PHIL – Phil Collins tribute på Hotel Fuglsøcentret

11 musikere, 450 gæster og et tysk tribute-band, der kom til Djursland med Phil Collins og Genesis i bagagen. Det blev en aften med masser af musik, humor og et publikum, der bestemt ikke havde tænkt sig at blive siddende hele tiden.

Mørke veje på vej til en sal med farverige papirlamper

Jeg havde nok forestillet mig, at vi ville se lidt af Mols på vej derud. Men det var bælgmørkt, og de små veje ned mod Hotel Fuglsøcentret snoede sig gennem et landskab, vi kun kunne gætte os til. Jeg er sikker på, at der er smukt. Den aften så vi dog mest vores egne forlygter på bilen.

Og så er der pludselig lys og mennesker og en parkeringsplads, der er ved at være fyldt. Fuglsøcentret ligger ved Knebel, omkring 45 minutter i bil fra Aarhus N, så du kan sagtens køre derud til en koncert og være hjemme igen samme aften.

Mange gør dog en hel tur ud af det. Personalet, som som tog imod os med en venlighed, der føltes ægte, fortalte, at gæsterne kommer fra hele landet og flere også fra udlandet. De spiser, oplever aftenens koncert og overnatter, før de kører hjem igen. Den her aften var der 450 i salen, og 330 af dem havde spist middag på stedet inden koncerten.

Koncertsalen minder mere om en festsal end et spillested. Der er træloft med bjælker og papirlamper i rødt og gult, lange borde med fadøl og små lys, og for enden en scene med røg og lyskegler. For her sidder du ned. Det kommer vi tilbage til, for det synes forsangeren ikke var den bedste ide.

Phil Collins og Genesis med 11 musikere på scenen

PHIL kommer fra Tyskland og har siden 1998 spillet koncerter med musik fra Phil Collins og Genesis. I front står Jürgen “Phil” Mayer, der både med sin stemme og sin måde at bevæge sig på scenen minder om Phil Collins.

Men han er bestemt ikke alene om at skabe musikken. Der er hele 11 musikere på scenen med blæsere, korsangere, guitar, bas, keyboards, trommer og percussion, så der er noget at holde øje med, uanset hvor i bandet, du kigger hen.

Og hvis du godt kan lide musikken fra Phil Collins og Genesis, er der gode chancer for, at du kommer til at synge med flere gange i løbet af aftenen. Bandet spiller både de store solohits og de kendte Genesis numre, og det er musik, som mange i salen sikkert har lyttet til gennem en stor del af deres liv.

Alle sang med fra første nummer

Der gik ikke ret lang tid, før de første gæster rejste sig fra stolene. Folk havde klappet og sunget med fra begyndelsen, og efterhånden begyndte flere også at danse ved bordene, mens andre blev siddende og nød musikken.

Det var især forsangeren Jürgen “Phil” Mayer, der fik publikum op at stå. Første gang måtte han opfordre folk til at rejse sig, men så kom de også op af stolene, og efterhånden begyndte det at ske helt af sig selv. Nogle blev stående gennem flere numre, mens andre skiftede mellem at sidde og danse med ved bordene.

Jürgen var hele tiden i kontakt med salen og havde en særlig evne til at få folk med, uanset om det handlede om at klappe, synge eller komme op at stå. Og det fungerede faktisk rigtig godt, for der var plads til både dem, der gerne ville danse, og dem, der foretrak at nyde musikken fra deres stol.

Indimellem tog han også sin egen telefon frem og fotograferede ud over salen, hvor mange af gæsterne stod med deres telefoner rettet mod scenen.

Men PHIL er meget mere end en forsanger, der kan synge Phil Collins.

Der stod 11 musikere på scenen, og de var alle sammen med til at skabe koncerten. Blæserne fik god plads, guitaren og bassen havde deres øjeblikke, og korsangerne var bestemt ikke bare nogle, der stod i baggrunden og sang med.

Det var dygtige musikere, som leverede nogle rigtig gode fortolkninger af de velkendte sange. Med blæsere, kor, trommer og guitarer fik numrene en fylde, som var en fornøjelse at opleve live, og det store lysshow gjorde sit til at skabe stemning i salen.

