Thomas Helmig åbnede de nye lokaler på TRAIN med et brag

Køen begyndte ved indgangen til det nye TRAIN, fortsatte gennem gården og gik helt ud og et godt stykke ned ad Spanien fredag aften ved 19-tiden. Forventningen kunne mærkes længe før dørene åbnede, for det her var ikke bare endnu en koncert med Thomas Helmig. For langt de fleste var det første gang, de skulle indenfor i TRAINs nye lokaler på Sydhavnen, og 1.200 gæster var klar til at indvie dem sammen med en kunstner, der gennem årtier har været en del af Aarhus.

“Tænk, at vi alle sammen er her for første gang,” hørte jeg en sige, mens vi stod i køen.

Det var præcis sådan, aftenen føltes. Som begyndelsen på noget nyt, men samtidig også som en aften fyldt med fælles minder, velkendte sange og fans, der har fulgt Thomas Helmig gennem en stor del af livet.

Hele Aarhus ventede udenfor TRAIN

Mange havde været ude at spise inden koncerten, og stemningen i køen var allerede høj. Der blev talt på kryds og tværs, folk forsøgte at finde venner længere fremme, og selv medarbejderne ved indgangen virkede oprigtigt glade for endelig at kunne tage imod publikum.

“Vi har manglet et sted som det her i Aarhus,” sagde en af gæsterne, mens en anden konstaterede, at “Sydhavnen bare er et kongested”.

I køen mødte jeg to mænd i 40’erne, som fortalte, at de var taget til koncert med deres mødre. Det var mødrene, der var de store Helmig fans, og de havde fulgt ham til koncerter gennem de seneste 20 år.

Et ægtepar var kørt hele vejen fra Odense. De havde egentlig planlagt koncerten sammen med en større vennegruppe, og deres 19-årige søn var også blevet sat til at sidde klar, da billetsalget åbnede. Billetterne forsvandt så hurtigt, at ingen af vennerne nåede at få fat i nogen. Sønnen var den eneste, det lykkedes for, og derfor endte ægteparret med at køre alene til Aarhus med de to billetter, han havde sikret dem.

Åbningen trak altså ikke kun aarhusianere til. Nogle var klar til at køre langt for at være med fredag aften.

Et nyt TRAIN med varme, plads og udsyn

Indenfor blev vi mødt af varme rød-orange farver, store barer og en koncertsal med balkoner i flere niveauer. Selvom salen er stor, føles den hverken kold eller upersonlig. Balkonerne går rundt langs siderne, så publikum kommer tættere på scenen, og selv oppefra føles det, som om man er en del af koncerten.

TRAINs direktør, Carsten V. Nielsen, bød velkommen med ordene om, at spillestedet nu var klar til at føje et nyt kapitel til byens musikhistorie.

Borgmester Anders Winnerskjold kom også på scenen og mindede om, at TRAIN oprindeligt åbnede i 1998 for at bringe rockmusikken tilbage til Aarhus. Det lykkedes dengang, og nu stod byen endnu en gang klar med en ny scene, der både skal give plads til de store navne og være med til at fostre fremtidens musikere.

“Det her er et vildt stykke aarhushistorie, vi alle sammen er vidner til her til aften,” sagde han.

Da man så ud over den fyldte sal, gav hans ord god mening. Der stod mennesker langs alle balkonerne, publikum var pakket tæt foran scenen, og spændingen steg, mens vi ventede på Thomas Helmig. For hvem kunne egentlig være mere oplagt til at åbne det nye TRAIN?

Thomas Helmig tilbage på en ny scene i Aarhus

Da Thomas Helmig og bandet gik på, ændrede stemningen i hele rummet sig. Publikum var med fra begyndelsen, og kontakten mellem scenen og salen blev kun stærkere, efterhånden som koncerten udviklede sig.

Det var tydeligt, at Thomas Helmig selv var påvirket af modtagelsen. Flere gange stod glæden nærmest skrevet i ansigtet på ham, og han lagde heller ikke skjul på, hvor meget det betød at få lov til at åbne det nye TRAIN.

