Midt i Aarhus har et gammelt autoværksted fået nyt liv med AUTO
Anne og Frank drømmer om at skabe byens nye kulturelle ladestation
Bag de gamle værkstedsporte, få minutters gang fra Banegården, står mennesker med kaffekopper i hænderne og taler sammen, mens andre nysgerrigt bevæger sig rundt mellem keramik, planter og kunstværker. Udenfor står små fyrretræer i flettede kurve på asfalten ved siden af brændekurve og en rustfarvet ildskål, der først senere på aftenen skal tændes. Det ligner hverken et klassisk galleri eller en café, som lige er åbnet. Faktisk er det svært helt at sætte ord på, hvad AUTO er.
For Anne og Frank, der står bag det nye kultursted, har aldrig haft ambitioner om at åbne et traditionelt galleri. De har ønsket at skabe et sted, hvor mennesker mødes og får lyst til at sætte tempoet ned.
En drøm, der begyndte længe før bygningen
Da jeg talte med Anne og Frank nogle uger før åbningen af AUTO, var lokalerne stadig præget af værktøj og lange to do-lister. Alligevel var det tydeligt, at samtalen ikke gik på vægge, inventar eller økonomi. De talte om mennesker.
Anne og Frank har været gift i mange år og har tre børn sammen, men de har aldrig tidligere haft mulighed for at arbejde sammen, selvom det har været et stort ønske.
Da de fandt det gamle autoværksted midt i Aarhus, gik mange af de idéer, de hver især havde båret rundt på, pludselig op i en højere enhed. Anne havde længe manglet plads til sit galleri og sit keramiske arbejde, mens Frank drømte om værksteder, hvor han kunne arbejde med træ, metal og de gamle biler, han holder af. Her var der plads til begge dele. Men også til meget mere.
Nærvær
Når Anne fortæller om AUTO, vender hun igen og igen tilbage til det samme ord. Nærvær.
Som uddannet keramiker og med mange års erfaring fra arbejdet med sårbare unge har hun oplevet, hvordan kreativitet kan skabe ro og fællesskab. Hun har arbejdet med unge med blandt andet autisme og skolevægring, men undervejs opdagede hun, at behovet for at mødes om noget håndgribeligt ikke kun fandtes hos den målgruppe.
Hun kunne se det hos sine egne børn, hos deres venner og hos de voksne omkring sig.
“Vi har mødt alt for meget i systemerne med, at der er nogen, der altid har noget, man skal. Vi kunne egentlig godt tænke os, at der ikke er noget, man skal. Men at der er noget, man kan,” siger hun.
Den tanke mærker du allerede, når du træder ind ad døren.
Ingen skynder på dig. Der er ingen fast rute gennem udstillingen, og ingen forventning om, at du skal forstå kunsten for at være der. Du kan gå på opdagelse, slå dig ned med en kop kaffe eller falde i snak med én af de andre gæster.
Bygningen fortæller stadig sin egen historie
Noget af det første, der fanger blikket, er faktisk ikke kunsten. Det er selve bygningen.
Anne og Frank kunne have malet væggene hvide og skabt et klassisk galleri, men de har valgt noget helt andet. De afskallede vægge og de rå mursten har fået lov til at blive en del af oplevelsen. Man kan stadig fornemme, at der engang blev skruet i motorer herinde, selv om rummet nu er fyldt med keramik, planter og mennesker.
Her på åbningsdagen står der et gammelt træbord midt i lokalet, med en stor keramikvase fyldt med sommerblomster. Et lille bed med krydderurter bryder gulvet, og flere steder står keramikskåle og kunstværker ved siden af hinanden med sporene fra det tidligere værksted.
Et galleri, som hele tiden skal forandre sig
Selvom dørene netop er åbnet, ser Anne og Frank ikke AUTO som et færdigt projekt. Tværtimod.
De beskriver stedet som et rum i konstant udvikling, hvor udstillinger og aktiviteter løbende vil ændre sig. Om nogle måneder vil der være nye kunstnere på væggene, andre workshops og måske helt nye idéer, som ingen af dem endnu har tænkt.
Det første år handler om at mærke byen. De vil finde ud af, hvad aarhusianerne savner, og lade stedet vokse sammen med dem, der bruger det. Derfor bliver programmet en blanding af keramikworkshops, pop up-arrangementer og fællesspisninger, hvor man ikke nødvendigvis kommer for at producere noget perfekt, men for at være sammen om processen.
Anne lægger heller ikke skjul på, at hun gerne vil gøre op med forestillingen om, at et galleri er et sted, hvor man skal liste rundt og være bange for at sige noget forkert.
De kunstnere, der udstiller hos AUTO, er etablerede navne, men stemningen skal være alt andet end elitær.
“Det fine kulturelle bliver koblet med det folkelige. Man skal ikke gå og føle, at hvis man kommer på et kunstgalleri, så er det for fint,” fortæller hun.
Og den tanke passer rigtig godt til resten af stedet.
Her hænger kunstværker side om side med gamle værkstedsvinduer, og man får lige så meget lyst til at sætte sig ned og tale med de mennesker, man er kommet sammen med, som til at studere værkerne på væggene.
En del af byens kulturliv
Selvom AUTO har sin egen identitet, ser Anne og Frank ikke stedet som en konkurrent til byens øvrige kulturtilbud. Tværtimod håber de, at det bliver et sted, hvor oplevelser begynder.
De drømmer om små forarrangementer før koncerter i Musikhuset, kunstoplevelser, der giver et nyt perspektiv på aktuelle udstillinger, og aftener, hvor mennesker mødes omkring et måltid, inden de går videre ud i byen.
AUTO skal ikke holde gæsterne for sig selv. Det skal sende dem videre med nye indtryk og mere energi, end da de kom.
Anne og Frank ved ikke præcis, hvordan stedet ser ud om et år. Det virker heller ikke som noget, der virker til at bekymrer dem.
De har skabt rammerne. Resten håber de, at menneskerne kommer til at forme.
Her finder du AUTO
- Adresse: Banegårdsgade 9, 8000 Aarhus C
- Sommeråbningstider: torsdag 13-17, fredag 13-17, lørdag 11-14



