Samtidig var der noget ved musikerne, som var svært ikke at lægge mærke til. De smilede til hinanden, grinede undervejs og havde tilsyneladende mindst lige så meget glæde af koncerten som publikum.

Og det var netop den stemning, der gjorde koncerten så afslappet, selvom der var fuld fart på musikken.

En dansk tale skrevet med store bogstaver

Midt i det hele stod Jürgen pludselig med et stykke papir i hånden. På papiret havde han skrevet en lille tale på dansk med så store, håndskrevne bogstaver, at man næsten kunne læse med helt nede fra salen.

Og så gik han ellers i gang.

“Hej allesammen i denne smukke lande og i denne fantastiske sted,” læste han op og fortsatte med at fortælle, hvor dejligt det var at få lov til at spille for publikum.

“Tusind tak skal I have,” sluttede han.

Det danske sprog var ikke helt nemt at komme igennem, men det var jo også en del af charmen. For det var næsten umuligt ikke at trække på smilebåndet, når han stod der med sit papir og forsøgte at få de danske ord til at makke ret.

Og hvis man troede, at det var aftenens eneste sproglige indslag, så tog man fejl.

Senere skulle bandmedlemmerne præsenteres, og her havde de fundet på deres helt egen historie.

Alle musikerne var nemlig født i Danmark, forklarede Jürgen, men de kom alligevel fra forskellige steder i verden.

Trommeslageren kom fra Mexico, percussionisten fra Italien, og bassisten var kommet direkte fra Alcatraz. De var selvfølgelig alle sammen også født i Danmark, hvilket Jürgen sørgede for at understrege med stor alvor.

Keyboardspilleren Mathias Engel blev præsenteret som bandets egen Danmark-lover, og sådan fortsatte præsentationerne, mens publikum grinte med over de stadig mere fantasifulde historier.

Da vi talte med Jürgen efter koncerten, fortalte han, at idéen var opstået over frokosten dagen før. En af musikerne var kommet med et forslag, og så havde de andre blandet sig, indtil alle pludselig havde fået en ny baggrund.

Det var meget typisk for bandet, fortalte han, for de finder hele tiden på små ting, som kan gøre koncerterne sjovere for både dem selv og publikum.

Og så kom buschaufføren i guldjakke

Et af de øjeblikke, hvor publikum for alvor fik bandet helt tæt på, kom under Genesis-nummeret I Can’t Dance.

Hvis du kan huske den originale musikvideo, kender du også den karakteristiske gang, hvor bandmedlemmerne bevæger sig afsted med stive ben, alvorlige ansigtsudtryk og en meget speciel rytme.

Den havde PHIL besluttet sig for at genskabe.

Frem kom de skinnende guldjakker, solbrillerne og handskerne, og snart bevægede en lille række musikere sig hen over scenen med den velkendte gang fra musikvideoen.

Men i stedet for at blive på scenen fortsatte de ned mellem bordene og ud blandt publikum, som hurtigt fik travlt med at vende sig rundt for at følge med.

Og så var der lige ham bagerst i rækken.

Han var egentlig slet ikke en del af bandets musikalske besætning, men havde alligevel fået en guldjakke på og var nu med til at genskabe den berømte Genesis video.

Det var nemlig bandets buschauffør.

Han blev også præsenteret sammen med de øvrige bandmedlemmer senere på aftenen, og nu havde han også fået sin helt egen rolle i showet.

Snart 30 år sammen og stadig en familietur

Efter koncerten fik vi mulighed for at tale med Jürgen Mayer om bandet, og det blev hurtigt klart, hvorfor musikerne virkede så afslappede sammen på scenen.

PHIL blev dannet tilbage i 1998, efter at publikum til en koncert med deres tidligere band havde bemærket, hvor meget musikken mindede om Phil Collins.

Det havde musikerne ikke selv tænkt særligt meget over, men de begyndte at spille flere sange fra både Phil Collins og Genesis, og efterhånden voksede det til det tribute band, som i dag rejser rundt og spiller koncerter.

Mange af musikerne har været med næsten fra begyndelsen, og det lange samarbejde kan mærkes, når man ser dem på scenen.

Under interviewet kom vi til at tale om deres indbyrdes forhold, og vi nævnte, at de egentlig mest lignede en flok gode venner, der var samlet til barbecue en søndag eftermiddag.

