Jeppe på Bjerget overrasker, udfordrer og rammer hårdt

Ludvig Holbergs mere end 300 år gamle fortælling om den fordrukne Jeppe har fået nyt liv på Aarhus Teater. Her er Jeppe blevet krigsveteran med PTSD, mens baronen er en privilegeret kunstner på jagt efter sit næste store værk. Resultatet er en visuelt imponerende forestilling, der får dig til både at grine, blive provokeret og se anderledes på den mand, alle ved drikker.

Allerede fra begyndelsen står det klart, at det her ikke er den Jeppe, du måske husker fra skolen eller filmen med Buster Larsen.

Jeppe bor sammen med sin kone Nille og deres datter i en lille lejlighed. Nille tjener penge som sexarbejder, datteren lukker sig inde i sit computerspil, og Jeppe ligger på sofaen og sover sin brandert ud. Familien taler i slowmotion, næsten som om livet i hjemmet er gået helt i stå.

Først da Nille sender Jeppe ud for at købe brød, mælk og sæbe, skifter sproget til et mere naturligt tempo. Han får de penge med, som hun lige har tjent, men vejen til butikkerne fører ham forbi hans stamværtshus.

Jeppe forsøger først at gå videre, selvom han er fristet af alkoholen. Så prøver han at købe alkohol på kredit, men ender med at bruge alle de penge, som han har fået med. En genstand bliver hurtigt til mange, og snart ligger han bevidstløs på jorden.

Holbergs velkendte historie er i gang, men Christian Lollikes univers er allerede på vej et helt andet sted hen.

Ingen spørger, hvorfor Jeppe drikker

I Holbergs oprindelige komedie har Jeppe været soldat, og den detalje er også blevet central i den nye fortolkning. På Aarhus Teater er han hjemvendt krigsveteran med PTSD, og alkoholen er hans måde at holde de oplevelser væk, som han ikke kan slippe.

Hans dæmoner bliver synlige på scenen gennem dansere med skræmmende masker. De bevæger sig i slowmotion omkring ham som skikkelser fra en verden, han forsøger at flygte fra. Vi får lov til at mærke, at Jeppe er traumatiseret, og hvordan fortiden hele tiden følger efter ham.

Alle omkring Jeppe vil have ham til at forandre sig. Nille vil have en mand, der tager ansvar. Datteren vil have en far, hun kan stole på. Men ingen lytter for alvor til, hvad der ligger bag hans handlinger.

Alle ved, at Jeppe drikker. Men spørgsmålet er stadig, hvorfor Jeppe drikker.

Et menneske bliver til et kunstprojekt

Mens Jeppe ligger bevidstløs på jorden, dukker fem mennesker op. De er privilegerede, selvsikre og helt bevidste om deres position. Og ja, de keder sig måske også en smule.

Gruppens kunstner leder efter en idé til et nyt og opsigtsvækkende værk. Forslagene flyver gennem luften, indtil gruppen får øje på Jeppe. Pludselig ligger værket lige foran dem.

De beslutter at gøre ham til et eksperiment. Kan de forandre ham, hvis de giver ham et helt andet liv?

Jeppe bliver klædt i overdådigt tøj og lagt i en stor seng. Da han vågner, får han at vide, at han er baron, mens medlemmerne af kunstnergruppen spiller hans tjenere.

Her folder Thure Lindhardt for alvor sin Jeppe ud.

Hans ansigtsudtryk og kropssprog fortæller næsten lige så meget som replikkerne. Forvirringen over tøjet, sengen og den pludselige rigdom kan mærkes helt ned i salen. Det ene øjeblik er han fortabt og sårbar. Det næste opdager han, at alle omkring ham skal adlyde hans mindste ønske.

Og Jeppe vænner sig hurtigt til magten.

En Jeppe, der vækker både modvilje og forståelse

Thure Lindhardt spiller fænomenalt og meget overbevisende. Hans Jeppe er ikke gjort pænere, end han er. Når han får magt, bliver han både ubehagelig, grænseoverskridende og ondskabsfuld.

Alligevel forsvinder forståelsen for ham ikke helt.

Under den usympatiske opførsel ligger krigstraumerne, magtesløsheden og et menneske, som ingen rigtig har forsøgt at hjælpe. Det undskylder ikke hans handlinger, men det gør ham mere sammensat. Du kan tage afstand fra det, han gør, og samtidig forstå noget af det, der har ført ham dertil.

Lindhardt får de to sider til at eksistere på samme tid. Han kan få salen til at grine med en lille ændring i ansigtet og kort efter få stilheden til at brede sig, når forestillingen bliver mørkere.

Han er omgivet af et stærkt hold af skuespillere, som fortjener langt mere end blot at blive omtalt som dem omkring Jeppe. Skuespillerne bruger både mimik og kropssprog virkelig stærkt, og de bærer forestillingen sikkert gennem de mange skift mellem humor, alvor og rendyrket vanvid. Alle går helhjertet ind i deres roller, og selv når handlingen tager en ny og uventet drejning, slipper de aldrig grebet om publikum.

Det gælder ikke mindst den tjener, som Jeppe beordrer til at tage alt sit tøj af. Han ender med at være nøgen på scenen gennem en stor del af første akt og forsøger på forskellig vis at holde sig tildækket med sine hænder, mens forestillingen fortsætter omkring ham. Det bliver en tilbagevendende komisk detalje, som publikum morer sig højlydt over. Og det må kræve virkelig sit at spille videre midt i forestillingens vilde scener uden et kostume at gemme sig bag.

Kaos uden at være kaotisk

Noget af det mest imponerende ved Jeppe på Bjerget er, at du aldrig helt ved, hvor du har den.

Netop som du tror, at nu har du fået styr på fortællingen, skifter den karakter. Den bevæger sig mellem en rå nutidig virkelighed, Holbergs univers, performancekunst, dans, musik og helt nye verdener på scenen. Efter pausen bliver den endnu mere vild, kompleks og krævende.

På papiret kunne de mange skift nemt være endt som et stort rod. På scenen bliver det i stedet en form for styret kaos, hvor overraskelsen hele tiden er en del af oplevelsen.

Også publikum bliver trukket ind i forestillingen. Grænsen mellem scenen og salen bliver mindre, og pludselig er du ikke længere kun tilskuer til kunstnergruppens eksperiment. Du bliver en del af det publikum, der ser på, griner og lader sig underholde af Jeppes fald.

Det får dig samtidig til at tænke over din egen rolle som publikum. For hvornår holder Jeppe op med at være et menneske og bliver til materiale? Og hvilket ansvar har kunstneren og publikum, når hans smerte bliver gjort til underholdning?

En visuelt imponerende forestilling

Scenografien er en oplevelse i sig selv.

Den lille lejlighed bliver afløst af en overdådig seng, gyldne sale, enorme parykker, fest, dans og nye universer, som nærmest vælter ind over scenen. Kostumer, lys, video og koreografi arbejder tæt sammen, og flere af billederne fra forestillingen bliver siddende længe efter.

Særligt danserne, der giver Jeppes indre dæmoner fysisk form, rammer stærkt. De skræmmende masker og langsomme bevægelser gør hans traumer synlige uden lange forklaringer.

Det er en stor og flot opsætning, men det visuelle bliver aldrig kun til pynt. Scenografien fortæller med og understreger den verden, Jeppe befinder sig i. Hver gang hans virkelighed ændrer sig, ændrer scenen sig med ham.

Kan du forandre et menneske ved at ændre dets liv?

Under humoren og de mange overraskelser ligger et alvorligt spørgsmål. Kan du ændre et menneske ved blot at ændre personens omgivelser?

Kunstnergruppen giver Jeppe tøj, rigdom, tjenere og magt. Senere forsøger de at konfrontere ham med konsekvenserne af hans handlinger. Men de interesserer sig mere for forvandlingen end for årsagen til, at han er endt, hvor han er.

Jeppe har ikke kun brug for et nyt liv. Han har brug for, at nogen lytter til det, han bærer med sig.

Det er her, den gamle historie bliver meget nutidig. Forestillingen handler ikke kun om alkohol eller om en mand, der opfører sig dårligt. Den handler også om krigstraumer, social arv, magt og vores trang til at kræve forandring af andre uden først at forstå, hvad det er, som har formet dem.

Aarhus Teaters Jeppe på Bjerget er morsom, mørk, voldsom og visuelt imponerende. Den giver ikke Jeppe en let undskyldning, men den nægter samtidig at reducere ham til den fulde mand på jorden.

Og måske er det netop derfor, Holbergs Jeppe stadig har noget at fortælle os her mere end 300 år senere.

Vær opmærksom på

Forestillingen indeholder nøgenhed, seksuelle scener, et seksuelt overgreb, sabelslugning og en hængning på scenen. Flere scener kan opleves som voldsomme. En større del af anden akt foregår desuden på engelsk.

Fakta om Jeppe på Bjerget

• Spilleperiode: 20. august til 3. oktober 2026
• Sted: Aarhus Teater
• Af: Ludvig Holberg
• Bearbejdet af: Christian Lollike med Anders Thrue Djurslev og Njål Helge Mjøs
• Iscenesættelse: Christian Lollike
• Scenografisk koncept og kostumedesign: David Gehrt og Ida Grarup
• Koreografi: Marie Brolin-Tani og Luke Hodkinson
• Scenografi og video content: David Gehrt
• Lysdesign og video content: Jeppe Lawaetz
• Lyddesign: Lars Gaarde
• Dramaturg: Hanne Lund Joensen
• Foto: Rumle Skafte

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Holstebro Dansekompagni.

Medvirkende: Thure Lindhardt, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Olaf Højgaard, Freja Klint Sandberg, Oskar Salvatore, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Bruun Pedersen, Cecilia Gosilla, Lina Valantiejute, Aarhus Teaters Kor og dansere fra Holstebro Dansekompagni.

