AAI logo til mobil

Marienlyst Park: Skov, golf og store grønne områder i Aarhus

Marienlyst Park er en af Aarhus’ største parker med skov, åbne græsarealer, amfiteater, golfbane og løberuter. Her er der plads til både leg, motion og en stille gåtur i naturen.

En af Aarhus’ største parker

Marienlyst Park ligger i Hasle og strækker sig helt op mod Brendstrup Skov. Kombinationen af skov, store plæner og aktiviteter gør parken til et populært udflugtsmål for både børnefamilier, motionister og hundeluftere året rundt.

Billeder

Legeplads

Praktisk

Udsigt over Marienlyst park i Hasle
Marienlyst Park i Hasle

Hvor skoven møder de åbne græsarealer

Marienlyst Park blev anlagt i 1970’erne og er vokset sammen med Brendstrup Skov. De mange stier fører gennem både tætte træområder og store åbne græsarealer, hvilket giver parken et meget varieret udtryk.

Det er netop skiftet mellem skov og park, der gør området anderledes end mange af de øvrige parker i Aarhus.

Amfiteatret midt i parken

Et af parkens mest karakteristiske steder er amfiteatret, som ligger i udkanten af skoven. Her finder du en rund scene, trinformede siddepladser og en bålplads, som kan bruges til hyggelige sammenkomster.

Mange bruger området til snobrød, små arrangementer eller en pause på gåturen gennem parken.

Marienlyst Park i Hasle
Marienlyst park i Aarhus

Golf, løb og motion

Marienlyst Park er også kendt for sine mange aktivitetsmuligheder. Her ligger en par 3-golfbane med seks huller, og de afmærkede løberuter på 3,1 og 5 kilometer bliver flittigt brugt året rundt.

Om vinteren bliver de stejle bakker desuden forvandlet til populære kælkebakker, når sneen falder.

Legeplads og grillområde

I den nordlige del af parken ligger legepladsen, grillområdet og de store græsarealer, hvor der er god plads til picnic, boldspil og fødselsdage.

Området er omgivet af hække og træer, som skaber små rum i parken, mens den store fodboldbane ved siden af ofte er fyldt med aktivitet.

Marienlyst Park i Hasle
Marienlyst park i Hasle

Praktisk om Marienlyst park

Parkering

I bil, kan du med fordel benytte den gratis parkering ved Hasle Bibliotek. Herfra er der kun en kort gåtur.

Offentlig transport

Bus 2A og 22 stopper ved Hasle Bibliotek. Fra stoppestedet har du kun 500 meter til fods, før du når indgangen til parken.

Faciliteter og toiletter

Der er offentlige toiletter i Marienlyst Park. På vejen mod Brendstrup Skov kan du desuden benytte den store legeplads og det tilhørende grillområde.

Lokation

Find på Google Maps

Se billeder fra Marienlyst Park

Se billeder fra Marienlyst Park og oplev skovområderne, amfiteatret, golfbanen, de store græsarealer og de mange stier, som gør parken til en af Aarhus’ største grønne områder.

Marienlyst park i Aarhus
Marienlyst Park i Hasle
Marienlyst Park i Hasle
Marienlyst Park i Hasle

Oplev flere parker i Aarhus

Aarhus har parker med hver deres særpræg. Nogle er kendt for historiske omgivelser, andre for søer, blomster, legepladser eller store græsarealer. Her finder du vores guides til byens parker med inspiration til gåture, picnic, naturoplevelser og udflugter året rundt.

Botanisk have

Oplev smukke væksthuse og vild natur midt i byen.

Ceres Parken

Oplev den moderne bypark i CeresByen tæt på åen.

Forstbotanisk have

Find ro blandt sjældne træer tæt ved skoven.

Hasle bakker

Nyd den vilde natur og udsigten over Aarhus.

Marienlyst Park

Udforsk det bakkede landskab med plads til leg.

Marselisborg Slotspark

Gå tur i de smukke og kongelige rammer.

Mindeparken

Slap af på de store plæner ved vandet.

Mølleparken

Find et grønt pusterum tæt ved byens å.

Musikhusparken

Nyd den centrale placering midt i byens kulturliv.

Nordre Kirkegård

Gå en fredfyldt tur gennem byens kulturelle historie.

Rådhusparken

Se de flotte blomsterbede ved det ikoniske rådhus.

Skanseparken

Besøg den hyggelige og populære park på Frederiksbjerg.

Universitetsparken

Nyd de smukke søer og den unikke arkitektur.

Vennelyst park

Udforsk byens ældste park med stier og søer.

Tekst af Christina Hazelden
- udgivet den 23.01.2023- Opdateret den januar 2026