheder har terrasser, det er en særlig luksus, når nu sommeren er her og vi alle gerne vil være ude og nyde den.

Alt er holdt i skønne dæmpede brændte farver af gul, rosa, lyseblå og ferskenfarvet.

Hotellet har en pool og restaurant/reception/opholdsrum, som er hjertet og samlingsstedet. Vi bydes velkommen med ouzo fra ejeren, god stil og han forklarer os tålmodigt om det med, at vi virkelig skal huske at lægge toiletpapiret i dertil indrettet spand og vide, at det varme vand nok skal komme ud af hanerne, bare man lige lader vandet løbe lidt.

Jeg går dog direkte på stranden, selvom det er en fin pool, så snart jeg har spist min græske salat, fået nøgle og stillet min taske ind og der bliver jeg og nyder sommeren, hav skvulp og kolde drikke, lige indtil jeg bliver sulten.

Jeg behøver ikke gå langt, lige bag mig ligger den ene efter den anden taverna og byder til og selvom det er absolut sidste uge for de lokale, som driver stederne, så dufter der stadig dejligt af hjemmelavet mad.

Taverna Aggelos er den første, som åbner på Anaxos strandpromenade og også den allersidste som pakker ned.

Her får jeg mit første måltid; spinatruller og fried zucchini, en flaske vand og en lille kande hvidvin, den sidstnævnte ret er en særlig græsk lokal spise, min søn og jeg blev introduceret til, for mange år siden af en vildt sød tjener på Kreta.

Den varierer meget, alt efter hvilken traditions overleveret opskrift, der følges.

Jeg kan bedst lide dem virkelig crunchy.

Det er de ikke hos Magdalena på Aggelos, men de smager af virkelig meget og hendes spinatruller er også virkelig gode. Jeg får den smukkeste solnedgang og godt selskab af en dansk familie, hvis børn kan lege tagfat med krusningerne i vandkanten og forsøge at tiltrække kattene, mens de voksne spiser.

Jeg kommer kun af med det som svarer til ca. 150 kr. for mit aftensmåltid inklusiv mine drikkevarer og jeg laver en lille note til mig selv om, at jeg gerne kommer igen.

Det er vidunderligt at gå hjem i mørket og nyde varmen, høre cikaderne, gedernes bjælder og dufte den tørre sommerluft, som har en snært af oliven over sig.

Ikke så mystisk, da der er over 11 millioner af den slags træer på Lesbos.

Det er olivenhøst sæsonen de lokale står overfor, her efter, at de sidste turister tager hjem på fredag.

At lave ingenting og dog

Der er heldigvis lang tid til fredag. En hel lang uge bare for mig selv til genopladning, læsning, skrivning, lidt kreative sysler, måske et par ture og ellers bare dase og tage sommeren ind under huden, så den kan holde helt ind til jul hjemme i Danmark.

Hele næste dag nyder jeg igen ved havet, jeg kigger lige forbi mit “gamle” hotel og hilser på ejeren. Han genkender mig og det er dejligt. Jeg hænger ud på en af hans solsenge på stranden og nyder hans reggae-playliste og gyros-club-sandwich.

Om aftenen blaffer jeg til Molyvos.

Der er næsten ingen lokale busser og jeg vil hellere give mig selv chancen for at møde de lokale, end at bestille en taxa.
Første gang, jeg blaffer kommer jeg op at køre med et hollandsk par, i en udlejningsbil, som egentlig kun skal til byen Petra, men som alligevel kører mig til Molyvos. De kommer her ofte og nyder flere måneder af gangen.

Anden gang, jeg er på landevejen, er det en smart rød bil, der samler mig op. Det er en hotelejer der normalt har masser af danskere på sit hotel, men Bravo Tours er desværre stoppet med at komme til Petra. Han er på vej for at samle sin søn op, som tager ekstra engelsktimer efter skoletid.

Sidste gang, jeg er på landevejen er det en håndværker i hans arbejdsbil uden så mange tænder, men med et vidunderligt venligt smil og absolut ikke et ord engelsk i sig. Vi får alligevel præsenteret os og kommunikeret os frem til, hvor jeg gerne vil hen.
De tre ture viser virkelig godt et udsnit af Lesbos’ hverdagsliv.

Næste dag har jeg en swimmingpool dag og først om eftermiddagen går jeg til havet. Jeg vil rigtig gerne svømme hver dag, jeg er her og mærke sandet under mine fødder. Det er naturen og udelivet som oplader mig.

Her er meget stille og det er helt med vilje, at jeg vælger at komme her lige to sekunder i lukketid.