Okkels Is: 20 år med passion for kvalitet og gæsterne

Af: Michael, Børnenes Aarhus – Foto: Okkels is

For nogen er is bare is. Noget, der smager godt, og som hører sommeren til. I min verden kan man nu sagtens spise is året rundt, og jeg må da også indrømme, at jeg på et tidspunkt var så begejstret, at jeg investerede i en ismaskine, selvom den efterhånden står og samler støv bagerst i skabet.

Men for nogle mennesker er is ikke bare en dessert. Smag, konsistens og kundeoplevelse bliver finpudset ned til mindste detalje, og hver dag handler om at gøre produktet en lille smule bedre og overraske kunderne med nye smagsoplevelser.

En af dem er Thomas Okkels.

Jeg mødte Thomas første gang i 2025 i forbindelse med en klassisk guide til byens issteder. Besøget skulle egentlig blot handle om gode is og populære smagsvarianter, men allerede dengang stod det klart for mig, at historien bag disken var mindst lige så interessant som udvalget i ismontren.

Derfor vender jeg tilbage en stille formiddag før åbningstid. Okkels Is på Nordre Strandvej ligger få minutters gang fra Bellevue Strand, omgivet af caféer, restauranter og det sommerliv, der præger området, når vejret viser sig fra sin bedste side.

Denne formiddag er der dog ro. Butikken er endnu ikke åbnet, og det giver plads til en samtale om is, iværksætteri, håndværk og de 20 år, der har formet Okkels Is.

Indenfor er rammerne lyse og hyggelige. Butikken er ikke stor, men den er indrettet med en nærværende atmosfære, hvor fokus er på kvalitet frem for volumen. Udenfor står borde og bænke klar til de mange gæster, der senere på dagen vil søge mod skyggen eller solen med en is i hånden.

Thomas tager imod med et smil. Han taler om balance, råvarer og konsistens, men lige så meget om mennesker. Om medarbejdere, der skal skabe gode oplevelser, og om en virksomhed, hvor målet er, at gæsterne går gladere ud ad døren, end da de kom ind.

Fra rejsebranchen til egen isbutik

Historien om Okkels Is begynder ikke i et ismejeri eller med en familieopskrift, der er gået i arv gennem generationer. Den begynder med en mand, der havde lyst til at skabe noget, som var hans eget.

Inden Thomas Okkels fik sin egen isbutik, arbejdede han i rejsebranchen. Samtidig havde han gennem flere år stået bag disken hos Paradis Is på Nørregade 40 i Aarhus, hvor interessen for italiensk is for alvor begyndte at tage form.

Drømmen om en dag at skabe sit eget koncept voksede stille og roligt, men det var først efter flere ture til Italien og mødet med den erfarne ismager Gianfranco, at tankerne blev omsat til handling.

I 2006 åbnede den første Okkels Is. Ikke i Aarhus, men i Silkeborg. Lokalerne var fundet, idéen var på plads, og optimismen var stor. Virkeligheden viste sig dog hurtigt at være en anden.

De første år blev en hård prøve. Thomas stod stort set alene med butikken, arbejdede lange dage og havde ikke råd til at ansætte medarbejdere. Samtidig var familien blevet større, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv blev sat på en alvorlig prøve.

Et øjeblik har sat sig særligt fast hos ham. Hans datter var begyndt at tale, og de første ord, hun satte sammen, var: ”Savner far.”

Den sætning ramte hårdt. Når næsten al tiden blev brugt på at bygge en virksomhed op uden nævneværdig løn, var det svært ikke at overveje, om drømmen var det hele værd.

Efter to år overvejede Thomas og familien seriøst at lukke virksomheden. Planen var klar: Hvis udviklingen ikke vendte i løbet af det tredje år, måtte han sælge maskinerne og vende tilbage til rejsebranchen.

I løbet af det tredje år kom forandringen. Fra det ene år til det næste steg omsætningen markant. Anbefalinger fra kunderne begyndte for alvor at virke, flere fandt vej til butikken, og fundamentet under virksomheden blev gradvist stærkere.

Det, der havde været en kamp for at overleve, udviklede sig til en sund forretning.

Jagten på den perfekte is

Hvis der er ét ord, der går igen i samtalen med Thomas Okkels, er det balance.

For ham handler god is ikke om at tilsætte flest mulige ingredienser eller finde den mest spektakulære smagskombination. Det handler om at skabe den rette balance mellem sødme, syre, fedme og konsistens.

Selve isen er i virkeligheden den nemme del, siger han. Udfordringen er at få alle elementerne til at fungere sammen, så smagen føles naturlig og harmonisk.

Den tilgang har præget virksomheden fra begyndelsen. Thomas fortæller, at han brugte næsten to år på at udvikle den grundbase, som fortsat danner fundamentet for Okkels Is. Ikke fordi det er svært at lave is, men fordi det er svært at lave is rigtig godt.

Det kræver tålmodighed, nysgerrighed og en vilje til at blive ved med at justere, indtil smagen og konsistensen er, som den skal være.

Inspirationen henter han fortsat i Italien, hvor han gennem årene har opbygget et tæt samarbejde med den italienske ismager Gianfranco. Selvom Okkels Is for længst har fundet sit eget udtryk, rejser Thomas stadig til Italien for at hente inspiration og følge udviklingen inden for faget.

Han besøger fortsat landets store ismesse, hvor producenter og ismagere fra hele verden mødes for at udveksle erfaringer og opdage de nyeste tendenser.

Nysgerrigheden stopper heller ikke, når sæsonen er i gang. Okkels Is har gennem årene udviklet mere end 130 forskellige smagsvarianter, selvom kun et udvalg finder vej til montrerne ad gangen.

De klassiske favoritter har deres faste plads, mens nye specialsmage løbende bliver udviklet og testet. Faktisk lanceres der en ny smag næsten hver uge. Ikke fordi kunderne nødvendigvis efterspørger det, men fordi lysten til at eksperimentere aldrig er forsvundet.

Det er også derfor, Thomas stadig taler om is med samme begejstring, som da den første butik åbnede for 20 år siden. For ham er arbejdet aldrig blevet en rutine.

Han beskriver det som et fag, hvor der altid findes en ny råvare at udforske, en ny sammensætning at afprøve eller en smag, der kan finjusteres en smule mere.

Butikker, isvogne og events

Selvom de fleste aarhusianere kender Okkels Is fra butikken på Nordre Strandvej, består virksomheden i dag af mere end de faste isbutikker.

Gennem årene er Okkels Is vokset og har fået flere aktiviteter. Butikkerne danner fortsat fundamentet, men en stadig større del af hverdagen foregår uden for isdisken.

Isvogne, isbarer og den store istruck rykker ud til alt fra festivaler og byfester til bryllupper, konfirmationer og firmaarrangementer, hvor oplevelsen er mindst lige så vigtig som isen.

Eventdelen er vokset markant gennem de senere år og er i dag en vigtig del af virksomheden. Hvor en isbutik er afhængig af sæsonen og de lune sommerdage, giver events mulighed for at skabe en mere stabil forretning.

Samtidig kan Okkels Is møde kunderne i andre sammenhænge, hvad enten det er til en sommerfest på en arbejdsplads eller et bryllup, hvor is erstatter den traditionelle bryllupskage.

Virksomheden tæller i dag omkring 50 medarbejdere i højsæsonen. Selvom Okkels Is gennem årene er vokset betydeligt, er ambitionen ikke nødvendigvis at åbne flest mulige butikker.

Thomas fortæller, at han langt hellere vil have få, velfungerende butikker end en stor kæde, hvor fokus flytter sig fra kvalitet til administration. For ham handler vækst ikke om antallet af adresser, men om at skabe en sund virksomhed med plads til både udvikling og nærvær.

Den tanke afspejler sig også i de valg, virksomheden træffer. I stedet for at lede efter nye butikslokaler i bymidter med høje huslejer bliver energien lagt i at udvikle de eksisterende butikker og udvide eventforretningen.

Det er her, Thomas ser de største muligheder for fremtiden.

Kundeoplevelsen kommer først

Selvom isen er omdrejningspunktet for Okkels Is, er Thomas Okkels overbevist om, at den alene ikke er nok.

”Vores gæster skal gerne gå gladere ud, end da de kom ind.”

Det er virksomhedens mission, og ifølge Thomas er det en tankegang, som alle medarbejdere kender. Uanset om de står i butikken på Nordre Strandvej eller serverer is ved et firmaarrangement, er målet det samme: Gæsterne skal ikke bare have en god is. De skal også have en god oplevelse.

Det handler om de små detaljer. Om smilet bag disken. Om at tage sig tid til en snak. Om at lade kunderne smage en ny variant, hvis de er i tvivl. Og om at skabe en stemning, hvor besøget bliver en del af oplevelsen og ikke blot et hurtigt stop på vej til stranden.

Selvom Okkels Is i dag beskæftiger omkring 50 medarbejdere i højsæsonen, er ambitionen fortsat den samme som for 20 år siden.

Thomas ønsker ikke at bygge den største iskæde i Danmark. Han ønsker at drive en virksomhed, hvor kvalitet, nærvær og håndværk kommer før hurtig vækst. Den tankegang præger både medarbejderkulturen og de beslutninger, der bliver truffet i virksomheden.

Samtalen denne formiddag handler derfor ikke kun om is. Den handler også om medarbejdere, gæster og de valg, Thomas har truffet gennem 20 år for at få virksomheden til at hænge sammen.

Og midt i det hele står den samme ambition, som møder gæsterne i butikken på Nordre Strandvej. De skal gerne gå gladere ud ad døren, end da de kom ind.

