Du går under jorden og ender i himlen

As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell

James Turrells nye kuppel under Aarhus er en oplevelse, der er svær at beskrive

Den 19. juni åbner ARoS As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell. Det permanente kunstværk ligger skjult under Musikhusparken og er kunstnerens Skyspace nummer 100 på verdensplan. Med en kuppel på 40 meter i diameter og en oplevelse, hvor lys, arkitektur og himlen over Aarhus går sammen i et, er det samtidig det største Skyspace, James Turrell har skabt i en museumsbygning.

Jeg har læst beskrivelserne på forhånd og hørt fortællingerne om visionerne bag værket. Jeg ved godt, at det er stort, og at det er noget særligt. Alligevel er det først, da jeg begynder turen ned under jorden, at det går op for mig, at jeg er på vej ind til noget, der er meget større end endnu en ny attraktion i Aarhus.

Måske er det tanken om, at generationer fremover kommer til at sidde i det samme rum og kigge op mod den samme himmel. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved bare, at jeg mærker en form for ærefrygt, der er svær at sætte ord på, og den følelse begynder overraskende længe før, at jeg når frem til selve kupplen.

Den lange vej mod lyset

Man kunne tro, at oplevelsen begynder, når døren til kuplen åbner sig. Men allerede i tunnelen går det op for en, at James Turrell og ARoS har andre planer.

Den lange gang bugter sig under jorden i et blåt lys, mens de rå betonvægge langsomt lukker byen ude. For hvert skridt føles det, som om Aarhus forsvinder lidt længere væk. Det er ikke en mørk tunnel, der leder hen til noget. Det er nærmere en overgang mellem to verdener, hvor du gradvist giver slip på alt det, du kom med.

For enden af gangen lyser et orange lys som et pejlemærke i det blå univers. Farven gløder næsten, og kontrasten mellem det kolde blå lys og den varme orange åbning gør noget helt specielt ved forventningen.

Et rum, der først virker stille

Inde i kupplen skal man lige orientere sig.

Dagslyset strømmer ned gennem den cirkelformede åbning i loftet, og gæsterne sidder spredt langs væggene, mens blikkene langsomt søger opad. Midt i rummet ligger en cirkulær spejlflade, der reflekterer himlen over en.

Det første spørgsmål melder sig næsten med det samme. Hvad er det egentlig, jeg kigger på?

Er det rummet? Er det himlen? Eller er det lyset?

Der er ikke noget oplagt svar, og det er måske netop meningen. James Turrell har gennem mere end 60 år arbejdet med spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at se. Ikke at se på noget, men at blive opmærksom på selve oplevelsen af at se. Det lyder næsten filosofisk, når det læses på papir, men hernede begynder det langsomt at give mening.

Stilheden får sin egen lyd

Noget af det første, du lægger mærke til, er akustikken.

Normalt tænker man ikke over lyd, når man besøger et kunstværk. Men her bliver den en del af oplevelsen. Selv de mindste lyde bevæger sig tydeligt gennem rummet, og jeg kommer flere gange til at tænke på udtrykket om at kunne høre en knappenål falde på gulvet. Hvis der findes et sted, hvor det giver mening, så er det her.

Samtidig bliver folk stille. Ikke fordi nogen beder dem om det, men fordi rummet nærmest inviterer til det. Samtaler bliver til hvisken, og blikkene søger op mod himlen, som om alle venter på, at noget skal ske.

Og det gør der.

Da himlen begynder at ændre sig

Først er det næsten ikke synligt. En farve glider ind over væggene. Så en ny og endnu en.

Pludselig sidder man i et rum, der føles helt anderledes end for få minutter siden.

Det mest fascinerende er, at det ikke kun er rummet, der skifter karakter. Det gør himlen også. Den cirkelformede åbning i loftet bliver ved med at trække blikket til sig, og jo mere lyset hernede forandrer sig, jo mere forandrer åbningen deroppe sig med det. Når kupplen er orange-rød, virker himlen kold blå. Når rummet er badet i pink og lilla nuancer, får himlen en helt anden karakter.

