Jeppe på Bjerget overrasker, udfordrer og rammer hårdt

Ludvig Holbergs mere end 300 år gamle fortælling om den fordrukne Jeppe har fået nyt liv på Aarhus Teater. Her er Jeppe blevet krigsveteran med PTSD, mens baronen er en privilegeret kunstner på jagt efter sit næste store værk. Resultatet er en visuelt imponerende forestilling, der får dig til både at grine, blive provokeret og se anderledes på den mand, alle ved drikker.

Allerede fra begyndelsen står det klart, at det her ikke er den Jeppe, du måske husker fra skolen eller filmen med Buster Larsen.

Jeppe bor sammen med sin kone Nille og deres datter i en lille lejlighed. Nille tjener penge som sexarbejder, datteren lukker sig inde i sit computerspil, og Jeppe ligger på sofaen og sover sin brandert ud. Familien taler i slowmotion, næsten som om livet i hjemmet er gået helt i stå.

Først da Nille sender Jeppe ud for at købe brød, mælk og sæbe, skifter sproget til et mere naturligt tempo. Han får de penge med, som hun lige har tjent, men vejen til butikkerne fører ham forbi hans stamværtshus.

Jeppe forsøger først at gå videre, selvom han er fristet af alkoholen. Så prøver han at købe alkohol på kredit, men ender med at bruge alle de penge, som han har fået med. En genstand bliver hurtigt til mange, og snart ligger han bevidstløs på jorden.

Holbergs velkendte historie er i gang, men Christian Lollikes univers er allerede på vej et helt andet sted hen.

Ingen spørger, hvorfor Jeppe drikker

I Holbergs oprindelige komedie har Jeppe været soldat, og den detalje er også blevet central i den nye fortolkning. På Aarhus Teater er han hjemvendt krigsveteran med PTSD, og alkoholen er hans måde at holde de oplevelser væk, som han ikke kan slippe.

Hans dæmoner bliver synlige på scenen gennem dansere med skræmmende masker. De bevæger sig i slowmotion omkring ham som skikkelser fra en verden, han forsøger at flygte fra. Vi får lov til at mærke, at Jeppe er traumatiseret, og hvordan fortiden hele tiden følger efter ham.

Alle omkring Jeppe vil have ham til at forandre sig. Nille vil have en mand, der tager ansvar. Datteren vil have en far, hun kan stole på. Men ingen lytter for alvor til, hvad der ligger bag hans handlinger.

Alle ved, at Jeppe drikker. Men spørgsmålet er stadig, hvorfor Jeppe drikker.

Et menneske bliver til et kunstprojekt

Mens Jeppe ligger bevidstløs på jorden, dukker fem mennesker op. De er privilegerede, selvsikre og helt bevidste om deres position. Og ja, de keder sig måske også en smule.

Gruppens kunstner leder efter en idé til et nyt og opsigtsvækkende værk. Forslagene flyver gennem luften, indtil gruppen får øje på Jeppe. Pludselig ligger værket lige foran dem.

De beslutter at gøre ham til et eksperiment. Kan de forandre ham, hvis de giver ham et helt andet liv?

Jeppe bliver klædt i overdådigt tøj og lagt i en stor seng. Da han vågner, får han at vide, at han er baron, mens medlemmerne af kunstnergruppen spiller hans tjenere.

Her folder Thure Lindhardt for alvor sin Jeppe ud.

Hans ansigtsudtryk og kropssprog fortæller næsten lige så meget som replikkerne. Forvirringen over tøjet, sengen og den pludselige rigdom kan mærkes helt ned i salen. Det ene øjeblik er han fortabt og sårbar. Det næste opdager han, at alle omkring ham skal adlyde hans mindste ønske.

Og Jeppe vænner sig hurtigt til magten.

En Jeppe, der vækker både modvilje og forståelse

Thure Lindhardt spiller fænomenalt og meget overbevisende. Hans Jeppe er ikke gjort pænere, end han er. Når han får magt, bliver han både ubehagelig, grænseoverskridende og ondskabsfuld.

Alligevel forsvinder forståelsen for ham ikke helt.

Under den usympatiske opførsel ligger krigstraumerne, magtesløsheden og et menneske, som ingen rigtig har forsøgt at hjælpe. Det undskylder ikke hans handlinger, men det gør ham mere sammensat. Du kan tage afstand fra det, han gør, og samtidig forstå noget af det, der har ført ham dertil.

Lindhardt får de to sider til at eksistere på samme tid. Han kan få salen til at grine med en lille ændring i ansigtet og kort efter få stilheden til at brede sig, når forestillingen bliver mørkere.

Han er omgivet af et stærkt hold af skuespillere, som fortjener langt mere end blot at blive omtalt som dem omkring Jeppe. Skuespillerne bruger både mimik og kropssprog virkelig stærkt, og de bærer forestillingen sikkert gennem de mange skift mellem humor, alvor og rendyrket vanvid. Alle går helhjertet ind i deres roller, og selv når handlingen tager en ny og uventet drejning, slipper de aldrig grebet om publikum.