Aarhus Street Food fejrer 10 år som byens mødested

Mad fra hele verden, langborde og plads til både en hurtig frokost eller en hel aften. På 10 år er Aarhus Street Food vokset fra en tom garage til et af byens store samlingssteder. Onsdag den 19. august blev fødselsdagen fejret med gæster, musik, smagsprøver og en helt ny pavillon.

“Det er svært at forestille sig et Aarhus uden Aarhus Street Food.”

Sådan lød det fra borgmester Anders Winnerskjold, da han holdt tale ved Aarhus Street Foods 10-årsfødselsdag. Og ser du på, hvor mange forskellige mennesker, der i dag finder vej til den gamle garage ved rutebilstationen, giver ordene god mening.

Her mødes venner over en drink, kolleger til frokost og familier omkring langborde. Studerende finder et måltid, der passer til budgettet, mens turister går på opdagelse i de mange køkkener. Nogle bliver kun længe nok til at spise. Andre bestiller en ekstra omgang, finder plads til en is og ender med at blive hængende hele aftenen.

Som Anders Winnerskjold, nævnte i sin tale, så har Aarhus Street Food mere end 1,5 millioner besøgende om året. Det fortæller ikke kun noget om stedets popularitet. Det viser også, hvilken betydning den gamle garage har fået for Aarhus.

En fødselsdag helt i Street Foods ånd

Fødselsdagen begyndte med et VIP-arrangement for samarbejdspartnere, venner af huset og inviteret presse. DJ Zanjani spillede i den nye pavillon, mens gæsterne fandt plads ved langbordene og smagte på et udvalg af retter fra Street Foods forskellige madsteder.

Buffeten stod på pizza, smørrebrød og små retter med smage fra forskellige dele af verden. Samtalerne gik på kryds og tværs, og der var ingen stive rammer eller lange ceremonier.

Det var hyggeligt, afslappet og uformelt. Kort sagt en fødselsdag i Street Foods egen ånd.

Efter Anders Winnerskjolds tale fortsatte fejringen omkring bordene. Senere på dagen blev resten af byen inviteret med til fødselsdagspriser, gratis fadøl, aktiviteter og koncert med Marie Frank.

Fra tom garage til madsted med millioner af gæster

I et interview med Aarhus Inside fortalte direktør og ejer Kasper Kragelund om den hektiske sommer, hvor Aarhus Street Food blev skabt.

Lejekontrakten blev indgået den 1. juli 2016. Herefter havde holdet knap seks uger til at forvandle en tom garage til et madmarked, der kunne åbne under Aarhus Festuge.

Der blev arbejdet intenst, og ifølge Kasper Kragelund blev der også overnattet på stedet undervejs. Den 19. august 2016 kunne dørene endelig åbnes til de første ti forskellige køkkener.

Syv af de oprindelige madsteder er stadig en del af Aarhus Street Food her ti år senere. De var naturligvis også med, da fødselsdagen blev fejret.

I dag rummer stedet mere end 30 forskellige madsteder og barer. For Kasper Kragelund var det derfor noget særligt at kunne samle både dem, der har været med fra begyndelsen, og de mange mennesker, der er kommet til gennem årene.

“Jeg er superglad for, at vi kan være her og fejre det, og at det hele fungerer. Det er blevet et sted, som er så integreret i byen,” fortalte han.

Du behøver ikke vælge det samme, som resten af bordet

En af styrkerne ved Aarhus Street Food er, at en gruppe ikke først behøver at blive enige om, hvilken type restaurant, alle har lyst til at besøge.

Én kan vælge asiatisk, en anden kan gå efter pizza, mens en tredje får lyst til mad fra en helt anden del af verden. Alle kan gå på opdagelse mellem boderne, lade sig friste af dufte og retter og bagefter mødes omkring det samme bord.

Det gør det nemt at komme med både venner, børn, familie og kolleger. Der er plads til forskellige smage, appetitter og budgetter, uden at nogen behøver gå på kompromis med deres eget valg.

Når maden er spist, behøver besøget heller ikke være slut. Der er is, kaffe, kolde drikkevarer og mulighed for bare at blive siddende og hygge sig lidt længere.

Det er ikke et sted, hvor et bord nødvendigvis skal bookes, og aftenen planlægges på forhånd. Du kan komme forbi spontant, finde noget at spise og se, hvor længe besøget varer.

“Man kan komme og gå, og man kan have sin hund og sine børn med. Man kan sidde her et kvarter, hvis det er det, man skal, men man kan også sidde en hel aften og hygge,” forklarede Kasper Kragelund.

Et ærligt måltid, hvor flere kan være med

Da Aarhus Street Food åbnede i 2016, var en af kerneværdierne ifølge Kasper Kragelund at kunne tilbyde et ærligt måltid mad til 50 kroner.

Priserne har naturligvis ændret sig på ti år, men grundtanken er bevaret. Maden skal så vidt muligt være hjemmelavet, og de enkelte madiværksættere skal være stolte af det, de sender over disken.

“Vi er et sted med madentreprenører, der laver noget, de er stolte af, og laver så meget som muligt selv,” fortalte Kasper Kragelund.

De forskellige prisniveauer er også en del af forklaringen på, at Aarhus Street Food samler så bred en gruppe gæster. Du kan finde et helt måltid, men også nøjes med en mindre ret, en snack eller noget at drikke.

Det betyder noget i en by med mange unge og studerende. Det skal stadig være muligt at mødes omkring et måltid mad, selvom budgettet ikke rækker til en hel aften på en traditionel restaurant.

På fødselsdagen blev tiden skruet tilbage, da alle madsteder igen tilbød et måltid til 50 kroner.

Den nye pavillon med plads til flere

10-årsdagen handlede ikke kun om at se tilbage. Den var også en mulighed for at opleve den nye pavillon, som giver Aarhus Street Food omkring 150 ekstra siddepladser i al slags vejr.

Pavillonen har et råt udtryk med synligt træ, langborde og højt til loftet. Den passer godt til omgivelserne og til den lidt upolerede stil, som altid har været en del af stedets identitet.

Kasper Kragelund fortalte, at der arbejdes med planer om at udsmykke pavillonen med kunstværker skabt af lokale kunstnere. Inspirationen kan blandt andet komme fra de gavlmalerier, der allerede sætter farve på Aarhus.

De ekstra siddepladser skal først og fremmest give mere plads på de travle dage, hvor det kan være svært at finde et ledigt bord. Men pavillonen åbner også for nye muligheder.

Her skal der blandt andet kunne holdes bryllupper, konfirmationer, firmafester og andre arrangementer med mellem 100 og 150 gæster. Der er egen bar, og maden kan naturligvis hentes fra de mange køkkener få meter derfra.

Rammerne er nye, men idéen er genkendelig: Du samler mennesker omkring bordene, fylder dem med forskellige retter og lader resten af aftenen udvikle sig derfra.

Street Food er blevet en del af Aarhus

I sin tale takkede Anders Winnerskjold ejerne, medarbejderne, samarbejdspartnerne og de mange madiværksættere, der gennem ti år har været med til at skabe Aarhus Street Food.

Han fremhævede også stedet som et af de steder, byens gæster søger mod, når de besøger Aarhus. Men Aarhus Street Food er ikke kun blevet en attraktion for turister. Det er i lige så høj grad blevet et sted, aarhusianerne selv vender tilbage til.

Det er blandingen, der gør stedet særligt. Turister sidder ved siden af lokale, studerende deler bord med børnefamilier, og en hurtig frokost kan uden videre udvikle sig til en lang eftermiddag.

Meget er sket, siden dørene til den tomme garage blev åbnet i 2016. Der er kommet flere køkkener, flere gæster og nu også en ny pavillon.

Den uformelle Street Food ånd er til gengæld den samme. Du kommer, som du er, vælger det, du har lyst til, og finder plads ved bordet.

Idéen begyndte hos Britt og Thomas

Aarhus Street Food blev ikke skabt af en person. Idéen begyndte hos Britt Vorre og Thomas Bendtsen efter en familietur til London i 2014, hvor et besøg på Borough Market satte tankerne i gang. Aarhus skulle have sit eget uformelle madmarked med plads til smage fra hele verden.

Året efter sagde de deres job op og kastede deres tid, kræfter og opsparing ind i projektet. I foråret 2016 kom Kasper Kragelund med som hovedinvestor og forretningspartner. Hans investering var afgørende for, at planerne kunne blive til virkelighed, og at den tomme garage kunne forvandles til Aarhus Street Food.

Da dørene åbnede i august 2016, stod Britt Vorre med ansvaret for den daglige drift, mens hun og Thomas Bendtsen fortsatte arbejdet med at udvikle markedet og skabe rammerne for de mange madiværksættere. Kasper Kragelund bidrog gennem årene som investor og bestyrelsesformand.

Britt Vorre og Thomas Bendtsen var en del af Aarhus Street Food frem til slutningen af 2024, hvor deres tid i virksomheden sluttede. Kasper Kragelund overtog herefter ansvaret som direktør og er i dag den største ejer.

Aarhus Street Food

• Åbnede den 19. august 2016
• Adresse: Ny Banegårdsgade 46 i Aarhus
• Begyndte med ti forskellige køkkener
• Syv af de oprindelige madsteder er stadig med
• Har i dag mere end 30 madsteder og barer
• Heraf er 25 madsteder og seks barer
• Har mere end 1,5 millioner besøgende om året
• Den nye pavillonillon giver omkring 150 ekstra siddepladser

BLITZ gør Bispetorvet til Festugens nye samlingspunkt

Når Aarhus Festuge begynder, flytter Aarhus Volume fra Klostertorvet til Bispetorvet og åbner deres hidtil største projekt. BLITZ er ni dage med gratis musik, dans, talks, workshops og kreative fællesskaber midt i Aarhus.

