Melanie C leverede girl power til Smukfest, men fortjente en mindre scene

Fredag kl. 18.45 trådte Melanie C ind på Bøgescenen med smil og den girl power, som gjorde hende verdensberømt som Sporty Spice tilbage i 90’erne.

Jeg har aldrig selv været den store Spice Girls fan, men gruppens musik har en energi, som er svær ikke at blive revet med af. Samtidig står Spice Girls som et ikon for en periode, hvor girl power blev råbt ud fra teenageværelser, diskoteker og radiostationer over hele verden.

Nu stod en del af den historie midt i bøgeskoven, og selvom der er gået omkring 30 år, var energien stadig tydelig fra det øjeblik, Melanie C gik ind på scenen.

God plads foran Bøgescenen

Kort før koncerten var der stadig overraskende god plads foran scenen. Bænkene var fyldt, men på pladsen stod publikum mere spredt, og du kunne uden problemer finde en plads tæt på.

Jeg nåede faktisk at blive lidt bekymret for, om Melanie C skulle spille for en halvtom plads. Men kort efter koncertstart kom flere til, også selvom der fortsat var luft omkring gæsterne. Det gav dog plads til at danse og mulighed for at komme tættere på scenen for de tidligere Spice Girls fans, der var mødt op.

Hun smilede, dansede og virkede oprigtigt glad for at være tilbage i Danmark. Der var ikke meget distance mellem den tidligere verdensstjerne og publikum i skoven. Fra scenen fortalte hun, at hun for nylig var blevet gift og havde holdt lidt fri. Da opkaldet om Smukfest kom, var hendes svar dog ikke til at tage fejl af:

“Stop. Get me on a plane.”

Hun fortalte samtidig, at hendes tidligere besøg på Smukfest havde blæst hende bagover, og at hun denne gang havde sammensat et show med både gammelt og nyt.

En stemme, der overraskede positivt

Det var især stemmen, der overraskede mig. Du kunne ikke høre, at Melanie C har været en del af musikbranchen i over 30 år.

Vokalen var stærk og brød tydeligt igennem på Bøgescenen, også når hun dansede og gik fra den ene side af scenen til den anden. Hun stod ikke stille bag en mikrofon, men brugte hele scenen og sørgede for, at gæsterne ude i siderne også fik hende tæt på.

Det gav koncerten en energi, der nåede længere ud end til de forreste rækker. Du behøvede ikke stå lige i midten for at føle, at hun sang til den del af plænen, hvor du befandt dig.

Koncerten blandede hendes nye musik med gamle solohits, Spice Girls numre og en version af Crystal Waters’ “Gypsy Woman”. Publikum lyttede mere afventende til de nye sange, blandt andet “Attitude”, mens genkendelsen straks bredte sig over plænen, når et gammelt hit begyndte.

Inden den akustiske del forsikrede Melanie C publikum om, at hun ikke havde tænkt sig at finde de mest ukendte numre frem:

“Don’t worry, no deep cuts. We’re keeping it hits.”

Derefter fulgte blandt andet “Northern Star”. Og under “Never Be the Same Again” fik hun publikum til at synge med, efter hun havde fået øje på et skilt med ordene “Thank you for 30 years of Girl Power”.

Foran scenen stod mange af dem, der selv kan huske Spice Girls fra 90’erne, men nu blev sangene delt midt i bøgeskoven.

Da fællesskål forsvandt i bøgeskoven

Et af de øjeblikke, der for alvor samlede publikum, opstod mellem sangene.

Melanie C løftede sit glas og spurgte, hvad “cheers” hedder på dansk. Fra plænen råbte tusindvis af mennesker “skååål”, men svaret var ikke så nemt at tyde fra scenen.

“There’s nothing more difficult than thousands of people shouting the same word to you,” grinede hun.

Derefter løb hun først ud til den ene side af scenen for at spørge backstage og derefter videre til den anden. Imens blev publikum ved med at råbe skål, som kun blev sværere at forstå, jo flere der blandede sig.

Da det endelig faldt på plads, vendte hun tilbage til midten, løftede glasset og råbte “skååål” ud over plænen, som blev svaret igen med jubel fra publikum.

Melanie C nåede langt ud over scenekanten, men jeg stod alligevel med følelsen af, at koncerten havde fået den sidste power på en mindre og mere intim scene. Her ville vi have stået tættere på, og især de nye sange kunne have fået mere nærvær. Bøgescenen gav hende plads til at gå rundt og komme tæt på gæsterne i siderne, men indimellem blev rammen næsten for stor til den koncert, hun kom med.

