Sådan blev Aarhus endelig en teaterby i år 1900

Når man hører stadsarkivar Merete Bøge Pedersen fortælle, bliver det klart: omkring 1900 var Aarhus i den grad på jagt efter et rigtigt teater. Byen havde ganske vist haft et lille hus i Kannikegade, populært kaldet “Smedekassen”. Her kunne rejsende teatertrupper leje sig ind, og af og til kom selv Det Kongelige Teater forbi.

Men huset var ildelugtende, brandfarligt og langt fra det niveau, en by i rivende udvikling kunne være bekendt. Derfor var glæden enorm, da Aarhus Teater åbnede den 15. september 1900. Borgere, honoratiores og gæster fra hovedstaden var samlet til middag og festforestilling, en succes så stor, at Hans Broge selv rejste sig på første parket og råbte et leve for teatret.

Hvordan så Aarhus ud i 1900?

På blot 50 år havde byen forvandlet sig fra en lille købstad til en moderne industriby. I 1850 boede der 8.000 mennesker i Aarhus. I 1900 var tallet rundet 50.000. Nye kvarterer voksede frem i alle retninger: Øgaderne og Trøjborg mod nord, Frederiksbjerg mod syd og Mølleengen mod vest.

Industrialiseringen trak folk fra landet ind til byen. Arbejdere slog sig ned tæt ved fabrikkerne, for man gik bogstaveligt talt “på arbejde”, ofte bare få skridt fra hjemmet.

Byens dynamoer var havnen og jernbanen. Havnen var flyttet ud til kysten i 1845, og i 1862 fik Aarhus sin første banegård. Forbindelsen mellem havn og bane gjorde det muligt at sende gods direkte videre og hurtigt også passagerer. Med tog, der kørte 20–30 km/t, forsvandt diligencen ud i glemslen.

Hvem stod bag Aarhus Teater?

Det var byens borgere, fabrikanter og købmænd, der drev projektet frem. I 1890’erne blev ideen om “Jyllands nationalscene” for alvor populær, understøttet af artikler i både Aarhus Stiftstidende og magasinet Jylland.

En komité af stærke borgere blev nedsat, og på rådhuset samlede de både opbakning og penge. Først kiggede man på Kanikkegade som placering, men blikket faldt hurtigt på Bispetorv.

Kommunen sagde i 1897 ja til at stille grunden til rådighed. Arkitekt Hack Kampmann tegnede huset, og midlerne blev rejst gennem aktier. Margarinefabrikant Schou donerede 20.000 kroner, og borgere i byen købte sig ind. Det samlede budget lød på 250.000 kroner, en svimlende sum dengang.

I 1898 kunne man tage første spadestik. To år senere stod teatret færdigt.

Scenekunsten følges her ad med en enestående bygningsarkitektur, og du kan fordybe dig i fortællingen om den smukke seværdighed i vores guide til historien bag Aarhus Teater.

Hvorfor kaldes Aarhus Teater et borgerprojekt?

Aarhus Teater var ikke en gave fra staten. Det var borgernes eget værk, finansieret og båret frem af byens egne kræfter. Det gjorde huset til et symbol på bystolthed og fremgang og en del af det, man kaldte det moderne gennembrud.

Det moderne gennembrud handlede om mere end industri. Det handlede om oplysning, dannelse og kulturinstitutioner, der kunne løfte samfundet. Biblioteker, museer og teatre blev set som nødvendige rammer for et oplyst fællesskab. Aarhus Teater var byens bud på netop det.

Hvilken rolle spillede åbningsdagen i 1900?

Åbningsdagen var en fest, der samlede både byen og landet. Efter middagen fulgte forestillingen, og salen rungede af klapsalver. Flere gange blev skuespillerne kaldt frem, og stemningen var elektrisk.

Justitsminister Gose satte ord på det, mange følte: Aarhus havde vist, at materiel fremgang og åndeligt liv skulle følges ad. Han mindede forsamlingen om, at teatret ikke kun var et smukt hus, men en institution, hvor scenekunsten skulle trives, uden at miste sine idealer.

Aarhus Teater – byens eget projekt

Merete Bøge Pedersen mindede om, at teatret fra begyndelsen var et samlingspunkt, ikke bare for skuespil, men for hele byens identitet. Her blev kultur og borgerånd bundet sammen. Herfra løftede Aarhus sig, ikke bare som industriby, men som kulturby.

Det var dét, Herman Bang så, da han skrev sin artikel i Aarhus Stiftstidende på åbningsdagen: et hus, der var blevet hele byens stolthed, skabt af aarhusianerne selv.

Aarhus Teater i dag

125 år senere står teatret stadig på Bispetorv, rejst af borgere, båret af byens historie og stadig et sted, hvor Aarhus samles. Ikke kun for at se forestillinger, men for at blive mindet om, at det, man bygger sammen, kan stå i generationer.

Kilde: Oplæg ved Aarhus Teaters 125-års jubilæum den 14. september, Merete Bøge Pedersen, stadsarkivar i Aarhus

Medarbejdere ved Aarhus Teater den 15. september 2025