Fra den 28. august til den 5. september bliver Bispetorvet fyldt med mere end 80 acts fordelt på to scener. Programmet går fra koncerter og nye navne fra den aarhusianske undergrund til DJ’s, streetdance og aktiviteter, hvor du selv kan være med.

Det er gratis at deltage og området holder åbent fra middag til midnat eller kl. 02 afhængigt af ugedagen.

Fra Klostertorvet til Bispetorvet

De seneste to år har Aarhus Volume samlet musik, unge kulturmiljøer og kreative fællesskaber på Klostertorvet under Aarhus Festuge. I år rykker projektet ind på Bispetorvet og får samtidig et nyt navn.

Med flytningen bliver der plads til to scener og et program, der strækker sig gennem næsten hele Festugen. BLITZ er ikke kun et sted, du besøger for at opleve en bestemt koncert. Tanken er, at Bispetorvet skal fungere som et samlingspunkt, hvor du kan komme forbi i løbet af dagen, opleve en workshop eller talk og blive hængende, når koncerterne og DJ-programmet tager over om aftenen.

Bispetorvet har tidligere dannet ramme om nogle af Festugens store koncerter og fælles oplevelser. Med BLITZ får pladsen en anden karakter og et program med særligt fokus på den nye musikscene, byens undergrund og de fællesskaber, der vokser frem omkring den unge kultur i Aarhus.

Pressefoto: Aarhus Volume

Mere end 80 acts på to scener

Musikprogrammet spænder bredt, og flere af navnene har deres rødder i Aarhus.

Lørdag den 29. august kan du blandt andet opleve AGGi, der kombinerer afro-rytmer med hiphop og RnB. Hun er vokset op i Aarhus og Volta regionen i Ghana, og de to tilhørsforhold mødes i en lyd med både energi, groove og tydelige internationale inspirationer. AGGi spiller kl. 20.00.

Samme nat går Skammerens Døtre på scenen. Den aarhusianske rapgruppe har været aktiv siden 2024 og har allerede gjort sig bemærket på den lokale undergrundsscene. Musikken bevæger sig inden for drill og trap med tekniske flows, humor og tekster, der ikke er bange for at have kant. Gruppen spiller kl. 00.25.

Søndag den 30. august skifter programmet karakter, når Veronika Rud spiller kl. 20.00. Den danske sanger og komponist bevæger sig mellem jazz, americana og neosoul. Musikken tager udgangspunkt i et akustisk jazzsetup og kredser om de små scener og genkendelige følelser fra hverdagen.

Når den sidste weekend i festugen starter, bevæger BLITZ sig længere ind i klubmusikken. Fredag den 4. september spiller DJ og producer Main Phase fra kl. 23.00. Hans lyd henter inspiration fra blandt andet house, techno, garage, jungle og dubstep. Han har spillet på internationale klubscener som Fabric og Panorama Bar og er kendt for energiske sets, der bevæger sig frit mellem genrer og tempi.

BLITZ slutter lørdag den 5. september med Den Sorte Skole, der går på scenen kl. 23.30. Duoen har gennem snart 20 år arbejdet med samples, pladespillere, elektroniske kompositioner og store audiovisuelle liveshows. Undervejs har de spillet både på Orange Scene på Roskilde Festival og med klassiske symfoniorkestre, kor og musikere fra forskellige dele af verden.

De fem navne er kun et lille udvalg af programmet. På plakaten står også blandt andre BÆNCH, Bjonko, Candidates of Ebba, Deb Foam, Downtown July, hun_sagde, KOPS, Øyunn, Ponny, Slalum og Speedy. Dertil kommer en lang række DJ’s, musikere og kollektiver fra de miljøer, som Aarhus Volume arbejder med gennem året.

Ni dage med gratis kultur og fællesskab

Selvom musikken fylder meget, er BLITZ ikke kun en koncertplads. I løbet af de ni dage kan du også opleve streetdance, talks, workshops og forskellige kreative fællesskaber.

Det brede program betyder, at området kan ændre karakter i løbet af dagen. Om eftermiddagen kan du lægge vejen forbi til en aktivitet eller en koncert med et nyt navn, mens aftenerne og nætterne i højere grad bliver præget af DJ’s og fest på de to scener.

Alle arrangementer på BLITZ har gratis adgang. Efter kl. 18 er området for personer over 18 år, medmindre børn og unge følges med en voksen.

Praktisk information om BLITZ

BLITZ finder sted på Bispetorvet i Aarhus fra fredag den 28. august til lørdag den 5. september 2026.

Fra søndag til tirsdag er området åbent fra klokken 12.00 til 00.00.

Fra onsdag til lørdag holder BLITZ åbent fra klokken 12.00 til 02.00.

Der er gratis adgang til hele programmet.

Se det fulde program og de præcise spilletider på Aarhus Festuges programside.

Melanie C leverede girl power til Smukfest, men fortjente en mindre scene

Fredag kl. 18.45 trådte Melanie C ind på Bøgescenen med smil og den girl power, som gjorde hende verdensberømt som Sporty Spice tilbage i 90’erne.

Jeg har aldrig selv været den store Spice Girls fan, men gruppens musik har en energi, som er svær ikke at blive revet med af. Samtidig står Spice Girls som et ikon for en periode, hvor girl power blev råbt ud fra teenageværelser, diskoteker og radiostationer over hele verden.

Nu stod en del af den historie midt i bøgeskoven, og selvom der er gået omkring 30 år, var energien stadig tydelig fra det øjeblik, Melanie C gik ind på scenen.

God plads foran Bøgescenen

Kort før koncerten var der stadig overraskende god plads foran scenen. Bænkene var fyldt, men på pladsen stod publikum mere spredt, og du kunne uden problemer finde en plads tæt på.

Jeg nåede faktisk at blive lidt bekymret for, om Melanie C skulle spille for en halvtom plads. Men kort efter koncertstart kom flere til, også selvom der fortsat var luft omkring gæsterne. Det gav dog plads til at danse og mulighed for at komme tættere på scenen for de tidligere Spice Girls fans, der var mødt op.

Hun smilede, dansede og virkede oprigtigt glad for at være tilbage i Danmark. Der var ikke meget distance mellem den tidligere verdensstjerne og publikum i skoven. Fra scenen fortalte hun, at hun for nylig var blevet gift og havde holdt lidt fri. Da opkaldet om Smukfest kom, var hendes svar dog ikke til at tage fejl af:

“Stop. Get me on a plane.”

Hun fortalte samtidig, at hendes tidligere besøg på Smukfest havde blæst hende bagover, og at hun denne gang havde sammensat et show med både gammelt og nyt.

En stemme, der overraskede positivt

Det var især stemmen, der overraskede mig. Du kunne ikke høre, at Melanie C har været en del af musikbranchen i over 30 år.

Vokalen var stærk og brød tydeligt igennem på Bøgescenen, også når hun dansede og gik fra den ene side af scenen til den anden. Hun stod ikke stille bag en mikrofon, men brugte hele scenen og sørgede for, at gæsterne ude i siderne også fik hende tæt på.

Det gav koncerten en energi, der nåede længere ud end til de forreste rækker. Du behøvede ikke stå lige i midten for at føle, at hun sang til den del af plænen, hvor du befandt dig.

Koncerten blandede hendes nye musik med gamle solohits, Spice Girls numre og en version af Crystal Waters’ “Gypsy Woman”. Publikum lyttede mere afventende til de nye sange, blandt andet “Attitude”, mens genkendelsen straks bredte sig over plænen, når et gammelt hit begyndte.

Inden den akustiske del forsikrede Melanie C publikum om, at hun ikke havde tænkt sig at finde de mest ukendte numre frem:

“Don’t worry, no deep cuts. We’re keeping it hits.”

Derefter fulgte blandt andet “Northern Star”. Og under “Never Be the Same Again” fik hun publikum til at synge med, efter hun havde fået øje på et skilt med ordene “Thank you for 30 years of Girl Power”.

Foran scenen stod mange af dem, der selv kan huske Spice Girls fra 90’erne, men nu blev sangene delt midt i bøgeskoven.

Da fællesskål forsvandt i bøgeskoven

Et af de øjeblikke, der for alvor samlede publikum, opstod mellem sangene.

Melanie C løftede sit glas og spurgte, hvad “cheers” hedder på dansk. Fra plænen råbte tusindvis af mennesker “skååål”, men svaret var ikke så nemt at tyde fra scenen.

“There’s nothing more difficult than thousands of people shouting the same word to you,” grinede hun.

Derefter løb hun først ud til den ene side af scenen for at spørge backstage og derefter videre til den anden. Imens blev publikum ved med at råbe skål, som kun blev sværere at forstå, jo flere der blandede sig.

Da det endelig faldt på plads, vendte hun tilbage til midten, løftede glasset og råbte “skååål” ud over plænen, som blev svaret igen med jubel fra publikum.

Melanie C nåede langt ud over scenekanten, men jeg stod alligevel med følelsen af, at koncerten havde fået den sidste power på en mindre og mere intim scene. Her ville vi have stået tættere på, og især de nye sange kunne have fået mere nærvær. Bøgescenen gav hende plads til at gå rundt og komme tæt på gæsterne i siderne, men indimellem blev rammen næsten for stor til den koncert, hun kom med.

EKKO forvandler bøgeskoven til en elektronisk fest

EKKO er Smukfests nye scene og en stor satsning inden for de elektroniske genrer. Allerede efter det første år tegner den til at blive en af festivalens populære scener i mange år frem. Spørgsmålet er bare, om området er stort nok til alle dem, der gerne vil opleve festen.