Bag Smukfest findes en festival, som kun de frivillige kender

På vores tur rundt på Smuk mødte vi omkring Bøgescenen, Peter og en gruppe frivillige i turkise trøjer, røde hatte og hjemmelavede outfits. Vi stopper for at tage et billede, falder i snak og bliver inviteret med ind i frivilligområdet og videre til Skraldebaren.

Invitationen kommer uden tøven. Vi skal bare gå med. Og det tilfældige møde åbner døren til en del af Smukfest, som de fleste gæster aldrig ser. Her har de frivillige deres egne traditioner, mødesteder og fester, og for nogle af de frivillige er dagene i skoven blevet en fast del af livet gennem flere årtier.

På pubcrawl mellem de frivilliges barer

Peter og gruppen har været på pubcrawl rundt til nogle af de andre barer på Smukfest for at hilse på de frivillige, der arbejder der. Nu går turen tilbage til Skraldebaren, som ligger i et område, almindelige festivalgæster ikke har adgang til.

Gruppen er svær at overse. Peter har kilt på, en stor gul fløjte om halsen og en farverig hat på hovedet. Flere fra holdet har klippet deres tøj i stykker, mens de røde bøllehatte blandt andet er blevet forvandlet til skobeskyttere.

Det er skæg og farver og langt fra den oprindelige udgave af tøjet. Men det er også tydeligt, at påklædningen betyder mere end bare udklædning. “Det giver sammenhold,” fortæller Peter.

Når gruppen går rundt på Smukfest med fløjter og højt humør, bliver de altid genkendt af de andre frivillige hold. Pubcrawlen handler derfor ikke kun om at besøge barerne. Den er også en måde at holde forbindelsen mellem de mange frivillige i skoven i live.

De stopper, hilser og skaber lidt larm på vejen til stor morskab for både festivalgæster og de andre frivillige.

Dan og Peter 

Et hold med omkring 100 frivillige

Peter er en del af et hold på omkring 100 frivillige, der har ansvaret for barerne på Kærligheden. Han er i gang med sit 21. år på Smukfest, og mange fra gruppen vender tilbage år efter år.

“Vi har verdens bedste gruppe herude,” siger han.

Det er let at afskrive sådan en sætning som noget, du siger om folk, du holder fest med. Men jo mere Peter fortæller, desto tydeligere bliver det, at fællesskabet ikke kun eksisterer i den uge, hvor Smukfest fylder bøgeskoven.

Gruppen mødes også uden for festivalen og holder reunionfester. Når der er medhjælperfest, samles de også inden, og nogle ankommer mere end en uge før festivalen for at gøre barerne klar.

De bygger, maler, monterer dispensere og indretter deres egen bagbar med lys og pynt. Arbejdet skal selvfølgelig få barerne til at fungere for gæsterne, men forberedelserne er også en del af de frivilliges egen festival.

Når de mødes igen i skoven, fortsætter de dér, hvor de slap året før. Nogle har kendt hinanden gennem årtier, mens nye frivillige træder ind i et fællesskab, der allerede har sin egen historie.

Det kan også være svært at være den nye i en gruppe, hvor relationerne går så langt tilbage. Peter fortæller, at holdet derfor opfordrer nye til selv at byde ind og være med. Døren er åben, men du skal også selv tage skridtet ind i fællesskabet.

Hele holdet på Kærligheden – fotograf: Morten Gregersen 

Syv smuklinger er kommet til gennem gruppen

Gennem årene er der opstået flere par på holdet. Folk er mødt ind som frivillige, har fundet hinanden og er siden blevet gift og har fået børn.

Ifølge Peter har gruppen indtil videre ført til syv smuklinger. Det er børn af forældre, der har mødt hinanden gennem fællesskabet på Smukfest.

De syv smuklinger bliver nævnt med et grin, og på holdet joker de med, at børnene en dag kan føre gruppen videre. Men bag den sjove betegnelse ligger også noget større.

Smukfest har sat spor i deres liv længe efter, at armbåndene er blevet klippet af. Venskaber er fortsat uden for skoven, par har fundet hinanden, og en ny generation er kommet til.

Dan har været frivillig i mere end 30 år

For gæsterne kan de frivillige let komme til at ligne et hold, der er samlet til årets festival. Du møder dem i barerne, ved indgangene og rundt omkring på pladsen, men sjældent hører du historierne bag trøjerne.

For nogle er det deres første Smukfest. Andre har stået i skoven år efter år gennem en stor del af deres voksne liv.

Under samtalen bliver Peter spurgt, om han er den, der har været frivillig længst på holdet.