Jeg ved fra sidste år, at det kan komme bag på nogle gæster, at der i efterårsferien er så stille og at mange restauranter både i byerne og ved stranden begynder at lukke, mens vi er der. Jeg synes, det er en kæmpe del af charmen. Der er et helt andet tempo og for grækerne på Lesbos er det langt fra højsæsonen og vi er langt fra gæster nok til, at de alle kan vente til på fredag med at pakke sammen.

En af fordelene ved det her tidspunkt er, at det at møde de lokale og mærke deres hverdagsliv er til stede. De er ikke druknet i turister og det er jeg som gæst, så heller ikke, hvilket klart er endnu en fordel.

Stranden får man nærmest for sig selv og vil man på tur, har Aarhus Charter stadig gode muligheder. Hvis man vil noget ud over det, er de også behjælpelige med at komme med anbefalinger.

De kan hjælpe med at få lejet bil og der er f.eks. varme kilder lige på den anden side af Molyvos som er værd at nyde og masser af smukke småbyer, der kan besøges. Jeg vil hellere bare lande i et udenfor-sæsonen-tempo og behøver ikke opleve meget andet end Anaxos by. Det at komme lidt mere i dybden med få steder og blive ved at besøge dem, giver et helt andet indblik og indsigt.

Kattelandet

Om natten lyner det og regner lidt om formiddagen, det passer mig så fint, jeg får skrevet lidt artikler jeg har haft som to-do og nyder et smut til den lokale bager, hvor jeg får en frisk indbagt spinatrulle.

Senere på dagen går jeg ind til byen Petra, hvor en lille hund giver mig følgeskab. Først føles det som om, at jeg går tur med den, men hurtigt viser det sig, at det faktisk er den, der lufter mig. Den går ud midt på vejen, når der kommer en bil og markerer som om den skal passe på mig. Noget af en servicehund.

Folk i bilerne tror selvfølgelig, det er min hund og det er lidt pinligt med den adfærd og virkelig hyggeligt og sjovt. Den slipper mig først, da jeg er nået helt ind til midtbyen ved molen i Petra by. Imponerende.

Det er ellers kattenes ø og land.

Jeg lærte sidste år, at det er god stil altid at have kattemad på sig, så jeg har en pose kattetørfoder med mig uanset, hvor jeg går hen.
Det er rørende hvordan grækerne behandler deres katte og hvordan mange af dem er allemandseje og selvfølgelig i udgangspunktet helt sig selv.

Men den respekt overfor dyrets natur tænker jeg godt vi kunne inspireres noget af herhjemme, hvor nærmest alt har regler og skal tæmmes.
De har også et praktisk samarbejde, hvor kattene holder de steder, de opholder sig, fri for mus og rotter.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor plaget Grækenland ville være, hvis ikke der var den balance.

Det er så også grunden til, at flere af kattene faktisk ikke forstår mit tørfoder, for de er vitterligt vant til at spise ALT.

Lesbos er ret så gold, og umiddelbart virker det som om, her ikke rigtigt er dyr, men der tager man fejl. Her er et rigt fugleliv, især rovfugle ser jeg mange af, der er skildpadder, heste og æsler, mange får og geder.

Tirsdag er en turdag

Aarhus Charter har i denne uge to ture, den ene var dagen før, til Mytilini og Agiassos, og den jeg tager på i dag, er til det vestlige Lesbos.

Den koster 62 euro for voksne og 31 euro for et barn.

Turen varer, fra man samles op, til ca. kl. 17.

Turen lover blandt andet:

Tag med på eventyr og oplev den vestlige side af Lesbos, der byder på helt unikke naturfænomener, græsk kultur og en fantastisk udsigt i højderne.

Jeg samles op foran Christinas Garden kl. 08:40, og vi er 18 afsted plus vores guide Lucas.

Jeg blunder lidt i bussen på vej mod klosteret Limonos, som er vores første stop.

Lukker øjnene fordi der er næsten 100 procent garanti for køresyge, da vejene rundt på Lesbos er med bjergkørsel og zigzagsving, der drejer 90 grader, og hvor bussen må helt over i den modsatte side af vejen for bare at komme rundt.

Vi ankommer til et kloster, som blev bygget i 1500-tallet, faktisk har det 500-års jubilæum, og selv guiden overraskes over det store marked, som er under opbygning. Det er klart en bonus og sjovt at opleve grækerne være på pilgrimstur, med alt hvad der er af adfærd, som kræves af en ortodoks tro, samt festivitas og plastikgejl, sat til salg i første række.

Så vi går igennem et marked, som sælger tæpper, frugt og grønt, plastikattrappistoler, mobiltilbehør, underbukser, slik osv.