Flere gange under Smukfest 2026 lukker tilgangen til EKKO midlertidigt, fordi området er fyldt. Interessen er tydelig allerede ved festivalens åbning, hvor flere gæster siger, at de skal direkte ned og opleve den nye scene.

I dagslyset står hele konstruktionen næsten rå mellem træerne. Skærmene, spejlene og de mange ton stål er tydelige, og du kan gå rundt og se, hvordan scenen er bygget ind i skoven. Når mørket falder på, bliver området forvandlet af elektroniske rytmer, dansende gæster, røg og laserlys mellem bøgestammerne.

EKKO bliver hurtigt et af de steder, mange skal forbi på Smukfest 2026, uanset om elektronisk musik normalt står øverst på deres festivalprogram eller ej.

Scenen er bygget ind mellem træerne

EKKO ligger dybere inde i skoven på et område, der tidligere har været brugt til logistik og varetransport. Du går ned ad en bakke for at komme dertil, og placeringen får området til at føles som sin egen lille kløft.

Træerne står tæt omkring pladsen, mens afskærmningen ind mod området for de frivillige lukker festen yderligere om sig selv. EKKO føles derfor både som en naturlig del af Smukfest og som en selvstændig technofest, du pludselig træder ind i.

Især samspillet mellem konstruktionen og træerne er svært at slippe med øjnene. Et træ står helt tæt ved scenen, og længere oppe er konstruktionen skåret til, så stammen kan fortsætte gennem den.

Det er ikke naturen, der har måttet tilpasse sig scenen. Scenen er blevet tilpasset naturen.

Hele området er 3D-scannet helt ned til placeringen af træer og grene, inden konstruktionen bliver tegnet færdig. På den måde kan Smukfest placere stål, skærme og spejle mellem træerne uden at skubbe skoven ud af oplevelsen.

Elektronisk musik får sit eget hjem

Smukfest har haft store elektroniske fester på programmet siden 2008, men EKKO er festivalens første scene, der udelukkende er dedikeret til elektroniske genrer.

Programmet bevæger sig fra melodisk techno om eftermiddagen til house og hardstyle om aftenen, og scenen holder åbent gennem alle festivalens timer. Musikken kan derfor begynde mere roligt tidligere på dagen og blive hårdere, efterhånden som aftenen tager over.

“Vi har længe ønsket at give de elektroniske genrer deres eget hjem på Smukfest. Nu bliver det virkelighed,” fortæller musikchef Mikkel Xavier.

Fra dagslys til ravefest

EKKO viser sig fra sin stærkeste side, når dagslyset begynder at forsvinde.

Tidligere på dagen kan du tydeligt se scenekonstruktionen, spejlene og skoven omkring den. Senere bliver træerne oplyst, mens røg, laserlys og effekterne på de store skærme trækker området i en helt anden retning.

Du kan stadig se, at du står midt i en bøgeskov, men samtidig føles det, som om du er gået ind i en ravefest, der er lukket om sig selv.

Folk danser i små grupper mellem træerne, mens andre står længere tilbage og rokker med til musikken. Helt tæt omkring den runde scene er stemningen flere steder mere afslappet, mens gæsterne foran scenen i skoven for alvor danser.

Scenen er bygget, så publikum kan stå hele vejen rundt om DJ’en. Den 14 meter høje midterkonstruktion bærer 65 ton udstyr, hvilket svarer til omkring fem bybusser. Rundt om scenen løber en 46 meter lang buet skærm, og højere oppe mellem træerne hænger spejlkuber, som også fungerer som skærme.

Tallene fortæller noget om størrelsen, men det er lyset, musikken og menneskene, der gør konstruktionen levende.

Nul AI bag de mange effekter

EKKO er fyldt med skærme og digital teknik, men de organiske effekter, der bliver vist mellem de optrædende, er ikke skabt med kunstig intelligens eller animation.

Det visuelle indhold er produceret analogt i petriskåle og filmet helt tæt på med en makrolinse. Brun sæbe, eddike, sprit, bagepulver og andre ingredienser fra køkkenskabet bliver blandet og omdannet til de flydende mønstre på skærmene.

“Nul AI og animation, jeg synes, det er så fint,” fortæller Smukfests indholdschef Trine Bang.

Det er en lille detalje i en meget stor sceneproduktion, men den fortæller noget vigtigt om EKKO. Midt i alt det elektroniske er naturen og det håndlavede ikke blevet glemt.

Festen, der trækker gæsterne ned i skoven

Det er ikke kun fans af elektronisk musik, der bliver draget af EKKO. Nogle kommer for musikken, mens andre kommer for at se konstruktionen, spejlene og lyset mellem træerne. Mange ender med at blive hængende og danse.

EKKO bliver derfor mere end endnu et spillested på programmet. Det bliver et område, du er nysgerrig efter at opleve, og som forandrer sig, hver gang du vender tilbage.

I dagslyset kan du gå rundt og opleve, hvordan scenen er bygget ind mellem træerne. Om aftenen overtager lyset, røgen og rytmerne, og den stille kløft bliver til sin egen elektroniske fest.

Bag Smukfest findes en festival, som kun de frivillige kender

På vores tur rundt på Smuk mødte vi omkring Bøgescenen, Peter og en gruppe frivillige i turkise trøjer, røde hatte og hjemmelavede outfits. Vi stopper for at tage et billede, falder i snak og bliver inviteret med ind i frivilligområdet og videre til Skraldebaren.

Invitationen kommer uden tøven. Vi skal bare gå med. Og det tilfældige møde åbner døren til en del af Smukfest, som de fleste gæster aldrig ser. Her har de frivillige deres egne traditioner, mødesteder og fester, og for nogle af de frivillige er dagene i skoven blevet en fast del af livet gennem flere årtier.

På pubcrawl mellem de frivilliges barer

Peter og gruppen har været på pubcrawl rundt til nogle af de andre barer på Smukfest for at hilse på de frivillige, der arbejder der. Nu går turen tilbage til Skraldebaren, som ligger i et område, almindelige festivalgæster ikke har adgang til.

Gruppen er svær at overse. Peter har kilt på, en stor gul fløjte om halsen og en farverig hat på hovedet. Flere fra holdet har klippet deres tøj i stykker, mens de røde bøllehatte blandt andet er blevet forvandlet til skobeskyttere.

Det er skæg og farver og langt fra den oprindelige udgave af tøjet. Men det er også tydeligt, at påklædningen betyder mere end bare udklædning. “Det giver sammenhold,” fortæller Peter.

Når gruppen går rundt på Smukfest med fløjter og højt humør, bliver de altid genkendt af de andre frivillige hold. Pubcrawlen handler derfor ikke kun om at besøge barerne. Den er også en måde at holde forbindelsen mellem de mange frivillige i skoven i live.

De stopper, hilser og skaber lidt larm på vejen til stor morskab for både festivalgæster og de andre frivillige.

Dan og Peter 

Et hold med omkring 100 frivillige

Peter er en del af et hold på omkring 100 frivillige, der har ansvaret for barerne på Kærligheden. Han er i gang med sit 21. år på Smukfest, og mange fra gruppen vender tilbage år efter år.

“Vi har verdens bedste gruppe herude,” siger han.

Det er let at afskrive sådan en sætning som noget, du siger om folk, du holder fest med. Men jo mere Peter fortæller, desto tydeligere bliver det, at fællesskabet ikke kun eksisterer i den uge, hvor Smukfest fylder bøgeskoven.

Gruppen mødes også uden for festivalen og holder reunionfester. Når der er medhjælperfest, samles de også inden, og nogle ankommer mere end en uge før festivalen for at gøre barerne klar.

De bygger, maler, monterer dispensere og indretter deres egen bagbar med lys og pynt. Arbejdet skal selvfølgelig få barerne til at fungere for gæsterne, men forberedelserne er også en del af de frivilliges egen festival.

Når de mødes igen i skoven, fortsætter de dér, hvor de slap året før. Nogle har kendt hinanden gennem årtier, mens nye frivillige træder ind i et fællesskab, der allerede har sin egen historie.

Det kan også være svært at være den nye i en gruppe, hvor relationerne går så langt tilbage. Peter fortæller, at holdet derfor opfordrer nye til selv at byde ind og være med. Døren er åben, men du skal også selv tage skridtet ind i fællesskabet.

Hele holdet på Kærligheden – fotograf: Morten Gregersen 

Syv smuklinger er kommet til gennem gruppen

Gennem årene er der opstået flere par på holdet. Folk er mødt ind som frivillige, har fundet hinanden og er siden blevet gift og har fået børn.

Ifølge Peter har gruppen indtil videre ført til syv smuklinger. Det er børn af forældre, der har mødt hinanden gennem fællesskabet på Smukfest.

De syv smuklinger bliver nævnt med et grin, og på holdet joker de med, at børnene en dag kan føre gruppen videre. Men bag den sjove betegnelse ligger også noget større.

Smukfest har sat spor i deres liv længe efter, at armbåndene er blevet klippet af. Venskaber er fortsat uden for skoven, par har fundet hinanden, og en ny generation er kommet til.

Dan har været frivillig i mere end 30 år

For gæsterne kan de frivillige let komme til at ligne et hold, der er samlet til årets festival. Du møder dem i barerne, ved indgangene og rundt omkring på pladsen, men sjældent hører du historierne bag trøjerne.

For nogle er det deres første Smukfest. Andre har stået i skoven år efter år gennem en stor del af deres voksne liv.

Under samtalen bliver Peter spurgt, om han er den, der har været frivillig længst på holdet.

Det er han ikke og peger hen på Dan, som står i nærheden.

Dan har set festivalen forandre sig i de over 30 år, hvor han har været frivillig, men han er selv blevet ved med at vende tilbage. Frivilliglivet er ikke længere bare nogle vagter, der skal overstås for at få adgang til festivalen. Det er også menneskerne, traditionerne og følelsen af at høre til et sted.