Det er han ikke og peger hen på Dan, som står i nærheden.

Dan har set festivalen forandre sig i de over 30 år, hvor han har været frivillig, men han er selv blevet ved med at vende tilbage. Frivilliglivet er ikke længere bare nogle vagter, der skal overstås for at få adgang til festivalen. Det er også menneskerne, traditionerne og følelsen af at høre til et sted.

Han kender samtidig historien om det sted, vi er på vej ind for at besøge.

Skraldebaren voksede frem mellem træerne

Skraldebaren ligger trukket lidt tilbage i frivilligområdet. Den er ikke en del af Smukfests officielle barområde, og betalende gæster har ikke adgang.

Dan understreger, at han ikke selv var en del af Skraldebaren fra begyndelsen. Han fortæller derfor den historie, som gennem årene er blevet givet videre blandt de frivillige.

Ifølge Dan begyndte det med skraldeholdet. De frivillige, der samler affald, gør rent og tager sig af toiletterne, har nogle af festivalens mindst attraktive opgaver. Og for mange år siden samledes de i skoven, drak en øl og hyggede sig sammen, efter vagterne.

I begyndelsen var der ikke en rigtig bar. Folk tog selv øl med, og stedet fungerede som et uformelt samlingspunkt.

Siden voksede det. Der kom en bar og en lille scene, hvor lokale musikere spillede. Det, der begyndte som et sted for skraldeholdet, udviklede sig til et helt specielt område for de frivillige.

Scenen er stadig ikke en del af Smukfests officielle musikprogram. Den hører til den festival, som eksisterer inde bag afspærringerne.

Barstemning uden travlhed

Der er mange mennesker i Skraldebaren denne torsdag aften, men ingen virker til at have travlt.

Nogle står med en øl ved baren, mens andre sidder eller står i mindre grupper og taler. Der er musik og en rigtig barstemning, men samtidig føles stedet afslappet. Folk ser ud til bare at chille.

Det føles ikke som endnu et sted, du skal nå at opleve, inden næste koncert begynder. Det er et sted, de frivillige vender tilbage til, fordi de allerede hører til.

Her kan de lande mellem vagterne, møde mennesker fra andre hold og give slip på noget af den travlhed, der findes på resten af festivalen.

Dan beskriver Skraldebaren som en sikkerhedsventil.

Her kan han træde ind i et rum, hvor ingen forventer, at han skal være den samme person, som han er derhjemme. Du må gerne være fjollet, klæde dig anderledes og slippe kontrollen lidt, fordi fællesskabet omkring dig passer på dig.

“Sker der noget, går der to sekunder, så står der én og støtter dig,” fortæller han.

Selv om baren er fyldt, er der ikke nogen, der maser sig frem. Folk går roligt rundt mellem hinanden, og stemningen er mere afslappet end hektisk.

Smukfest bliver ofte beskrevet som en pause fra hverdagen. Dan kalder Skraldebaren for en slags “anti-antidagligdag”. Et frirum inde i frirummet, som de frivillige selv har været med til at skabe.

Mere end nogle vagter i skoven

Bag Smukfests scener, barer og madsteder findes et fællesskab, som de fleste gæster kun ser en lille del af.

Peter vender tilbage for 21. gang. Dan har været med i mere end 30 år. Et hold på omkring 100 frivillige mødes både på og uden for festivalen, og gennem gruppen er venskaber, parforhold og syv smuklinger kommet til.

De frivillige kommer for at arbejde, men de bygger også noget, der rækker langt ud over årets vagter. De skaber deres egne traditioner, mødesteder og historier, som fortsætter, når bøgeskoven igen bliver stille.

For gæsterne varer Smukfest nogle få dage i august. For en del af de frivillige er festivalen blevet et sted, de vender tilbage til for at møde mennesker, der efterhånden føles som en fast del af livet.

13.000 nye kvadratmeter giver mere albuerum på Smukfest

På få minutter kan du gå fra mad og afslappet stemning på Torvet til jazz og cigarer i ZIRKUS og videre ind i en elektronisk ravefest mellem træerne ved EKKO. Smukfest har i år åbnet 13.000 ekstra kvadratmeter af skoven, og de nye områder har ikke kun gjort festivalpladsen større. De har også skabt mere luft, flere kontraster og oplevelser, der fortsætter mellem koncerterne.

Arealet er ikke nyt for Smukfest. Det har tidligere været brugt til logistik og bagområder for de frivillige, men i år er det blevet åbnet for festivalens gæster. Det betyder ikke, at der skal lukkes flere mennesker ind i skoven. Smukfest har fortsat omkring 60.000 gæster dagligt, så de ekstra kvadratmeter handler først og fremmest om mere albuerum og bedre plads til fest og fællesskab.

