Klassisk Bistro: Fransk nærkontakt af 3. grad

Tekst og foto af: Signe Kjær Høiberg

Klassisk 65 Bistro & Vinbar ligger på Jægergårdsgade. Med en konstant pålidelighed i kvalitet, god stil og en overdreven god service har den i 22 år lagt sig i førertrøjen af spisesteder i Aarhus midtby. Det er noget af et lunt sted at ligge, og det er kun muligt, hvis man er 100 procent ærlig med sin mad, starter hver dag med samme engagement og ambitiøse mål og aldrig går på kompromis med sine værdier.

Vainqueur

Alle, som kun vil have det bedste, har givet sig selv den oplevelse at spise på Klassisk og med sine priser har ejeren, Søren, også her gjort det muligt for os alle at være med. Hvis du vil supplere din mad med det slaraffenland af vinmuligheder, der findes her, så træerne vokser helt ind i himlen i sammenspil med maden, ja, så er det først her, du skal have lidt af opsparingen med dig.

Til gengæld er ingen spørgsmål for dumme. Det er et vidunderligt sted at lære fra de sødeste tjenere, og her er der også rig mulighed for at lære andre gæster at kende. Det er et ægte bistro komsammensted.

Mange i Danmark forbinder kvalitetsrestauranter med dyre designermøbler, men på Klassisk er vi stuvet sammen på franske bænke og shabby stole i mange former. Vi kan høre hver en bid og de lidenskabelige, veltilfredse madsuk fra bordene ved siden af os. Det er også det, som giver os muligheden for denne aften at høre, hvornår AGF har scoret endnu et mål, og hvad morfar skal lave i næste weekend. Vi kommer hinanden ved, og det føles vidunderligt familiært og internationalt på samme tid.

Lørdag på en onsdag

Min søn på 19 år og jeg er taget afsted på en almindelig onsdag aften. Vi har bord klokken 18:30 og her er fyldt godt op. Der er mere end travlt og masser af leben i alle hjørner, både inde og ude. Alligevel har de mange tjenere tid til at connecte med os; vi bliver set og underholdt. Flere gange oplever vi, at de tager sig tid til gode anekdoter, madbeskrivelser og vin-informationer, hvor de sætter sig ned hos os ved bordet. Der er god stil i højtalerne og en opløftet stemning, som var vi landet midt i en lørdag aften.

Klassisk har reelt ikke brug for omtale – stedet er talk of town og har været det fra dag ét!

Første halvleg

Vi er sultne og får allerede ved modtagelsen af brødkurven advarsler om ikke at spise os mætte i det vidunderlige brød med aioli, som stilles foran os. Det er ellers det nemmeste i verden at komme til, for det er den bedste haps. Som min søn siger: “Det er den bedste mayo, jeg længe har smagt.”

Vi får den berømte, luksuriøse gravede laks, tilberedt som Frøken Ingeborg Suhr allerede i starten af 1900-tallet lærte fra sig i sin legendariske kogebog. Tjeneren kommer ned med den og skærer skiver til os på den plads, der bestemt ikke er der. Det kan altså noget, det der med at få skåret maden direkte til os, mens vi ser på.

Vi fortsætter med franske snegle, der svømmer i bagt hvidløg, olie og små, knasende brødcroutoner – en rigtig god kombination af smage og konsistenser. Jeg er mega stolt af at have en søn, der har lært at spise og nyde snegle. Vi får en fed hvidvin til sneglene og en frisk riesling til laksen. Det er en fryd, hvor meget der er styr på introduktionen og sammenspillet mellem vin og mad.

Derefter fortsætter vi med bobler til vores friske, kødfyldte østers, og vores onsdag, som forvandlede sig til en lørdag, får pludselig en atmosfære af nytår og noget højtideligt. De er så velsmagende, at vi helt glemmer den tabasco, som er stillet frem til os. Jeg kender ikke mange steder i Danmark med så mange fine, klassiske retter samlet på ét menukort. Det er et genialt sted at lære det klassiske, franske køkken at kende.

Vi får en silkeblød og velsmagende foie gras til deling, som stedet så klogt kalder “det bedste fra anden og gåsen”, og vi drikker et glas Sauternes til (den Sauternes kommer jeg tilbage til) Aftenen har ramt et festligt point of no return, og bilen må blive stående i Bruuns Galleri. Vi overgiver os til en onsdag, der har udviklet sig til noget ud over det sædvanlige, og vi kan faktisk ikke spise op af den skønne, fede spise. Der er dømt mad halvleg!

Morfar Johan og Lise

Vores nabobord fejrer fødselsdag for morfar Johan. Han vidste godt, at han skulle spise på Klassisk, men ikke, at hans barnebarn, tjeneren Jeppe, ville møde ind for at servere for dem på sin fridag. Jeppe fortæller, at det er ret typisk for ham og hans kollegaer; det er faktisk lidt svært at holde sig væk fra stedet, når de har fri.