Vi går igennem mængden af skoleudflugter og familier, som er på vej til at fejre deres navnedag og udvise respekt for Ignatius, som var grundlægger af klosteret. Og som i sig selv har en dramatisk livshistorie, hvor han har været fanget og bortført af pirater og senere er vendt tilbage til Lesbos, som guiden Lucas fortæller om på vej dertil.

Inde på klosteret er der stadig afdelinger, som er for mænd og kun mænd, men det kirkerum vi må komme i, er for alle, og inden man træder ind, laver grækerne korsets tegn foran det store sølvværk af Jomfru Maria og Jesusbarnet.

De fleste kysser også det store billede, det gør de også inde midt i rummet, på en slags sølvdåse, hvor flere blade ligger, og som har med Ignatius at gøre.

Langs bagvæggen er der lavet et større værk med forskellige helgener, man kan tilbede, og der er ikke en krog i det forholdsvis lille lokale, som ikke er udsmykket med motiver inden for den kristne tro.

Det er meget farverigt og pyntet, der dufter af røgelse og den indelukkethed, man altid oplever, når mange stearinlys er tændt samt en syrlig duft af gammelt træ.

Lucas fortæller, at deltager man i en kloster ceremoni, skal man forvente en gudstjeneste, som kan vare op til 5 timer.
Der afholdes også almindelige kirke service, som mere minder om dem, vi kender hjemmefra.

De lokale grækere, som det i en lind strøm vælter ind med, er hurtigt inde og ude: Håndtegn foran kroppen med korsets tegn, bøjet hoved og samlede hænder som i bøn, to gange kys, tænder et lys og bum, så er de ude igen.

Jeg sætter mig og tager al hurlumhejet ind.

Jeg er sikker på, at der er en stor ro her, når der ikke er 500-års jubilæum, det fornemmer man klart, og jeg er glad for at få denne særlige oplevelse med mig.

På klosteret kan man se Ignatius’ lille kammer, og der er også et museum med kunstværker af ærkeengle og hellige personer, genstande og dragter, som er brugt igennem de sidste 500 år, der er hellige skrifter og donationer.

Det er et rigtig fint lille museum, som koster 3 euro, og vi er mange, der gerne donerer til det her fine sted.

Vi har lidt tid på egen hånd, og det er kun os kvinder, der skal passe på, vi ikke får forvildet os ind på steder, der krænker de gamle traditioner.
Her er meget smukt, og det især tydeligt at mærke tidens tand, og med hvilken omhu klosteret er blevet bygget, og hvor stort et beskyttelsessted det også var dengang, det var nødvendigt, fra angreb udefra.

Inden vi kører videre mod the petrified forest/den forstenede skov, har vi et stop i den fredede by Vatoussa, hvor der også findes en meget smuk kirke.

Det er altid hyggeligt at opleve de små oprindelige landsbyer og rart lige at komme ud af bussen en stund.

Vi kører videre mod stor ændring i landskabet, det er meget, meget tydeligt, at her har der været voldsomme naturkræfter på spil.
For omkring 20 millioner år siden var der en række store vulkanudbrud, som stadig har sat tydelige spor i landskabet. Vildt nok.

I netop de udbrud har vulkanerne været så altødelæggende, at store mængder aske og andet vulkansk materiale lagde sig over de urskovagtige skove, der var dengang på øen.

Det er ikke en fat-bar proces for mig at forstå, hvordan træerne blev begravet i asken, så de ikke rådnede, og hvordan mineraler gennem millioner af år langsomt har forvandlet dem til sten.

Det er overnaturligt at stå overfor en træstamme i ren sten, som ligner det træ og èr det træ, som fandtes for 20 MILLIONER ÅR SIDEN, lige foran mig!!

Enkelte må man røre, og jeg tager mig selv i at banke på det, og den er god nok, træerne er af sten.

Det er ufatteligt, at det overhovedet er muligt at udgrave disse forsteninger.

Det er jo ikke i almindelig jord, man graver dem ud, men i lag af vulkansk aske og andet vulkansk materiale, og der må være gået mange fund tabt i arbejdet med at kortlægge og udgrave de mange forsteninger.

Men mange arbejder utrætteligt med netop det, og den nyåbnede moderne vej, vi kører på, har taget 15 år at få færdig, fortæller Lucas.
Hvert fund, vejarbejdet er stødt på, er omhyggeligt registreret og udgravet.

Der er forskellige områder, hvor man kan opleve træerne.

Vi oplever lidt af dem, da vi kører forbi nogle af udgravningerne på vej til museet.