Mere plads midt i skoven

Området, hvor Månen tidligere lå, kunne nogle gange føles lidt for tæt. Mange mennesker skulle igennem forholdsvis lidt plads, samtidig med at andre forsøgte at finde mad, mødes med venner eller komme videre til næste koncert. Det var et af de steder, hvor Smukfest indimellem blev en smule for klemt.

I år er Månen flyttet til Sherwood, hvor scenen har fået mere plads omkring sig. Flytningen har samtidig givet plads til det nye Torv midt i skoven.

Det har ændret området markant. Der er mere luft mellem mennesker, og det er blevet lettere at gå gennem pladsen uden hele tiden at skulle sno sig mellem køer og grupper af gæster.

Smukfest beskriver selv forandringerne med ordene mere teater, mere albuerum og mere transformation mellem scenerne. Det lyder måske som store ord, men når du går gennem de nye områder, giver de faktisk mening.

Torvet giver plads til at blive hængende

Torvet ligger mellem Stjernescenen og EKKO, men selvom to meget forskellige musikalske verdener befinder sig tæt på, er der overraskende roligt midt på pladsen.

Her kan du sidde, mens du får noget at spise og drikke, eller bare slå dig ned for en stund. Musikken fra scenerne trænger ikke voldsomt igennem, og Torvet føles derfor som et lille pusterum midt i festivalen.

Her er dog ikke helt stille, og det er heller ikke meningen. En DJ spiller musik, og indimellem opstår festen helt af sig selv. Nogle gæster kommer forbi, hører musikken og begynder helt spontant at danse, mens andre bliver siddende og følger med fra bænkene.

Midt på Torvet står en gammel skøjtebane fra Tivoli Friheden. Smukfest har haft den liggende på lager i flere år uden helt at vide, hvad den skulle bruges til. Nu er den blevet malet og har fået nyt liv som områdets samlingspunkt.

Det er svært at se, at konstruktionen oprindeligt har hørt til på en skøjtebane. Farverne, udskæringerne og den gamle stil passer naturligt ind mellem træerne og giver området et cabaretpræget udtryk. Den ser ikke ud som noget, der er blevet hentet frem fra et lager. Den føles som en del af et torv, der kunne have ligget her i mange år.

I løbet af aftenen ændrer området karakter. Dansere kommer ind på pladsen, mens publikum bliver siddende omkring dem. Telefonerne kommer hurtigt frem, og mange tager billeder eller filmer. Du er også velkommen til selv at deltage i dansen.

Lidt tidligere på dagen havde nogle af festivalgæsterne danset på eget initiativ. Nu er det danserne, der tager over og gør området til en lille scene uden en traditionel sceneopbygning. Det er netop her, ideen om mere teater mellem koncerterne bliver tydelig.

ZIRKUS gemmer sig nede i skoven

Fra Torvet er der ikke langt til ZIRKUS, men stemningen ændrer sig med det samme.

Området ligger nede i det hul, hvor Norge i Hullet tidligere holdt til. Du kigger nærmest ned i ZIRKUS, inden du går ned blandt de øvrige festivalgæster. Det giver lidt følelsen af at have opdaget et hemmeligt sted i skoven, selvom temmelig mange andre har gjort præcis den samme opdagelse.

Her er fyldt med mennesker, men det føles ikke, som om alle står oven i hinanden. Niveauerne omkring scenen giver mulighed for både at sidde og stå, og placeringen nede i terrænet holder stemningen samlet omkring musikken.

ZIRKUS blev introduceret sidste år, men i år er det flyttet til et større område og har fået en ny jazzscene. Musikken føles ikke som noget, der tilfældigt er blevet placeret midt i en temabar. Jazzen passer ind i scenografien, absintbaren, cigarloungen og hele det univers, som minder om Moulin Rouge og en anden tid.

Enkelte gæster står med en cigar, mens andre sidder tæt omkring scenen og lytter.

Jazzscenen har tre daglige koncerter med både jazz, klassisk musik og nye samarbejder mellem genrerne. Programmet markerer 100-året for jazzen i Danmark og er samtidig begyndelsen på et flerårigt samarbejde mellem Smukfest og Jazz Danmark.

EKKO trækker gæsterne længere ind i skoven

Kontrasten kunne næsten ikke være større.

Samme år, som Smukfest inviterer jazz og et swingorkester med 25 musikere ind i ZIRKUS, åbner festivalen også sin første scene, der udelukkende er dedikeret til elektronisk musik.

