Modernismens mange stemmer – Oplev værker af Picasso, Miró og Léger på ARoS

Første møde med Picasso, Miró og Léger

Velkommen til Picasso, Miró, Léger – modernismens mange stemmer – en ny udstilling på ARoS, der åbner for publikum den 5. april. For første gang nogensinde kan du opleve værker af nogle af modernismens største mestre her i Danmark. Pablo Picasso, Joan Miró og Fernand Léger er blot nogle af navnene, der har fundet vej til Aarhus – i samarbejde med LaM Museum i Frankrig samt Centre Pompidou og Musée Picasso i Paris.

Jeg indrømmer det gerne: Modernismen har aldrig været mit felt. For mange kantede former. For mange følelser, jeg ikke helt kunne afkode. For meget kunst, hvor jeg har stået og tænkt: “Hvad skal jeg få ud af det her?”

Men det har ændret sig.

Det skete torsdag eftermiddag, med deltagelsen i pressevisningen, hvor vi bliver vist rundt af kurator Jakob Vengberg Sevel fra ARoS og Jeanne-Bathilde Lacourt fra LaM Museum. De er passionerede, levende og smittende – som to fortællere, der inviterer os med ind i historien bag værkerne.

Når kunstens former brydes – og følelserne vælter ind

Vi bevæger os gennem rummene, hvor modernismens mange udtryk folder sig ud. Det ene øjeblik står vi foran et abstrakt værk, det næste over for et portræt, der stirrer tilbage på os med tomme øjne. Overalt fornemmer man opbrud. Noget er ved at ændre sig.

“Det er altid sjovt at stå over for det øjeblik, hvor noget ændrer sig radikalt – hvor kunstens formsprog bliver noget helt nyt,” siger Jakob Vengberg Sevel.

Perspektiver opløses, former knækker, materialer blandes. Jeg forsøger at følge med i maleriernes vilde geometri. Og det virker faktisk. Jeg begynder at se system i kaosset.

Men det er først, da vi står foran et maleri af en kvinde med et spædbarn i skødet, at det for alvor rammer mig. Stilen er enkel. Farverne dæmpede. Et stille øjeblik. Lige indtil Jakob stopper op og fortæller:

Kunstneren er Amedeo Modigliani. Han døde kort tid efter han malede billedet. Dagen efter sprang hans kone, Jeanne, ud ad et vindue og efterlod deres fælles baby.

Der bliver stille i rummet. Man kan mærke det i kroppen. Det er ikke længere bare et portræt. Det er sorg, afmagt og kærlighed. Alt sammen fanget på et lærred.

“Det her er ikke en færdig fortælling om modernismen. Det er mange stemmer, der tilsammen giver et mere nuanceret billede,” forklarer Jakob.

Og det er netop pointen. For næsten alle værkerne stammer fra én og samme samling – den franske kunstsamler Roger Dutilleul, der begyndte at samle, da han knap havde råd til det. Han købte, solgte, byttede og handlede sig frem. Derfor er udstillingen ikke én samlet fortælling, men snarere som at bladre gennem én mands livslange kærlighedsforhold til kunst. Og det gør noget ved stemningen. Det føles menneskeligt. Levende og uperfekt – på den gode måde.

Kunst der kræver tid – og giver det hele igen

Vi stopper ved en væg fyldt med kubistiske landskaber.

“Forestil jer,” siger Jeanne-Bathilde Lacourt, “at verden ikke længere er én fortælling, men mange på én gang.”

Jeg ser på malerierne. Noget ligner klodser, andet er som foldet papir. Men pludselig ser jeg det: En ny måde at se verden på. Ikke som den er, men som den føles.

Til sidst passerer vi Art Brut. Værker skabt af dem, der stod udenfor det etablerede kunstsamfund – sindslidende, autodidakte, spirituelle medier. Rå energi. Intuition. Man kan næsten mærke, hvordan reglerne bliver revet ned for øjnene af én.

Ved indgangen hænger der hovedtelefoner på væggen. “Ved du, hvad en ‘isme’ er?” står der. Her kan man lytte til børneforklaringer. Det gør udstillingen tilgængelig – også for dem med korte ben og stort spørgsmålstegn i øjnene.

Og så er det slut. Eller… næsten. For selvom vi forlader rummene, sidder noget fast. En ny forståelse. Ikke bare af kunsten, men af menneskene bag. De var vrede, forvirrede, kærlige, legesyge og mistroiske. Og alt det har de lagt i deres værker.

Jeg kom som skeptiker. Jeg gik derfra med en følelse af, at modernismen – trods sine skarpe kanter – måske er noget af det mest menneskelige, jeg har set i lang tid.

Så ja – jeg vil helt klart anbefale dig at tage forbi ARoS og opleve Modernismens mange stemmer. Det er en sjælden mulighed for at komme helt tæt på nogle af det 20. århundredes mest banebrydende værker. Men gør dig selv den tjeneste ikke bare at gå igennem rummene.

Tag dig tid. Stop op. Læs teksterne. Lyt til fortællingerne. For når man først forstår, hvad der gemmer sig bag farverne, formerne og de krøllede linjer – så åbner der sig en ny verden. En verden, hvor kunst ikke kun skal ses, men mærkes.

Udstillingen Picasso, Miró, Léger – modernismens mange stemmer kan opleves på ARoS fra den 5. april til 28. september 2025.
Her får du mulighed for at komme helt tæt på værker af nogle af det 20. århundredes mest betydningsfulde modernister – heriblandt Picasso, Miró, Léger, Modigliani, Braque og Klee.

Bag udstillingen står ARoS’ egen kurator Jakob Vengberg Sevel i samarbejde med Jeanne-Bathilde Lacourt fra LaM Museum i Frankrig. Værkerne stammer primært fra den franske samler Roger Dutilleuls private samling, og udstillingen er skabt i tæt samarbejde med både LaM, Centre Pompidou og Musée Picasso i Paris.