Jürgen grinede og var helt med på sammenligningen.

“For os er det bare en fest. Vi spiller sangene med hjertet, og vi elsker dem virkelig højt,” fortalte han.

Med teknikere og videofolk er de omkring 13 til 14 mennesker afsted, når de tager på turné, og Jürgen beskriver rejserne som noget, de alle sammen nyder.

“Hver gang vi tager afsted til en koncert, er det en familietur,” fortalte han.

Og det forklarer måske meget godt den måde, de er sammen på. De kender hinanden, ved hvad de andre kan og har tydeligvis stadig lyst til at lave sjov, selvom de har spillet sammen i så mange år.

Bandet spiller 35 koncerter i 2026, og med omkring 60 sange på repertoiret er der nok at vælge imellem. Men når der kun er plads til cirka 20 numre på en aften, skal der vælges fra.

Jürgen fortalte, at de som regel spiller de store hits, når de besøger et nyt spillested. Hvis de kommer tilbage, bliver der også plads til nogle af de sange, som ikke alle nødvendigvis kender.

Og så var der selvfølgelig spørgsmålet om, hvor han får al den energi fra.

For efter to en halv time på scenen, hvor han stort set ikke havde stået stille, virkede han stadig i strålende humør.

Da vi spurgte Jürgen, hvor han dog fik al den energi fra, kom svaret hurtigt og med et grin og et glimt i øjet. Han var nemlig meget glad for whisky, og hvis vi ville kende hemmeligheden, skulle vi bare tage en tur til det skotske højland og besøge 10 til 12 destillerier.

Så fortalte han dog også, at han cykler lidt, men at hans vigtigste motion faktisk er at stå på scenen og spille koncert. Og det kunne man godt tro efter at have set ham i aktion.

Et bingolokale omdannes til festsal

Der var dog én ting, Jürgen godt ville have lavet om denne aften, og det var Fuglsøcentrets borde og stole.

PHIL havde også spillet på stedet året før, hvor publikum havde stået op, og derfor blev bandet noget overrasket, da de denne gang kom ind og så en sal fyldt med borde og stole.

“Det lignede jo et bingolokale,” fortalte han grinende efter koncerten.

Det er nu ikke svært at forstå Fuglsøcentrets koncept, for mange gæster sætter pris på at kunne nyde en koncert fra deres plads med noget at drikke på bordet.

Og det fungerede egentlig rigtig godt denne aften, hvor folk kunne rejse sig, når de havde lyst, og sætte sig igen, når de trængte til en pause.

Efterhånden som koncerten skred frem, var der flere og flere, der kom op at stå, og på et tidspunkt stod folk ved bordene med armene i vejret, mens lyset fra scenen bevægede sig hen over salen.

Bandet kunne måske ikke få stolene fjernet, men de kunne i hvert fald få publikum op af dem.

16 timer i bussen efter en aften på Djursland

Koncerten på Fuglsøcentret var den sidste af fem koncerter på PHILs danske turné, og da aftenen sluttede, kunne nogle af gæsterne gå direkte op på deres værelser, mens andre fandt bilnøglerne frem og kørte ud på de mørke landeveje igen.

Bandet havde dog en noget længere tur foran sig. De skulle direkte tilbage i bussen og køre hjem til Sydtyskland, en tur på omkring 16 timer, fortalte Jürgen efter koncerten.

Og mens gæsterne forlod Fuglsøcentret, ventede den lange køretur altså forude for musikerne og resten af holdet.

Bag rattet sad manden, der et par timer tidligere havde stået på scenen i guldjakke og været Genesis-stjerne.

Praktisk om Fuglsøcentret

Fuglsøcentret ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge ved Knebel på Djursland, cirka 45 minutters kørsel fra Aarhus.

Stedet fungerer både som hotel, konferencecenter og koncertsted med omkring 75 koncerter om året. Her kan du opleve alt fra tribute-bands og rockkoncerter til større musikshows, og mange af koncerterne kan kombineres med middag og overnatning.

Hotellet har 162 værelser med plads til op mod 320 overnattende gæster.

Adresse: Dragsmurvej 6, 8420 Knebel

Hjemmeside: fuglsoecentret.dk