Snedronningen på Moesgaard. Gerdas rejse under åben himmel

Allerede inden forestillingen starter kan du mærke den helt specielle stemning.

På plænen foran Moesgaard sidder folk med tæpper, pastasalater, vinglas og kaffe på termokande. Nogen har gjort det til en picnicoplevelse, mens andre sidder og nyder varmen fra solen over bugten. Børn løber rundt mellem bænkene, og ingen virker særligt interesseret i at skynde sig nogen steder hen.

Og det er det særlige ved forestillingerne på Moesgaard. De begynder længe inden den første replik.

Da jeg finder min plads på den store udendørs opstilling, står scenografien allerede og venter. Et kæmpe øje midt på drejescenen og de 4 høje LED-tårne. Alt sammen åbent mod himlen og med bugten som baggrund.

Isdjævlen sender Gerda afsted

Årets store sommerforestilling er H.C. Andersens Snedronningen, gendigtet af Kim Fupz Aakeson og instrueret af Nicolei Faber.

Historien begynder med Isdjævlen og hans tre isdjævleunger, som har en slags djævleskole i ondskab. De bliver forestillingens gennemgående skygger og kommentatorer på Gerdas rejse. Næsten som små mørke cirkusfigurer, der hele tiden holder øje med, om hun fejler.
Det er deres troldspejl, der splintrer over verden og sender en splint ind i Kays øje, så han ikke længere kan se alt det smukke omkring sig. Snedronningen tager ham med til sit kolde rige, og Gerda drager afsted for at finde ham igen.

Laura Skjoldborg bærer forestillingen flot som Gerda. Hun har en stædighed over sig, som gør, at man tror på hendes rejse hele vejen igennem. For Gerda har en lang vej foran sig, og hun bliver mødt med meget modstand ved hver eneste etape. Steder, der forsøger at lokke hende til at glemme, hvorfor hun egentlig er på vej. Fristelser, der ligger på lur alle steder. Men hun lader sig ikke stoppe. Med ren stædighed og en dyb kærlighed, der nægter at give op, kæmper hun sig videre, gang efter gang, fra det ene møde til det næste.

Og så er der Snedronningen selv.

Mille Hoffmeyer Lehfeldt spiller hende isnende rolig og dragende på samme tid. Ikke som et klassisk monster, men mere som en kulde, der langsomt trækker livet ud af alting omkring sig. Når hun endelig træder frem, ændrer forestillingen karakter.

Når mørket overtager Moesgaard

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så var det efter pausen, at aftenen for alvor ramte mig.
For mens første akt stadig ligger badet i aftensol, så sker der noget, når mørket langsomt overtager Moesgaard.
Bugten bliver mørkeblå. Træerne forsvinder næsten omkring scenen. Og de store LED-tårne begynder at leve på en helt anden måde med sneen, stjernerne og nordlyset. Det hele vokser ud i mørket, og man sidder med følelsen af, at man ikke længere bare kigger på en forestilling, men at man er inde i den.

Det er præcis dér, den udendørs scene på Moesgaard kan noget, som andre scener ikke kan.

Da forestillingen slutter, er det egentlig ikke kun historien, jeg tager med hjem, men hele aftenen.

Folk på tæpperne før forestillingen, lyset der langsomt forsvandt ud over bugten, de 3.000 mennesker på skråningen. Og følelsen af at sidde midt i en sommeraften, hvor teater, natur og mørke pludselig begyndte at arbejde sammen.
Så hvis du skal derud, så gør dig selv den tjeneste at komme tidligt.

Tag plaiden med og noget koldt at drikke. Sæt dig på plænen lidt længere end planlagt. Og vent på mørket.

Godt at vide

• Hvor: Moesgaard, Moesgaard Allé 15, 8270 Højbjerg
• Hvornår: Fra den 21. maj – 27. juni
• Instruktør: Nicolaj Faber
• Dramatiker: Kim Fupz Aakeson – efter H.C. Andersens eventyr
• På scenen: Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Laura Skjoldborg, Alvin Olid Bursøe, Anton Hjejle, Simon Mathew, Carla Eleonora Feigenberg m.fl.
• Tip: Tag en sovepose eller tæppe med – det bliver koldt, når solen går ned.