AAI logo til mobil

Vennelystparken: Aarhus’ vilde park midt i byen

Vennelystparken er en af Aarhus’ ældste parker og et grønt frirum tæt ved Aarhus Universitet. Her får naturen lov til at vokse vildt, og hundredvis af planter, insekter og dyr har fundet et hjem midt i byen.

En park, hvor naturen får lov til at passe sig selv

Vennelystparken skiller sig ud fra mange af byens andre parker. Her er store områder bevidst efterladt vilde som en del af Aarhus Kommunes arbejde med biodiversitet. Samtidig gemmer parken på en spændende historie, der går næsten 200 år tilbage.

Vild med vilje

Billeder

Praktisk

Vennelystparken_2458
Vennelyst park

Aarhus’ ældste park

Vennelystparken blev anlagt i 1830 af Julius Høegh-Guldberg og er Aarhus’ ældste offentlige park. Dengang var området præget af sump og græssende kvæg, men blev forvandlet til en park med træer, blomster og stier, hvor aarhusianerne hurtigt begyndte at samles.

I mange år var Vennelyst et af byens store samlingssteder med restaurant, revyer, koncerter, cirkus og spektakulære fyrværkerier. Der blev endda sendt luftballoner op fra parken. Selvom området i dag er mindre end tidligere på grund af universitetets udvidelser, lever historien stadig videre.

Biodiversitet midt i Aarhus

Vennelystparken er en del af initiativet Vild med Vilje, hvor naturen får lov til at fylde mere. Her vokser vilde blomster side om side med gamle træer, og området er blevet levested for et rigt dyre- og insektliv.

Et skøn lyder på, at mellem 400 og 500 forskellige arter lever i parken. Derfor bliver store dele af græsset heller ikke slået som i en traditionel park.

Vennelyst park
Vennelystparken i Århus

Et varieret landskab for planter og dyr

Parkens kuperede terræn skaber forskellige levesteder. De solrige skråninger giver plads til blomster og insekter, mens søen og de skyggefulde områder tiltrækker blandt andet pindsvin, harer og fugle.

Gamle træstammer får lov til at blive liggende, så insekter og svampe kan leve videre, og brombærbuske, vilde urter og blomster giver føde til bier og sommerfugle. Mange af planterne er samtidig spiselige, og du må gerne plukke eksempelvis ramsløg, brændenælder og andre urter til eget brug.

Høslæt i stedet for græsslåning

Når græsset bliver højt i Vennelystparken, er det helt med vilje. I stedet for almindelig græsslåning bliver de vilde områder slået med le to gange om året. Metoden kaldes høslæt og giver de mindre blomster bedre mulighed for at sprede sig.

Det er en vigtig del af parkens arbejde med biodiversitet og er med til at skabe gode levevilkår for de mange insekter og planter, som området er kendt for.

Vennelyst park
Vennelystparken_2458

Praktisk om Vennelystparken

Parkering

Der er betalingsparkering i Øgadekvarteret omkring parken.

Offentlig transport

Bus 12, 16 og 18 stopper tæt ved parken, og Letbanen har stop ved Universitetsparken få minutters gang derfra.

Toiletter

Der er ingen offentlige toiletter i Vennelystparken.

Legeplads

Der ligger en mindre legeplads i parken.

Lokation

Find Vennelystparken på Google Maps

Se billeder fra Vennelystparken

Se billeder fra Vennelystparken og oplev de vilde blomster, de gamle træer og de grønne områder, som gør parken til en af Aarhus’ mest spændende parker for både natur og biodiversitet.

Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus
Vennelyst park
Vennelystparken i Århus
Vennelystparken i Århus
Vennelyst park

Oplev flere parker i Aarhus

Aarhus har parker med hver deres særpræg. Nogle er kendt for historiske omgivelser, andre for søer, blomster, legepladser eller store græsarealer. Her finder du vores guides til byens parker med inspiration til gåture, picnic, naturoplevelser og udflugter året rundt.

Botanisk have

Oplev smukke væksthuse og vild natur midt i byen.

Ceres Parken

Oplev den moderne bypark i CeresByen tæt på åen.

Forstbotanisk have

Find ro blandt sjældne træer tæt ved skoven.

Hasle bakker

Nyd den vilde natur og udsigten over Aarhus.

Marienlyst Park

Udforsk det bakkede landskab med plads til leg.

Marselisborg Slotspark

Gå tur i de smukke og kongelige rammer.

Mindeparken

Slap af på de store plæner ved vandet.

Mølleparken

Find et grønt pusterum tæt ved byens å.

Musikhusparken

Nyd den centrale placering midt i byens kulturliv.

Nordre Kirkegård

Gå en fredfyldt tur gennem byens kulturelle historie.

Rådhusparken

Se de flotte blomsterbede ved det ikoniske rådhus.

Skanseparken

Besøg den hyggelige og populære park på Frederiksbjerg.

Universitetsparken

Nyd de smukke søer og den unikke arkitektur.

Vennelyst park

Udforsk byens ældste park med stier og søer.

Tekst af Christina Hazelden