Aarhus Teater er et hus med hemmeligheder i hver krog

Når du står foran Aarhus Teater, er det let at lade sig blænde af den imponerende facade. Men bag hver detalje gemmer sig historier, som arkivar Marianne Ninna Philipsen foldede ud under teatrets 125-års jubilæum. Det blev til en rejse ind i et hus, hvor alt er tænkt ind, fra svanerne i loftet til djævlen på taget.

Hvem byggede Aarhus Teater?

Arkitekt Hack Kampmann fik opgaven at tegne Aarhus Teater, men han stod ikke alene. Hans nære samarbejdspartner, kunstneren Karl Hansen Reistrup, satte sit præg på alt fra frisen på gavlen til de keramiske detaljer. Sammen skabte de en bygning, der var både monumental og fuld af små fortællinger.

De to havde allerede arbejdet sammen om blandt andet Marselisborg Slot og dele af Domkirken. I teatret samlede de alt, hvad de kunne: arkitektur, kunst og symbolik i ét.

Svaner, stjerner og ild

Inde i Store Scene er alt bygget op omkring de fire elementer – jord, vand, luft og ild. Loftets store lysekrone symboliserer solen, omgivet af stjerner og flammer. Rundt om flyver svaner fra H.C. Andersens eventyr De vilde svaner, hver med en lille guldkronet detalje.

På væggene kan du se måger og fisk, der trækker havet og byen ind i huset. Intet er tilfældigt, alt er skabt til at spejle både naturen og Aarhus som havneby.

Hvorfor sidder der en djævel på Aarhus Teaters tag?

Den måske mest omtalte detalje er djævlen på taget. Rygterne har længe sagt, at den blev placeret der som en provokation mod Domkirken lige ved siden af. Men sandheden er nok lidt en anden: figuren er en vogter, et symbol der skulle beskytte huset.

Da den blev hejst op få dage før åbningen i 1900, stimlede hundreder af aarhusianere sammen foran teatret for at se den finde sin plads. Og siden har den siddet der som husets vogter og lidt som en hemmelighed for alle, der kigger op.

Når du besøger teatret, bør du også give dig tid til at beundre arkitekturen, og du finder masser af spændende baggrundsviden i vores tema om oplevelser på Aarhus Teater, hvor både bygning og skuespil er i fokus.

Hvad er Aarhus Teater lavet af?

Bygningen står på et fundament af granit og er beklædt med fransk safrianersten, som er en lys sandsten, der gør huset genkendeligt på lang afstand.

Reistrup stod for al keramikken, både ude og inde. Gavlfrisen er udført i glaserede fliser fra Kähler i Næstved. Faktisk var det arbejdet med at ramme de helt rigtige farver i brændingen, der forsinkede byggeriet. Og det er netop små detaljer som det, der er med til at give facaden dens særlige udtryk.

Selv i foyeren og på balkonerne er der tænkt på helheden. Her var det oprindeligt meningen, at portrætter af store dramatikere skulle pryde væggene, en plan, der aldrig blev fuldført, men som vidner om de store ambitioner, teatret blev født med.

Hvor mange kan sidde i Aarhus Teater?

Store Scene kunne oprindeligt rumme omkring 1.000 mennesker, med både bænke og ståpladser. I dag er der plads til cirka 700. Rummet er stadig det samme, med gyldne tapeter, farver fra åbningsåret og stole, der følger Kampmanns oprindelige design.

Selv når salen renoveres, arbejder man på at føre den tilbage til sit udgangspunkt. Så du i dag, 125 år senere, stadig kan gå ind i et rum, der føles som dengang, bare med lidt bedre komfort.

Hvilken rolle spiller Aarhus Teater i dag?

Marianne Ninna Philipsens oplæg mindede os om, at Aarhus Teater ikke kun er et sted, hvor forestillinger spilles. Det er selv en forestilling, med facaden, loftet, keramikken og symbolerne som kulisser. Et hus, der i sig selv er en historie om byens ambitioner, kunstens rolle og alt det, vi kan få øje på, hvis vi kigger en ekstra gang.

Når du står på Bispetorv i dag, 125 år efter åbningen, er det stadig muligt at mærke den energi, som borgerne i Aarhus lagde i projektet.

Og måske er det netop derfor, at teatret føles så meget som byens eget, et hus, der stadig fortæller.

Sådan ser du selv detaljerne

Næste gang du går forbi Aarhus Teater, så husk at kigge op og omkring:

• Svanerne i loftet
• Djævlen på taget
• Ørnene på facaden
• Keramikdetaljerne fra Kähler

De er der stadig, klar til at minde dig om, at Aarhus Teater altid har været mere end bare en bygning. Det er et stykke levende byhistorie, hvor selv væggene fortæller historier.

Kilde: Oplæg ved Aarhus Teaters 125-års jubilæum Historiefestival, den 14. september, Marianne Ninna Philipsen, arkivar ved Aarhus Teater.