Han kender samtidig historien om det sted, vi er på vej ind for at besøge.

Skraldebaren voksede frem mellem træerne

Skraldebaren ligger trukket lidt tilbage i frivilligområdet. Den er ikke en del af Smukfests officielle barområde, og betalende gæster har ikke adgang.

Dan understreger, at han ikke selv var en del af Skraldebaren fra begyndelsen. Han fortæller derfor den historie, som gennem årene er blevet givet videre blandt de frivillige.

Ifølge Dan begyndte det med skraldeholdet. De frivillige, der samler affald, gør rent og tager sig af toiletterne, har nogle af festivalens mindst attraktive opgaver. Og for mange år siden samledes de i skoven, drak en øl og hyggede sig sammen, efter vagterne.

I begyndelsen var der ikke en rigtig bar. Folk tog selv øl med, og stedet fungerede som et uformelt samlingspunkt.

Siden voksede det. Der kom en bar og en lille scene, hvor lokale musikere spillede. Det, der begyndte som et sted for skraldeholdet, udviklede sig til et helt specielt område for de frivillige.

Scenen er stadig ikke en del af Smukfests officielle musikprogram. Den hører til den festival, som eksisterer inde bag afspærringerne.

Barstemning uden travlhed

Der er mange mennesker i Skraldebaren denne torsdag aften, men ingen virker til at have travlt.

Nogle står med en øl ved baren, mens andre sidder eller står i mindre grupper og taler. Der er musik og en rigtig barstemning, men samtidig føles stedet afslappet. Folk ser ud til bare at chille.

Det føles ikke som endnu et sted, du skal nå at opleve, inden næste koncert begynder. Det er et sted, de frivillige vender tilbage til, fordi de allerede hører til.

Her kan de lande mellem vagterne, møde mennesker fra andre hold og give slip på noget af den travlhed, der findes på resten af festivalen.

Dan beskriver Skraldebaren som en sikkerhedsventil.

Her kan han træde ind i et rum, hvor ingen forventer, at han skal være den samme person, som han er derhjemme. Du må gerne være fjollet, klæde dig anderledes og slippe kontrollen lidt, fordi fællesskabet omkring dig passer på dig.

“Sker der noget, går der to sekunder, så står der én og støtter dig,” fortæller han.

Selv om baren er fyldt, er der ikke nogen, der maser sig frem. Folk går roligt rundt mellem hinanden, og stemningen er mere afslappet end hektisk.

Smukfest bliver ofte beskrevet som en pause fra hverdagen. Dan kalder Skraldebaren for en slags “anti-antidagligdag”. Et frirum inde i frirummet, som de frivillige selv har været med til at skabe.

Mere end nogle vagter i skoven

Bag Smukfests scener, barer og madsteder findes et fællesskab, som de fleste gæster kun ser en lille del af.

Peter vender tilbage for 21. gang. Dan har været med i mere end 30 år. Et hold på omkring 100 frivillige mødes både på og uden for festivalen, og gennem gruppen er venskaber, parforhold og syv smuklinger kommet til.

De frivillige kommer for at arbejde, men de bygger også noget, der rækker langt ud over årets vagter. De skaber deres egne traditioner, mødesteder og historier, som fortsætter, når bøgeskoven igen bliver stille.

For gæsterne varer Smukfest nogle få dage i august. For en del af de frivillige er festivalen blevet et sted, de vender tilbage til for at møde mennesker, der efterhånden føles som en fast del af livet.

13.000 nye kvadratmeter giver mere albuerum på Smukfest

På få minutter kan du gå fra mad og afslappet stemning på Torvet til jazz og cigarer i ZIRKUS og videre ind i en elektronisk ravefest mellem træerne ved EKKO. Smukfest har i år åbnet 13.000 ekstra kvadratmeter af skoven, og de nye områder har ikke kun gjort festivalpladsen større. De har også skabt mere luft, flere kontraster og oplevelser, der fortsætter mellem koncerterne.

Arealet er ikke nyt for Smukfest. Det har tidligere været brugt til logistik og bagområder for de frivillige, men i år er det blevet åbnet for festivalens gæster. Det betyder ikke, at der skal lukkes flere mennesker ind i skoven. Smukfest har fortsat omkring 60.000 gæster dagligt, så de ekstra kvadratmeter handler først og fremmest om mere albuerum og bedre plads til fest og fællesskab.

Mere plads midt i skoven

Området, hvor Månen tidligere lå, kunne nogle gange føles lidt for tæt. Mange mennesker skulle igennem forholdsvis lidt plads, samtidig med at andre forsøgte at finde mad, mødes med venner eller komme videre til næste koncert. Det var et af de steder, hvor Smukfest indimellem blev en smule for klemt.

I år er Månen flyttet til Sherwood, hvor scenen har fået mere plads omkring sig. Flytningen har samtidig givet plads til det nye Torv midt i skoven.

Det har ændret området markant. Der er mere luft mellem mennesker, og det er blevet lettere at gå gennem pladsen uden hele tiden at skulle sno sig mellem køer og grupper af gæster.

Smukfest beskriver selv forandringerne med ordene mere teater, mere albuerum og mere transformation mellem scenerne. Det lyder måske som store ord, men når du går gennem de nye områder, giver de faktisk mening.

Torvet giver plads til at blive hængende

Torvet ligger mellem Stjernescenen og EKKO, men selvom to meget forskellige musikalske verdener befinder sig tæt på, er der overraskende roligt midt på pladsen.

Her kan du sidde, mens du får noget at spise og drikke, eller bare slå dig ned for en stund. Musikken fra scenerne trænger ikke voldsomt igennem, og Torvet føles derfor som et lille pusterum midt i festivalen.

Her er dog ikke helt stille, og det er heller ikke meningen. En DJ spiller musik, og indimellem opstår festen helt af sig selv. Nogle gæster kommer forbi, hører musikken og begynder helt spontant at danse, mens andre bliver siddende og følger med fra bænkene.

Midt på Torvet står en gammel skøjtebane fra Tivoli Friheden. Smukfest har haft den liggende på lager i flere år uden helt at vide, hvad den skulle bruges til. Nu er den blevet malet og har fået nyt liv som områdets samlingspunkt.

Det er svært at se, at konstruktionen oprindeligt har hørt til på en skøjtebane. Farverne, udskæringerne og den gamle stil passer naturligt ind mellem træerne og giver området et cabaretpræget udtryk. Den ser ikke ud som noget, der er blevet hentet frem fra et lager. Den føles som en del af et torv, der kunne have ligget her i mange år.

I løbet af aftenen ændrer området karakter. Dansere kommer ind på pladsen, mens publikum bliver siddende omkring dem. Telefonerne kommer hurtigt frem, og mange tager billeder eller filmer. Du er også velkommen til selv at deltage i dansen.

Lidt tidligere på dagen havde nogle af festivalgæsterne danset på eget initiativ. Nu er det danserne, der tager over og gør området til en lille scene uden en traditionel sceneopbygning. Det er netop her, ideen om mere teater mellem koncerterne bliver tydelig.

Månen får mere plads i Sherwood

Flytningen af Månen er også en vigtig del af den forandring, der kan mærkes på festivalpladsen. Scenen er rykket fra sin tidligere placering midt i skoven til Sherwood ved hovedindgangen, hvor The Hood tidligere lå.

I Sherwood har Månen fået bedre plads omkring sig og et helt nyt design. Teltet har plads til omkring 3.000 gæster under dugen, mens konstruktionen er skabt, så op mod 10.000 kan følge koncerterne udefra.

Under teltdugen svæver lysinstallationen Månesværm, der består af 69 forvredne månekugler med inspiration fra nordlys og tordenstorme. Kuglerne udsender hver sit lys og danner tilsammen et levende loft, der ændrer udtryk efter koncerterne på scenen.

Samtidig har flytningen givet plads i det område, hvor Torvet nu ligger. Dermed hænger netop de to forandringer tæt sammen. Månen har fået mere plads til musikken, mens festivalgæsterne har fået et nyt sted til mad, pauser og fællesskab midt i skoven.

ZIRKUS gemmer sig nede i skoven

Fra Torvet er der ikke langt til ZIRKUS, men stemningen ændrer sig med det samme.

Området ligger nede i det hul, hvor Norge i Hullet tidligere holdt til. Du kigger nærmest ned i ZIRKUS, inden du går ned blandt de øvrige festivalgæster. Det giver lidt følelsen af at have opdaget et hemmeligt sted i skoven, selvom temmelig mange andre har gjort præcis den samme opdagelse.

Her er fyldt med mennesker, men det føles ikke, som om alle står oven i hinanden. Niveauerne omkring scenen giver mulighed for både at sidde og stå, og placeringen nede i terrænet holder stemningen samlet omkring musikken.

ZIRKUS blev introduceret sidste år, men i år er det flyttet til et større område og har fået en ny jazzscene. Musikken føles ikke som noget, der tilfældigt er blevet placeret midt i en temabar. Jazzen passer ind i scenografien, absintbaren, cigarloungen og hele det univers, som minder om Moulin Rouge og en anden tid.

Enkelte gæster står med en cigar, mens andre sidder tæt omkring scenen og lytter.

Jazzscenen har tre daglige koncerter med både jazz, klassisk musik og nye samarbejder mellem genrerne. Programmet markerer 100-året for jazzen i Danmark og er samtidig begyndelsen på et flerårigt samarbejde mellem Smukfest og Jazz Danmark.

EKKO trækker gæsterne længere ind i skoven

Kontrasten kunne næsten ikke være større.

Samme år, som Smukfest inviterer jazz og et swingorkester med 25 musikere ind i ZIRKUS, åbner festivalen også sin første scene, der udelukkende er dedikeret til elektronisk musik.

