Afterglow på Naturhistorisk Museum sætter spor

Når man tænker på Naturhistorisk Museum, er det nok først og fremmest de mange dyr, skeletterne og de store samlinger, der dukker op på nethinden. Derfor føles det også lidt anderledes at træde ind i Afterglow.

Rummet er mørkere og mere roligt end resten af museet, og her er ikke en masse dyr og genstande. I stedet får de enkelte arter lov til at fylde mere, og det passer ret godt til udstillingens fortælling. For Afterglow handler netop om nogle af de arter, vi måske først opdager, når de er ved at forsvinde.

Udstillingen hedder “Afterglow – evigt ejes kun det tabte” og er skabt af kunstner Signe Klejs i samarbejde med Naturhistorisk Museum. Det faglige indhold er blandt andet udviklet med Morten D.D. Hansen, og omdrejningspunktet er arter fra den danske rødliste og spørgsmålet om, hvor meget der kan nå at forsvinde, før vi egentlig lægger mærke til det.

Sandet, der langsomt forsvinder

Noget af det første, der fanger opmærksomheden i udstillingen, er de store værker, hvor dyr og insekter er skabt i sand.

Motiverne er detaljerede og smukke, men de bliver ikke stående. Langsomt bliver sandet blæst væk, og til sidst er der kun et svagt omrids tilbage.

Det er egentlig meget enkelt, men netop derfor virker det også ekstra stærkt. Du ser motivet forsvinde lidt efter lidt, og det er svært ikke at koble det sammen med arterne, som udstillingen handler om.

Titlen Afterglow henviser blandt andet til det aftryk, arterne efterlader i naturen og hos os, når de ikke længere er her. Sandværkerne passer godt ind i den tanke, fordi billedet først står helt tydeligt og derefter langsomt opløses.

Det er heller ikke en udstilling, der lægger op til, at du skynder dig igennem den. Der er mere mening i at give sig tid til både værkerne og historierne om arterne undervejs.

De arter, vi næsten ikke kender

Langs væggene i Afterglow står montrer med nogle af de arter, udstillingen handler om. Du kan gå fra montre til montre, se dyrene tæt på og læse om dem undervejs.

Men der er en tanke bag rækkefølgen.

Jo længere du bevæger dig rundt i rummet, desto mindre kendte bliver arterne. Museet har blandt andet set på, hvor meget der bliver søgt efter dem på Google. Til sidst står du derfor med dyr, som næsten ingen søger efter, og som mange slet ikke ved findes.

Vi hører om storken og andre dyr, som de fleste kender, men der findes også arter, som kan være på vej væk, uden at ret mange opdager det.

En af historierne handler om stregmøgbillen, som i mange år blev beskrevet som almindelig i Danmark. På et tidspunkt besluttede nogen sig for at undersøge, om den stadig fandtes. Det gjorde den ikke. Den var simpelthen forsvundet, uden at man undervejs havde været klar over, at den var truet.

Og den tanke rammer ret hårdt. Og især fordi, at stregmøgbillen er det dyr, der står på den sidste plads i udstillingen. 

For hvis næsten ingen ved, at en art findes, hvem opdager så, når den pludselig ikke er der længere?

Afterglow sætter også fokus på de arter, de færreste af os kender. For det er ikke kun de store og velkendte dyr, der er under pres. Små dyr, planter og svampe kan forsvinde næsten ubemærket, fordi vi ganske enkelt ikke holder øje med dem

Kunst og naturvidenskab i samme rum

Afterglow føles ret anderledes end resten af Naturhistorisk Museum. Her er der mere ro i rummet, færre ting at forholde sig til og god plads til både værkerne og historierne om arterne.

Det faglige er stadig tydeligt til stede. Rundt i udstillingen møder du arter fra den danske rødliste og fortællinger om, hvordan deres bestand har ændret sig.

Men det bliver ikke kun formidlet gennem tal, kategorier og fakta. Her bliver der også plads til bare at se på arterne og tænke over, hvad det egentlig betyder, når en art forsvinder.

Det fungerer godt netop på Naturhistorisk Museum, hvor resten af huset er fyldt med dyr, som er blevet indsamlet, registreret og bevaret gennem generationer.

Hvordan ender truede dyr på et museum?

Når du står blandt truede og forsvundne arter på et naturhistorisk museum, er det nærliggende at tænke: Hvordan er de egentlig endt her?

Her har meget ændret sig gennem tiden.

Tidligere var det almindeligt, at naturhistoriske museer indsamlede dyr direkte fra naturen. I dag foregår det anderledes. Dyr kan blandt andet komme til museet, hvis de bliver fundet døde, mens mange af insekterne stammer fra ældre private og videnskabelige samlinger.

Samtidig gør kameraer og moderne registrering det muligt at dokumentere langt mere i dag, uden at selve dyret nødvendigvis skal samles ind.

En udstilling med et andet tempo

Afterglow har et helt andet tempo end mange af de andre udstillinger på Naturhistorisk Museum.

Hvor “Den Globale Baghave” næsten bugner af dyr og detaljer, er der her mere luft og mere ro. Det giver de enkelte arter plads, og det gør det nemmere at blive hængende lidt længere ved deres historier.

Det gør også udstillingen interessant for voksne, som måske ellers mest forbinder Naturhistorisk Museum med et sted, man besøger med børn.

For naturhistorie handler ikke kun om alle de dyr, der allerede står i montrerne og samlingerne. Det handler også om den natur, der findes omkring os lige nu, og om det, vi risikerer at miste.

Afterglow er en særudstilling og bliver derfor ikke på Naturhistorisk Museum for altid. Så længe den er der, er den værd at tage med rundt, også selvom det egentlig var de store dyr, der lokkede dig indenfor.

Hvad er Den Danske Rødliste?

Den Danske Rødliste er en oversigt over, hvor stor risiko forskellige danske dyr, planter og svampe har for at uddø. I dag er omkring 13.900 arter vurderet, og arbejdet bliver koordineret af Aarhus Universitet efter internationale kriterier fra IUCN.

Arterne bliver placeret i forskellige kategorier alt efter, hvordan de klarer sig. De spænder fra livskraftig og næsten truet til sårbar, truet, kritisk truet og regionalt uddød. Der findes også kategorier for arter, hvor der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere dem.

At en art bliver vurderet til rødlisten betyder altså ikke automatisk, at den er ved at uddø. Listen bruges til at holde øje med udviklingen og give et billede af, hvordan det går med biodiversiteten i Danmark.