Det skyldes ikke et trick. Lyset i kupplen påvirker vores farveopfattelse, og når vi derefter kigger op mod den neutrale himmel, oplever vi den på en ny måde. Himlen ændrer sig ikke. Men det gør vi.

Indimellem flyver en fugl hen over åbningen. Det er kun et kort øjeblik, men det gør indtryk hver gang. For fuglen er virkelig, og skyerne er virkelige. Himlen er virkelig. Alligevel føles det, som om man kigger ind i noget, der ikke helt hører til den verden, man kom fra.

Farverne fortsætter med at skifte. Nogle gange langsomt. Andre gange så hurtigt, at du næsten ikke når at vænne sig til den ene stemning, før den næste tager over.

Et sted, der bliver en del af byen

As Seen Below føles ikke som et sted, du besøger én gang og krydser af på en liste. Det føles som et sted, du vender tilbage til, fordi himlen aldrig er den samme. Arstiderne forandrer oplevelsen, og fordi man selv er et andet menneske, hver gang man kommer tilbage.

Museumsdirektør Rebecca Matthews har udtalt, at hun håber, folk om 10, 15 eller 20 år vil huske, at de sad under den jyske himmel med nogen, de holder af.

Borgmester Anders Winnerskjold beskriver projektet som en gave til Aarhus, der kun er blevet muligt, fordi byen har et kunstmuseum med store ambitioner: “Dette projekt og denne gave til byen er kun blevet til virkelighed, fordi vi har et kunstmuseum med enorme ambitioner.”

Kulturrådmand Jesper Kjeldsen fortæller, at oplevelsen gav ham den samme følelse, som da han første gang så nordlyset i Grønland.

Arkitekt Morten Schmidt beskriver kupplen som et sted, hvor man både ser ud mod kosmos og ind i sig selv: “Det er en helligdom, hvor du ser ud mod universet, men samtidig tvinges du til at se dybt ind i dig selv.” Og arkitekt Jette Birkeskov sætter ord på mere end ti års arbejde med én enkelt sætning: “Noget, der ser let og glat ud, er faktisk det sværeste at bygge.”

Ordene giver god mening, når du har siddet dernede.

For du sidder sammen med andre mennesker, men samtidig alene med dine egne tanker. Du kigger op mod himlen, men kommer også til at kigge lidt indad. Og mens fuglene flyver hen over åbningen og farverne langsomt skifter omkring en, mister man for en stund fornemmelsen af både tid og sted.

Når du går tilbage gennem den blå tunnel og langsomt bevæger dig op mod byen igen, ved du, at tusindvis af mennesker kommer til at opleve det samme rum i årene fremover. Familier, skoleklasser, turister og aarhusianere vil sidde under den samme åbning mod himlen og se farverne forandre sig.

Det er måske netop dét, der er James Turrells største bedrift. Ikke at få os til at kigge på himlen. Men at få os til at se den.

Praktisk information

As Seen Below – The Dome, a Skyspace by James Turrell

Sted
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

Oplev værket på tre forskellige måder

Åben himmel
I museets almindelige åbningstid opleves kuplen med frit udsyn til himlen. Skyer, fugle og lysets naturlige skiften bliver en del af værket.

Tusmørke ved solopgang
En særlig oplevelse i de tidlige morgentimer, hvor dagens første lys langsomt forandrer rummet og himlen over kuplen.

Tusmørke ved solnedgang
Her skifter lyset gradvist karakter i takt med solens nedgang, og himlen bliver en aktiv del af værket.

Billetter

Voksne
200 kr.

Unge under 31 år og studerende
150 kr.

Børn og unge under 18 år
Gratis

Billetter til Tusmørke-arrangementerne inkluderer entré til ARoS samme dag.

Årskortholdere kan nøjes med at købe pladsreservation til 40 kr.

Godt at vide
Kom gerne i god tid og senest 10 minutter før start.
Oplevelsen foregår med åbning mod himlen, så klæd dig efter vejret.
En ekstra trøje kan være en god idé på kølige dage.
Drikkevarer kan forudbestilles eller købes ved ankomst.

Se aktuelle tider for solopgangs- og solnedgangsoplevelser samt billetbestilling på ARoS’ hjemmeside.