EKKO ligger længere inde i skoven i et område, der tidligere var lukket for publikum. Allerede da festivalpladsen åbnede, var det tydeligt, at mange havde ventet på at se den nye scene. Ved indgangen kunne du høre flere festivalgæster udbryde: ”Vi skal ned og se EKKO.”

Og det forstår du godt, når du kommer frem.

Scenen rejser sig mellem træerne med spejle, skærme og en stor konstruktion, der på én gang ser massiv og overraskende integreret ud. EKKO er ikke placeret foran skoven. Den er bygget ind i den.

Et træ står helt tæt ved scenen, og længere oppe er konstruktionen tilpasset, så træet kan fortsætte gennem den. Flere steder ser stål, spejle og grene ud til at være flettet sammen.

Hele området blev 3D-scannet, før scenen blev tegnet færdig. På den måde kunne konstruktionen tilpasses terrænets højdeforskelle og placeringen af træer og grene. Det har gjort det muligt at bygge stort uden at få naturen til at ligne noget, der blot står i vejen.

Skoven bliver en del af ravefesten

Elektroniske shows bliver ofte forbundet med mørke lokaler, laserlys, røg og store skærme. EKKO skal også fungere i dagslys, og derfor spiller spejlene en vigtig rolle.

Når skærmene ikke viser visuelt indhold, reflekterer spejlfladerne træerne og lyset omkring scenen. Det giver området et udtryk, der ændrer sig i takt med dagen. Senere på aftenen tager lys, røg og skærme mere over, og stemningen kommer tættere på en egentlig ravefest.

Lyset rammer både konstruktionen og røgen, mens publikum samler sig omkring den runde scene. Det føles stort, men området er ikke lukket eller klemt. Der er stadig plads til, at du kan gå rundt, komme tættere på DJ’en eller trække dig lidt tilbage og opleve scenen fra bakken.

EKKO er bygget som en 360 graders scene, hvor publikum kan stå hele vejen rundt om DJ’en. Målet er at skabe en oplevelse som i Boiler Room, hvor gæsterne bliver en synlig del af festen og står tættere på den person, der skaber musikken.

Den 14 meter høje konstruktion bærer 65 ton udstyr, hvilket svarer til vægten af omkring fem bybusser. Rundt om scenen løber en 46 meter lang, buet skærm, mens spejlkuber og skærme fortsætter op mellem træerne.

Tallene fortæller noget om størrelsen, men det mest interessante er stadig samspillet med skoven. EKKO er voldsom i både lyd og udtryk, men træerne forsvinder ikke. De bliver en del af oplevelsen.

Tre områder med hver sin berettigelse

Det giver ikke mening at vælge, hvilket af de tre områder der fungerer bedst. Torvet, ZIRKUS og EKKO kan noget forskelligt, og de har hver deres berettigelse.

Torvet giver den ro og det albuerum, som tidligere manglede i den del af skoven. ZIRKUS føles som et hemmeligt og intimt univers, hvor jazz, scenografi og cigarer hører naturligt sammen. EKKO leverer den store elektroniske fest, som mange gæster tydeligvis havde glædet sig til.

Når du går fra det ene område til det næste, mærker du transformationen. På få minutter går du fra mad, bænke og spontant dansende gæster til jazz nede i et hul og videre til skærme, røg og elektroniske rytmer mellem træerne.

”Vi laver universer i skoven, hvor du kan gå fra rabbit hole til rabbit hole,” fortæller indholdschef Trine Bang.

Det er en ret præcis beskrivelse af de nye områder. Smukfest har ikke kun åbnet mere plads. Festivalen har skabt tre nye steder, som giver gæsterne flere måder at være på festival på.

Nogle gange har du brug for at sidde med din mad og kigge på livet omkring dig. Andre gange vil du opleve jazz nede i et hul eller lade dig trække ind i lys og elektroniske rytmer.

I år er der blevet bedre plads til det hele.

Fakta om de nye områder på Smukfest 2026

• Festivalpladsen er udvidet med 13.000 m².
• Arealet blev tidligere brugt til logistik og bagområder.
• Torvet ligger, hvor Månen tidligere stod.
• ZIRKUS har fået en ny jazzscene med tre koncerter dagligt.
• EKKO er en rund scene dedikeret til elektronisk musik.
• EKKO har en 46 meter lang skærm og bærer 65 ton udstyr.
• Udvidelsen giver mere plads, men ikke flere festivalgæster.

Hos Yogo bygger aarhusianerne stadig deres egen yoghurtis

Af Michael Frederiksen, Børnenes Aarhus – Foto: Christina Hazelden

For godt ti år siden var yoghurtis pludselig overalt. Nye butikker åbnede i flere danske byer, og gæsterne stod i kø for selv at fylde bægeret med is, frugt, slik og chokoladesauce. De fleste butikker forsvandt igen, da den første begejstring lagde sig, men midt i Aarhus ligger Yogo stadig.

Da Yogo åbnede i Guldsmedgade i 2014, var konceptet stadig nyt for de fleste danskere. Her blev isen ikke serveret færdiglavet bag disken. I stedet kunne gæsterne selv vælge smage, sammensætte deres toppings og betale efter vægten.

Det gjorde besøget til mere end blot en tur efter en is. Man kunne gå på opdagelse blandt smagene og sammensætte et bæger, der ikke nødvendigvis lignede sidemandens.

En idé, der ramte plet

Yogo blev hurtigt populær, og yoghurtis bredte sig i de følgende år til flere steder i landet.

”Tre unge fyre åbnede butikken i 2014. Dengang havde man aldrig set sådan et koncept i Danmark før, og det blev en kæmpe succes,” fortæller Preben, der er bestyrer hos Yogo.

På et tidspunkt nåede kæden op på 18 butikker, men den hurtige vækst holdt ikke. Butikkerne begyndte at lukke igen, og i Aarhus forsvandt konkurrenterne også lidt efter lidt.

”Da de nuværende ejere overtog butikken, var der stadig fem eller seks yoghurtisbutikker i Aarhus. I dag er de væk, og vi står tilbage,” fortæller Preben.

Yogo har siden 2018 været ejet af Dennis Østergaard Christiansen og Jesper Bang.

Fra ny trend til minder fra barndommen

Yogo lever ikke længere af, at yoghurtis er nyt og anderledes. I dag kommer mange af gæsterne, fordi de allerede kender butikken og har besøgt den gennem flere år.

Preben møder blandt andet unge kvinder, der første gang kom ind i butikken sammen med deres forældre, da de stadig gik i skole. Nu vender de tilbage med venner eller en kæreste.

”Det er lidt sjovt. De fortæller, at de kan huske, de kom her, da de var børn. Nu kommer de tilbage ti år senere og fortæller om alle de gange, de har været her gennem teenageårene,” siger han.

På den måde er Yogo gået fra at være en ny istrend til at være et sted, som flere aarhusianere forbinder med barndom, teenageår og ture gennem byen.

Her bygger du selv din dessert

Selve konceptet har stort set ikke ændret sig siden åbningen. Hos Yogo kan gæsterne vælge mellem seks forskellige varianter af yoghurtis. Tre smage er faste, mens de øvrige skifter i løbet af året.

Når isen er kommet i bægeret, fortsætter turen forbi toppingbaren. Her er der omkring 80 forskellige toppings, så man selv kan vælge, om desserten skal bestå af frisk frugt, slik, knas, chokolade eller lidt af det hele. Til sidst bliver bægeret vejet, og prisen beregnes ud fra vægten.

Nogle gæster vender tilbage til den samme kombination hver gang, mens andre blander flere smage og går på opdagelse blandt de skiftende varianter.

”95 procent blander flere smage. Alle har deres favoritter, og når vi skifter en smag ud, kommer der altid nogen og spørger, hvorfor vi har fjernet netop deres favorit,” fortæller Preben med et grin.

Sociale medier har givet yoghurtisen nyt liv

Da yoghurtisen kom til Danmark, var det især det nye koncept, der vakte nysgerrighed. I dag spiller TikTok og Instagram en stor rolle, når nye gæster opdager Yogo.

Butikkens sociale medier bliver styret af yngre medarbejdere, som selv kender de platforme, hvor mange af Yogos gæster befinder sig.

”Vi har sat unge piger til at styre vores sociale medier. Det er jo dér, vores kunder er,” fortæller Preben.

Yoghurtis egner sig også godt til billeder og små videoer. Når venner sammensætter hvert sit bæger med frugt, farverige toppings og chokoladesauce, bliver telefonerne ofte fundet frem, inden den første skefuld er spist.

Det betyder, at gæsterne er med til at sprede kendskabet til butikken, og flere fortæller, at de har fået øje på Yogo gennem indhold på sociale medier.

Gæsterne skifter i løbet af dagen

Placeringen i Guldsmedgade har været med til at gøre Yogo til en del af livet i Latinerkvarteret. Området er fyldt med caféer, restauranter og små specialbutikker, og mange kommer forbi, mens de bevæger sig gennem midtbyen.

Det er ikke de samme gæster, der fylder butikken hele dagen. Om eftermiddagen er det ofte skoleelever og unge, der kigger ind, mens vennegrupper og par fylder mere om aftenen.

”Det er sjovt at se, hvordan gæsterne skifter i løbet af dagen. Om eftermiddagen kommer skoleeleverne, og om aftenen kommer parrene efter en tur på restaurant,” fortæller Preben.

For nogle bliver yoghurtisen dermed en eftermiddagssnack, mens andre bruger Yogo som sidste stop efter en middag i byen.

På de travleste sommerdage kan mere end 1.000 gæster lægge vejen forbi. Selvom der kan være mange mennesker i butikken, bevæger køen sig som regel hurtigt, fordi gæsterne selv fylder deres bægre.