Tjenerne Jeppe, Aude og Carla samt restaurant chefen Gaida fortæller om de særlige tiltag, der er for de ansatte: en årlig tur til Paris og i Tivoli Friheden, og derudover opstår der ofte festligheder efter arbejde eller fælles, spontane ture, når noget særligt sker i byen. Der er omsorg og højt til loftet for de ansatte på Restaurant Klassisk Bistro. Der kræves helt sikkert noget for at arbejde der. Jeg får en klar fornemmelse af, at ejeren, Søren, har en ambition om, at hvis man har taget sin uddannelse hos ham, så kan man også sin kokke- og tjener-kompetencer til fingerspidserne.

Morfar Johan og hans kone, Lise, er vildt søde. Selvom jeg prøver at levne plads til de næste retter, mener hun ikke, at jeg kan forlade stedet uden at smage på deres mørbrad, som de aldrig har fået så mør før. Hun har ret; den er vidunderligt mør og velsmagende.

Deres rester får de med i en gejlet, sølvpapirs-mini-to-go-håndtaske, og tjener Jeppe fortæller, at kokken i dag er i Balenciaga-inspireret humør, i morgen er det måske Prada. Hahaha, I love it! Det gør Lise og Johan også. Efter at have fået serveret verdens mest gavmilde portvinssjus, svinger de glade videre i deres fødselsdagsfejring. På vej ud siger Lise: “På Klassisk er det som at sidde i en sauna, når man er vinterbader, med tanken på det særlige fællesskab, der opstår bordene imellem.” Det er et rigtig godt billede på den atmosfære, Klassisk emmer af.

Tjener Jeppe med morfar Johan og mormor Lise

Gejl, gavmild og anden halvleg

Den slags humor og svung er der masser af at opleve, når man er ude at spise på Klassisk. Der sables halse af flasker ude på gaden, og der flamberes peberbøffer og crêpes, så ilden blusser meterhøjt. Når telefonen ringer, er det med den velkendte 80’er-lyd fra en fastnettelefon med drejeskive. Der spilles musik så sprødt fra højtalerne, at man føler, der står et flygel, og at Nina Simone, Edith Piaf eller Billie Holiday står lige rundt om hjørnet og optræder.

Vi fortsætter med vores deleretter. Man behøver ikke at vælge maden på den måde, men vi ville gerne smage så meget som muligt. Vores tatar med rå æggeblomme ankommer som ingredienser, og også den tilberedes direkte ved bordet. Vi får et glas Bourgogne til.

Carla tager telefonen

De største vinoplevelser, jeg har fået i Danmark, har alle været på Klassisk. Jeg forelskede mig engang så meget i deres “Boxer-vin”, at min veninde og jeg droppede hovedretten og desserten for at kunne bestille en flaske mere. Også i aften får jeg præsenteret en vin, jeg nok desværre aldrig kommer til at smage igen, men hvilken historie, smag og oplevelse det var at nyde den.

Det drejer sig om den søde Sauternes-vin fra 2023, som Søren har skaffet 72 flasker af, og efter dem vil det ikke være økonomisk muligt for ham at købe flere. Kort genfortalt er det en vin fra et mindre kendt vinslot, der har haft muligheden for at lave den kendte, nørdede vin på druer, der er tørret ind som rosiner, mens de hænger på vindrueklaserne. Den slags er normalt meget dyrt og anerkendt, men fordi slottet har været nabo til den anerkendte produktion og indtil nu har været et “ukendt” navn, har de kunnet sælge den til andre priser. Nu slås de imidlertid sammen med det kendte naboslot, og så er det slut med den slags menigmandspriser. Den slags vine er Søren genial til at støve op og være så gavmild at dele med os gæster.

Jeg er ved at være mere end mæt, men vi slutter af med at dele den berømte peberbøf og min søns absolutte yndlingsdessert, Crème Brûlée. Den deler han selvfølgelig ikke, hvilket intet gør, for jeg har fået en “klisterfister”-portvin, som for mig er den bedste dessert i verden!

Succes

Er man ikke til vidunderlig fransk mad, tæt og intim stemning samt en ærlig og kærlig service, skal man holde sig langt væk fra Jægergårdsgade 65-67! Der er så meget hjerterum og kærlighed til faget, maden og stedet, at det er en oplevelsesrestaurant i how to do SUCCES. Vi er nemlig mange, der sagtens kunne spise der hver eneste uge.

Klassisk 65 Bistro & Vinbar rimer på kvalitet, æstetik, autentisk fransk cuisine og en helt igennem god, gejlet stil med kærlighed til livet.

Signe og hendes søn Gustav