Historiefestival på Aarhus Teater – 125 år med historier, latter og fællesskab

Det kunne have været tørt. Fire en halv time med foredrag om arkitektur, byplanlægning, gamle aviser og historiske fund. Men sådan blev det ikke. Søndag eftermiddag på Store Scene blev alt andet end støvet, da Aarhus Teater fejrede sit 125-års jubilæum med en historiefestival, der trak både grin, klapsalver og små gisp frem fra publikum.

Aarhus Teaters Kor satte stemningen fra start. Først med “I skovens dybe, stille ro” og siden med sange fra åbningsforestillingen tilbage i 1900, “Prinsessen på ærten.” De samme melodier blev sunget i både mol og dur. Dramatisk det ene øjeblik, lyst og let det næste. Og publikum blev hurtigt fanget af den leg med stemninger.

Fra drikkehorn til bombesprængning

Museumsinspektør Lars Krantz tog publikum med ned i jorden under teatret, med fortællingen om et bronzebeslag fra et gammelt drikkehorn, der dukkede op, da man gravede ud til teatret. Detaljer som den slags fik folk til at spidse ører og måske også til at se gulvet under sig med nye øjne.

Så kom Merete Bøge Pedersen på scenen med historien om, hvordan Aarhus voksede eksplosivt i 1800-tallet, og hvordan borgere og fabrikanter gik sammen om at rejse penge til Jyllands nye nationalscene. Hendes fortælling var fuld af farverige detaljer, som Hans Broge, der under åbningsfesten i 1900 rejste sig og råbte et leve for teatret. Publikum i 2025 lo højt, som om de selv sad ved bordet dengang.

Det hele var dog ikke bare hyggelige anekdoter. Søren Tange Rasmussen fra Besættelsesmuseet mindede salen om 22. februar 1945, dagen, hvor Aarhus Teater blev ramt af et bombeangreb. Vinduerne klirrede, gulve styrtede sammen, og Den glade enke måtte aflyses. En fortælling, der fik salen til at falde i en helt anden stilhed, end den latter der ellers rungede det meste af dagen.

Arkitektur med små hemmeligheder

Marianne Ninna Philipsen trak publikum ind i husets arkitektur. Hun fortalte om svaner i loftet, ørne på facaden og den berømte djævel på taget. Ikke et frækt stik til Domkirken, men en vogter af teatret. Små historier, der fik folk til at kigge op og opdage detaljer, de måske havde overset på vej ind.

Byhistoriker Doron Haahr foldede historien om Bispetorv ud. Fra slagteboder og caféer til den plads, vi kender i dag. Hans fortælling om basuner, der spillede “Dejlig er jorden” fra Domkirketårnet i 1917, da aarhusianerne samlede penge til torvet, fik salen til at trække på smilebåndet. Det er svært ikke at blive lidt stolt over byens evne til at rejse sig, både dengang og nu.

Latter, samklang og bystolthed

Det var ikke kun historikere og arkivarer, der satte scenen. Aarhus Teaters Kor løftede igen og igen salen med musik, og Nanna Bøttcher gav stemme til Herman Bangs ord fra åbningen i 1900.

Og midt mellem alvor og fakta var der hele tiden små glimt af humor, der fik folk til at grine højt,  ikke mindst da foredragsholderne dryssede deres fortællinger med skæve detaljer og anekdoter. Flere gange måtte publikum i salen simpelthen tage sig til maven af grin.

En fest i øjenhøjde

Det var ikke en søndag i støv og tørre fakta. Det var en eftermiddag med grin, sang og skæve detaljer, hvor historien blev levende. Publikum lo højt, når anekdoterne ramte, og lod sig rive med, når koret fyldte salen med klang.

Efter 4,5 timer gik man derfra med fornemmelsen af, at Aarhus Teater ikke bare er en bygning. Det er en samlingsplads, hvor byens historie stadig fortælles – både i mol og i dur.

Dyk ned i oplæggene fra Historiefestivalen

Hvis du har lyst til at læse videre, har vi skrevet særskilte artikler med nogle af oplæggene fra Historiefestivalen:

Aarhus Teaters arkitektur, ud fra Marianne Ninna Philipsens oplæg

Herman Bangs åbningsartikel, læst op af Nanna Bøttcher

Aarhus og grundlæggelsen af teatret, fortalt af Merete Bøge Pedersen