Yogo fandt sin plads i Aarhus

Det er ikke yoghurtisens status som nyhed, der holder Yogo i live i dag. Den tid er for længst forbi. Til gengæld har butikken bevaret det, der gjorde konceptet populært fra begyndelsen.

Gæsterne vælger selv, blander deres favoritter og bestemmer, om bægeret skal være enkelt eller fyldt helt op med forskellige smage og toppings. Samtidig er Yogo blevet et sted, som mange allerede har et forhold til.

Nogle kommer tilbage på grund af minderne fra deres første besøg. Andre lægger vejen forbi efter en tur gennem Latinerkvarteret eller en middag i byen. Og nye gæster opdager fortsat stedet gennem TikTok og Instagram.

Yoghurtis blev aldrig ved med at være den store landsdækkende trend, som den lignede i begyndelsen. Hos Yogo i Guldsmedgade fandt den til gengæld en fast plads i Aarhus.

For nogle er det bare en yoghurtis. For andre er det et sted, de er kommet gennem en stor del af deres barndom og ungdom.

Fakta om Yogo

• Adresse: Guldsmedgade, Aarhus C
• Åbnede: 2014

Koncept:

• Seks varianter af yoghurtis
• Omkring 80 forskellige toppings
• Betaling efter vægt
• Skiftende smagsvarianter
• Åbent hele året med reducerede åbningstider i vintermånederne

Madoplevelser i Den Gamle By fra hotdogs til flødeskumskager

Et besøg i Den Gamle By er ikke kun en oplevelse gennem forskellige perioder af Danmarkshistorien. Undervejs kan du også smage dig gennem flere årtier med klassisk dansk smørrebrød, gammeldags konditorkager, hotdogs og pizza fra det lokale pizzeria.

Her finder du ikke ét samlet madområde. Spisestederne ligger rundt omkring i kvartererne og er en del af fortællingen om den tid, som det enkelte kvarter repræsenterer. Du kan spise frokost i hyggelige gammeldags stuer, sætte dig med en jordbærtærte i et konditori fra 1970’erne eller snuppe en hotdog ved pølsevognen.

I denne guide har vi samlet nogle af de madoplevelser, som du kan finde i Den Gamle By.

En rigtig pølsevognshotdog i 1974-kvarteret

Der findes mad, som man i princippet sagtens kan lave derhjemme, men som aldrig kommer til at smage helt på samme måde. Sådan er det med hotdogs.

Hotdogs, som man får fra en rigtig pølsevogn, smager bare helt specielt. Det er kombinationen af den grillede pølse, det varme brød, dressingen, de ristede løg og agurkesalaten, men det er også hele oplevelsen omkring den. Der er noget helt særligt ved at stå ved en pølsevogn med en hotdog i hånden, mens man forsøger at spise den, uden at det halve af fyldet ender på jorden eller ned ad jakken.

Pølsevognen i Den Gamle By står i 1974-kvarteret og passer perfekt ind mellem butikkerne og de øvrige huse fra perioden. I 1970’erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark. I dag er der knap så mange tilbage og mest i storbyerne, men pølsevognen har heldigvis stadig en helt særlig plads i den danske madkultur.

Her kan du få den klassiske pølsevognsoplevelse med en hotdog og en kold Cocio. Det bliver næsten ikke mere dansk.

Dansk frokost på Restaurant Gæstgivergården

Hvis du er mere sulten og gerne vil sidde ned til en rigtig frokost, finder du Restaurant Gæstgivergården i den ældre del af Den Gamle By.

Restauranten serverer traditionel dansk mad med udgangspunkt i historiske kogebøger. På menukortet finder du både lune og kolde frokostretter samt klassisk smørrebrød. Nogle af retterne tager dig tilbage i tiden, hvor opskrifterne blev fundet frem i Frøken Jensens kogebog, og hvor frikadeller og kartofler var en naturlig del af frokostbordet.

Hvis du hører til den lidt ældre generation, er du sikkert vokset op med dansk smørrebrød og mange af de klassiske retter, der serveres på Gæstgivergården. Heldigvis er smørrebrødet ikke gået af mode. Tværtimod har det fået et comeback og findes i dag på menukortet hos mange spisesteder i både Aarhus og resten af landet.

Og selvom et stykke rugbrød måske ikke lyder som det mest mættende måltid, skal man ikke undervurdere dansk smørrebrød. Når brødet bliver dækket af fisk, kød, rejer, grønt, dressing og pynt, kan et enkelt stykke sagtens udgøre en hel frokost.

Restaurant Gæstgivergården er indrettet med gammeldags, hyggelige stuer, hvor det næsten føles, som om du er trådt ind i et privat hjem fra en anden tid. Du kan spise i De Gamle Stuer eller i den mere moderne Pejsestue. Når vejret er godt, kan det anbefales at sidde i gårdhaven, og har du børn med, kan de lege i Dyrefolden, mens de voksne slapper af.

Der findes vegetariske retter på menukortet, og der kan også tages hensyn til allergener og intolerancer.

Flødeskumskager og jordbærtærter hos Café Bonnich

I 1974-kvarteret finder du også konditoriet Café Bonnich. Når du står foran montren med de lækre kager, kan det være svært at beslutte, hvilken kage der skal med hen til bordet.

Caféen er indrettet med det originale interiør fra Café Bonnich i Aabenraa. Det er ikke en moderne kaffebar med rå vægge og minimalistiske møbler, men et rigtigt hyggeligt konditori, som det kunne se ud i 1970’erne.

I montrerne står klassiske flødeskumskager som gåsebryst, medaljer og napoleonshatte. Udvalget varierer efter årstiden, og om sommeren kan du også smage store flødeskumskager med jordbær og de klassiske jordbærtærter.

Alle kager bliver lavet af Den Gamle Bys egen konditor med udgangspunkt i historiske opskrifter. Derfor er Café Bonnich ikke kun et sted, hvor du kan stille sukkertrangen. Konditoriet er også en del af fortællingen om, hvilke kager danskerne bestilte, når der skulle hygges eller fejres noget særligt.

Bag konditoriet ligger et lille serveringslokale, hvor du kan slå dig ned med kage, kaffe, te eller varm chokolade. Her kan du holde en pause, inden turen fortsætter gennem gaderne.

Hvis du ikke har plads til mere kage, er der masser af muligheder for at købe noget lækkert med hjem. På hylderne i konditoriet står poser med blandt andet småkager og kringler, som kan gemmes til kaffen de næste par dage.

Pizza og pommes frites i 2014

Når du går igennem 1974-kvarteret og videre mod Dronning Margrethes Gade, ændrer madoplevelsen sig også. Her ligger Napoli Pizza på hjørnet af gågaden.

Pizzeriaet repræsenterer et spisested, som de fleste danskere kender, og som stadig er en fast del af bybilledet. Gennem flere årtier blev det lokale pizzeria en fast del af de danske byer, og omkring 2014 var pizzeriaet en af de mest almindelige butikstyper i gadebilledet.

Napoli Pizza er indrettet med inspiration fra fire pizzeriaer på Lolland-Falster. Her kan du blandt andet købe forskellige pizzaer, pommes frites og is. Pizzaerne er i en størrelse, som sagtens kan udgøre et helt måltid, og de kommer ud af den varme ovn med en sprød kant og godt med fyld. Der er også mulighed for at bestille pizza med glutenfri bund.

Napoli Pizza er et oplagt stop, hvis du gerne vil have noget velkendt og mættende, eller hvis familiens yngre medlemmer ikke er helt så begejstrede for tarteletter og dansk smørrebrød.

Tag en pose bolcher med hjem

Inden turen går ud af Den Gamle By, kan du passende lægge vejen forbi souvenirbutikken og tage en pose bolcher med hjem.

Her står poser med bolcher i mange forskellige farver og smagsvarianter. Du kan blandt andet finde citronbolcher, rustne søm og blandinger med de klassiske bolsjer, som mange vil kunne huske fra barndommen.

Udvalget er så stort, at det næsten kan være svært at vælge. Til gengæld er bolcherne nemme at tage med hjem i tasken, og så kan du sidde et par dage senere med et bolche i munden og mindes turen gennem Den Gamle By.

Madoplevelser som en del af historien

Det særlige ved at spise i Den Gamle By er, at maden ikke står alene. Pølsevognen, smørrebrødet, konditorkagerne og pizzaen bliver en del af den tidsrejse, som allerede finder sted omkring dig.

Du kan begynde med en klassisk dansk frokost, fortsætte med en flødeskumskage fra 1970’erne og senere stå med en pizza i et pizzeria fra 2014. Eller du kan gøre det helt enkelt med en hotdog og en Cocio ved pølsevognen.

Det er velkendt mad, som de fleste af os har et forhold til, men i Den Gamle By bliver den samtidig en lille smagsprøve på vores fælles historie.

Guiden er lavet i samarbejde med Den Gamle By.

Praktisk information om spisesteder i Den Gamle By

• Adresse: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.
• Spisesteder i guiden: Pølsevognen, Restaurant Gæstgivergården, Café Bonnich og Napoli Pizza.
• Vegetariske muligheder: Findes blandt andet på Restaurant Gæstgivergårdens menukort.
• Glutenfri mulighed: Napoli Pizza tilbyder pizza med glutenfri bund.
• Medbragt mad: Den Gamle By har områder, hvor medbragt mad kan nydes.
• Åbningstider: Spisestedernes åbningstider kan variere efter sæson og dag.
• Entré: Der skal betales entré til Den Gamle By for at besøge spisestederne.
• Læs mere: Se aktuelle åbningstider, menukort og praktiske oplysninger på Den Gamle Bys hjemmeside.