Det gælder ikke mindst den tjener, som Jeppe beordrer til at tage alt sit tøj af. Han ender med at være nøgen på scenen gennem en stor del af første akt og forsøger på forskellig vis at holde sig tildækket med sine hænder, mens forestillingen fortsætter omkring ham. Det bliver en tilbagevendende komisk detalje, som publikum morer sig højlydt over. Og det må kræve virkelig sit at spille videre midt i forestillingens vilde scener uden et kostume at gemme sig bag.

Kaos uden at være kaotisk

Noget af det mest imponerende ved Jeppe på Bjerget er, at du aldrig helt ved, hvor du har den.

Netop som du tror, at nu har du fået styr på fortællingen, skifter den karakter. Den bevæger sig mellem en rå nutidig virkelighed, Holbergs univers, performancekunst, dans, musik og helt nye verdener på scenen. Efter pausen bliver den endnu mere vild, kompleks og krævende.

På papiret kunne de mange skift nemt være endt som et stort rod. På scenen bliver det i stedet en form for styret kaos, hvor overraskelsen hele tiden er en del af oplevelsen.

Også publikum bliver trukket ind i forestillingen. Grænsen mellem scenen og salen bliver mindre, og pludselig er du ikke længere kun tilskuer til kunstnergruppens eksperiment. Du bliver en del af det publikum, der ser på, griner og lader sig underholde af Jeppes fald.

Det får dig samtidig til at tænke over din egen rolle som publikum. For hvornår holder Jeppe op med at være et menneske og bliver til materiale? Og hvilket ansvar har kunstneren og publikum, når hans smerte bliver gjort til underholdning?

En visuelt imponerende forestilling

Scenografien er en oplevelse i sig selv.

Den lille lejlighed bliver afløst af en overdådig seng, gyldne sale, enorme parykker, fest, dans og nye universer, som nærmest vælter ind over scenen. Kostumer, lys, video og koreografi arbejder tæt sammen, og flere af billederne fra forestillingen bliver siddende længe efter.

Særligt danserne, der giver Jeppes indre dæmoner fysisk form, rammer stærkt. De skræmmende masker og langsomme bevægelser gør hans traumer synlige uden lange forklaringer.

Det er en stor og flot opsætning, men det visuelle bliver aldrig kun til pynt. Scenografien fortæller med og understreger den verden, Jeppe befinder sig i. Hver gang hans virkelighed ændrer sig, ændrer scenen sig med ham.

Kan du forandre et menneske ved at ændre dets liv?

Under humoren og de mange overraskelser ligger et alvorligt spørgsmål. Kan du ændre et menneske ved blot at ændre personens omgivelser?

Kunstnergruppen giver Jeppe tøj, rigdom, tjenere og magt. Senere forsøger de at konfrontere ham med konsekvenserne af hans handlinger. Men de interesserer sig mere for forvandlingen end for årsagen til, at han er endt, hvor han er.

Jeppe har ikke kun brug for et nyt liv. Han har brug for, at nogen lytter til det, han bærer med sig.

Det er her, den gamle historie bliver meget nutidig. Forestillingen handler ikke kun om alkohol eller om en mand, der opfører sig dårligt. Den handler også om krigstraumer, social arv, magt og vores trang til at kræve forandring af andre uden først at forstå, hvad det er, som har formet dem.

Aarhus Teaters Jeppe på Bjerget er morsom, mørk, voldsom og visuelt imponerende. Den giver ikke Jeppe en let undskyldning, men den nægter samtidig at reducere ham til den fulde mand på jorden.

Og måske er det netop derfor, Holbergs Jeppe stadig har noget at fortælle os her mere end 300 år senere.

Vær opmærksom på

Forestillingen indeholder nøgenhed, seksuelle scener, et seksuelt overgreb, sabelslugning og en hængning på scenen. Flere scener kan opleves som voldsomme. En større del af anden akt foregår desuden på engelsk.

Fakta om Jeppe på Bjerget

• Spilleperiode: 20. august til 3. oktober 2026
• Sted: Aarhus Teater
• Af: Ludvig Holberg
• Bearbejdet af: Christian Lollike med Anders Thrue Djurslev og Njål Helge Mjøs
• Iscenesættelse: Christian Lollike
• Scenografisk koncept og kostumedesign: David Gehrt og Ida Grarup
• Koreografi: Marie Brolin-Tani og Luke Hodkinson
• Scenografi og video content: David Gehrt
• Lysdesign og video content: Jeppe Lawaetz
• Lyddesign: Lars Gaarde
• Dramaturg: Hanne Lund Joensen
• Foto: Rumle Skafte

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Holstebro Dansekompagni.

Medvirkende: Thure Lindhardt, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Olaf Højgaard, Freja Klint Sandberg, Oskar Salvatore, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Bruun Pedersen, Cecilia Gosilla, Lina Valantiejute, Aarhus Teaters Kor og dansere fra Holstebro Dansekompagni.