Da vi ankommer til museet, får vi en fin intro og vises en lærerig video og får intro af en fagperson, derefter kan vi opleve og forstå den moderne udstilling.

Der er også fire parker, hvor man kan opleve de forstenede træer. En af dem kan besøges på en bådtur, når vejret er til det, og de øvrige ligger forskellige steder i området.

Det er ikke muligt at se en hel, oprejst urskov, der er forstenet, det må man ikke forvente. Men den enorme viden, der er kommet ud af de mange fund, er virkelig interessant for at forstå, hvordan vores jord har udviklet sig, og hvordan den så ud for så mange millioner år siden.

Forstenede skove findes flere steder i verden, blandt andet i Arizona i USA. Men det særlige ved Lesbos er netop de mange velbevarede træer, hvor nogle stadig står på deres oprindelige voksested. Området er en del af Lesvos Island UNESCO Global Geopark.

Da jeg senere flyver over området i flyet på vej hjem, kan jeg se ned på det golde område, som står så tydeligt frem.
Tænk, at vi efter så mange millioner år stadig tydeligt kan se de naturkatastrofer, der rasede på øen.

Vi kører ned i byen Sigri, som er den havneby, hvor museet ligger, og går igennem gaderne til den lille bugt, hvor man på en varm sommerdag næsten ikke kan finde en solplads for turister. Det er der rig mulighed for nu, og selvom det er blevet overskyet, og det drypper lidt, er der en familie, som hopper i.

Vi andre finder en plads på restauranten Plaza.

Jeg bestiller mine yndlings fried zucchini og er spændt på, hvilken version de kommer i her hos kokken Konstantinos. Jeg bestiller også en moussaka, som guiden anbefaler mig at prøve.

Lucas er sød at sætte sig med mig, som er den eneste solorejsende her på dagsturen, og han bestiller sin traditionelle souvlaki, som er et spyd med kød.

Han har så til gengæld efter sine fire måneder som guide ikke før smagt min yndlings hapse-ret, jeg deler gerne med ham.
Konstantinos overrasker, de fried zucchini er meget, meget sprøde.

Vi har god tid til at spise, snakke og bare være, og guiden Lucas er virkelig godt selskab, han får mig til at føle, at det også er hyggeligt for ham.

Da vi er gået tilbage til bussen, tænker jeg, at nu går turen hjemad, og jeg er egentlig mæt af indtryk og en rigtig god tur, så jeg har helt glemt, at vi på turen hjem også har et lille stop ved en ferskvandsø, hvor der måske kan ses skildpadder.

Lucas er lidt i tvivl om, hvordan de mon reagerer, nu hvor det er begyndt at regne lidt.

Men der er faktisk skildpaddegaranti!

Det er ret hyggeligt lige at se dem sidde der på stenene ude i søen, og de ligger også rundt om søen, på bredden.

Det virker som om, nogle af dem håber, vi havde noget mad med til dem, for flere svømmer hen imod os.

Jeg er virkelig meget positivt overrasket over, hvor indholdsrig OG i et rummeligt, roligt tempo heldagsturen var.

Jeg er imponeret over guidens måde at præsentere os for forskellige historiske info, uden at det blev for overfladisk og heller ikke for nørdet.

Han fik f.eks. gjort mig særlig nysgerrig på oldtidens største poet Sapfo, hende har jeg selvfølgelig hørt om, men jeg har aldrig fået hende introduceret, hvor jeg straks fik en fornemmelse af, at her var der viden og tekster, jeg bliver nødt til at sætte mig meget mere ind i.

Vidunderligt at blive inspireret på den måde.

Jeg kommer helt sikkert til at overveje den slags ture igen i fremtiden, så må jeg lige pakke mine fordomme om grupperejser og charterture langt væk.

Regnvejsdag der giver mulighed for ferie, fra ferien

Dagen efter vågner jeg op til et noget koldere Lesbos, og det er perfekt. Jeg får mulighed for ferie fra ferien og nyder en hel dag på mit dejlige værelse. Det føles helt uartigt at gøre, men når nu jeg har været så kulturel og turagtig dagen før, så tilgiver jeg mig selv og er fri for solstress eller sociale abstinenser.

Det har sørme også den fordel, at den ene myg, jeg har et alt for nært forhold til hver nat, ikke dukker op.
Solen kommer tilbage torsdag, og jeg får suget det sidste af sommeren med mig, inden ferien er slut og jeg flyver hjem fredag formiddag.
Jeg er genopladet og fyldt med fregner, gylden hud og varme.

NU er jeg klar til Danmarks smukke efterår med, hvad der nu kommer af regn, blæst og mørke morgener.