Aarhus inside fritlagt logo

Vild i Vennelystparken..

 

Går du rundt i Vennelystparken og undre dig over, om kommunen har glemt, at her ligger en park, der skal have slået græs, så tager du fejl. Parken, der ligger for enden af Øgaderne er en del af projektet vild med vilje. Det betyder, at en del af Vennelystparken får lov at vokse vildt og kun bliver slået 2 gange årligt med en gammeldags le.

Vennelystparken i Århus

Vennelyst er Århus ældste park

Vennelystparken er den ældste park i Århus og derfor har parken også været omdrejningspunktet for en del oplevelser. i over 60 år blev her afholdt sommerrevy og i de gamle Århus dage kunne byens indbyggere se store fyrværkeriopvisninger eller gå i cirkus i parken. I parkens storhedstid kunne århusianere deltage i store fester og tage i teatret, hvor de inden kunne spise på restauranten, der lå i parken.

Parken er en af de mindre kendte parker i Århus og lever lidt i skygge af sin nabo Universitetsparken. Og det er lidt synd, for Vennelystparken er virkelig værd at udforske om det er til en gåtur eller et par timers afslapning på græsset.

Cafe K Aarhus
Cafe K Aarhus

Høslæt

Hvis du ikke bryder dig om at gå i knæhøjt græs og planter, så er en stor del af parken stadig i stil med, hvad du forbinder med en dansk park. Og som prikken over i’et med et snert af romantik, så ligger der også to hvide broer, der går hen over den lille sø og åen, der løber fra søen i Vennelystparken til søen i Universitetsparken.

I den del af parken, hvor naturen får lov at gå sin gang, lever insekter, planter og svampe som ude i naturen på landet. Her er et utal af forskellige arter af dyr og insekter.

Faktisk så mange, at området er en del af undervisningen for de biologistuderende på Universitetet. Derfor bliver græsset også kun slået to gange om året med en le.

Høslæt, som det også kaldes kræver 10 personer, der i 5 timer går rundt i den vilde del af parken og høster græsset. Herefter kommer kommunen og fjerner det slået græs, så det ikke ligger og giver for meget næring til jorden.

Rundt om søen får planter og græs også lov at gro og her bliver det ikke slået. Det er et perfekt skjulested for pindsvin og harer, som også har fordelen af, at det ligger lige ved siden af vandet.

I Vennelystparken kan du se træer, der er døde, men som stadig får lov at blive stående. Det er der en rigtig god grund til. For selvom træet ser dødt ud, så lever der stadig masser af insekter i stammen som også bliver brugt som skjulested for fugle.

Århus er fuld af skønne parker i alle størrelser

Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus

Der findes mange parker i Århus, både de lidt større og mere kendte, men også de mindre byparker, der ligger ude i de forskellige bydele. Mange bruger tit den samme park, men nogle gange er det en god ide, at bevæge sig ud af sin komfortzone i forhold til gåture i naturen og besøge steder i byen, hvor du normalt ikke vil tænke på at tage hen.

Se de forskellige parker i Århus

Flere oplevelsesture

Tekst og billeder af: Christina Hazelden
Udgivet: 11. oktober 2020