På et tidspunkt fortalte han om sine første koncerter i Aarhus. Den allerførste spillede han i Mejlgade, da han var 17 år gammel. Dengang præsenterede han sig med ordene:

“Godaften, jeg hedder Thomas H, og jeg spiller kærlighedssange.”

Meget er sket siden den aften i Mejlgade. Sangene er blevet en del af utallige menneskers liv, og publikum foran ham denne aften rummede både dem, der har fulgt ham næsten fra begyndelsen, og dem, der er kommet til langt senere.

“Tusind tak for alle årene sammen med jer,” sagde han fra scenen.

Lige dér blev det tydeligt, hvor tæt Thomas Helmig og Aarhus hænger sammen. Scenen var helt ny, men forholdet mellem ham, byen og publikum er blevet bygget op gennem mange år.

En stemning, der næsten ikke kan forklares

Der findes koncerter, hvor man bagefter kan pege på enkelte øjeblikke og fortælle, hvorfor de fungerede. Og så findes der de aftener, hvor det hele bare går op i en højere enhed.

Sådan var det på TRAIN.

Hver gang Thomas Helmig og bandet gav lidt mere fra scenen, sendte de 1.200 mennesker i salen det hele tilbage igen. Der blev danset, råbt, klappet og sunget med, mens hænderne røg i vejret både foran scenen og oppe på balkonerne.

Det var tydeligt, at aftenen også gjorde noget ved Thomas Helmig. Han smilede, tog imod publikums begejstring og gav sammen med resten af bandet en koncert, hvor ingen virkede til at holde igen.

Jeg har oplevet mange koncerter, men det er længe siden, at jeg har stået midt i en stemning som den her. Den er svær at beskrive uden at få det til at lyde som en overdrivelse, men Thomas Helmig, bandet, TRAIN og publikum var ganske enkelt on fire.

Lyden sad lige i skabet

Og vi skal lige snakke om lyden. Selv midt i den store fællessang stod musikken klart, og balancen mellem bandet, vokalerne og rummet sad, som den skulle. Det nye TRAIN bestod sin første store prøve med 10 ud af 10 stjerner. Hvis det her var første tegn på, hvordan koncerterne kommer til at lyde i den nye sal, er der meget at glæde sig til.

Når Thomas Helmig holder fest

Da Thomas Helmig vendte tilbage til ekstranumrene, fortalte han, at han nogle gange hører sin egen musik blive spillet ud fra de åbne vinduer i gaderne, når han cykler gennem Aarhus og folk holder fest. Denne aften ville han i stedet spille noget af den musik, som selv bliver spillet, når han holder fest derhjemme.

Først kom Princes “1999”, og lige dér ramte han også noget hos mig. Den sang spillede jeg på cd igen og igen i 1989, hvor jeg selv boede et år i Aarhus. Af alle de sange, han kunne have valgt, kunne den næsten ikke have passet bedre til min egen aften.

Festen fortsatte med Kim Larsens “Hvis din far gi’r dig lov”, inden Thomas Helmig sluttede med “Stupid Man”.

På det tidspunkt var der ikke meget tilbage af den pæne koncertstemning. Folk sang med af fuld kraft, salen kogte, og det føltes, som om hverken publikum eller bandet havde lyst til at være dem, der sluttede festen.

TRAIN kunne ikke have valgt bedre

Da de sidste toner havde lagt sig, stod det klart, at TRAIN næppe kunne have fundet en bedre kunstner til at åbne de nye lokaler.

Thomas Helmig er en del af Aarhus, og selvfølgelig var aftenen fyldt med både minder og nostalgi. Men koncerten levede ikke kun af alt det, der allerede har været. Den viste også, hvad der kan ske, når et nyt spillested åbner dørene, bandet giver alt, og 1.200 mennesker er klar til at give det hele tilbage.

TRAIN fik ikke en forsigtig begyndelse. Det blev indviet med fællessang, dans, sved, glæde og en koncert, som mange af os kommer til at huske længe.