EKKO ligger længere inde i skoven i et område, der tidligere var lukket for publikum. Allerede da festivalpladsen åbnede, var det tydeligt, at mange havde ventet på at se den nye scene. Ved indgangen kunne du høre flere festivalgæster udbryde: ”Vi skal ned og se EKKO.”

Og det forstår du godt, når du kommer frem.

Scenen rejser sig mellem træerne med spejle, skærme og en stor konstruktion, der på én gang ser massiv og overraskende integreret ud. EKKO er ikke placeret foran skoven. Den er bygget ind i den.

Et træ står helt tæt ved scenen, og længere oppe er konstruktionen tilpasset, så træet kan fortsætte gennem den. Flere steder ser stål, spejle og grene ud til at være flettet sammen.

Hele området blev 3D-scannet, før scenen blev tegnet færdig. På den måde kunne konstruktionen tilpasses terrænets højdeforskelle og placeringen af træer og grene. Det har gjort det muligt at bygge stort uden at få naturen til at ligne noget, der blot står i vejen.

Skoven bliver en del af ravefesten

Elektroniske shows bliver ofte forbundet med mørke lokaler, laserlys, røg og store skærme. EKKO skal også fungere i dagslys, og derfor spiller spejlene en vigtig rolle.

Når skærmene ikke viser visuelt indhold, reflekterer spejlfladerne træerne og lyset omkring scenen. Det giver området et udtryk, der ændrer sig i takt med dagen. Senere på aftenen tager lys, røg og skærme mere over, og stemningen kommer tættere på en egentlig ravefest.

Lyset rammer både konstruktionen og røgen, mens publikum samler sig omkring den runde scene. Det føles stort, men området er ikke lukket eller klemt. Der er stadig plads til, at du kan gå rundt, komme tættere på DJ’en eller trække dig lidt tilbage og opleve scenen fra bakken.

EKKO er bygget som en 360 graders scene, hvor publikum kan stå hele vejen rundt om DJ’en. Målet er at skabe en oplevelse som i Boiler Room, hvor gæsterne bliver en synlig del af festen og står tættere på den person, der skaber musikken.

Den 14 meter høje konstruktion bærer 65 ton udstyr, hvilket svarer til vægten af omkring fem bybusser. Rundt om scenen løber en 46 meter lang, buet skærm, mens spejlkuber og skærme fortsætter op mellem træerne.

Tallene fortæller noget om størrelsen, men det mest interessante er stadig samspillet med skoven. EKKO er voldsom i både lyd og udtryk, men træerne forsvinder ikke. De bliver en del af oplevelsen.

Tre områder med hver sin berettigelse

Det giver ikke mening at vælge, hvilket af de tre områder der fungerer bedst. Torvet, ZIRKUS og EKKO kan noget forskelligt, og de har hver deres berettigelse.

Torvet giver den ro og det albuerum, som tidligere manglede i den del af skoven. ZIRKUS føles som et hemmeligt og intimt univers, hvor jazz, scenografi og cigarer hører naturligt sammen. EKKO leverer den store elektroniske fest, som mange gæster tydeligvis havde glædet sig til.

Når du går fra det ene område til det næste, mærker du transformationen. På få minutter går du fra mad, bænke og spontant dansende gæster til jazz nede i et hul og videre til skærme, røg og elektroniske rytmer mellem træerne.

”Vi laver universer i skoven, hvor du kan gå fra rabbit hole til rabbit hole,” fortæller indholdschef Trine Bang.

Det er en ret præcis beskrivelse af de nye områder. Smukfest har ikke kun åbnet mere plads. Festivalen har skabt tre nye steder, som giver gæsterne flere måder at være på festival på.

Nogle gange har du brug for at sidde med din mad og kigge på livet omkring dig. Andre gange vil du opleve jazz nede i et hul eller lade dig trække ind i lys og elektroniske rytmer.

I år er der blevet bedre plads til det hele.

Fakta om de nye områder på Smukfest 2026

• Festivalpladsen er udvidet med 13.000 m².
• Arealet blev tidligere brugt til logistik og bagområder.
• Torvet ligger, hvor Månen tidligere stod.
• ZIRKUS har fået en ny jazzscene med tre koncerter dagligt.
• EKKO er en rund scene dedikeret til elektronisk musik.
• EKKO har en 46 meter lang skærm og bærer 65 ton udstyr.
• Udvidelsen giver mere plads, men ikke flere festivalgæster.

Hos Yogo bygger aarhusianerne stadig deres egen yoghurtis

Af Michael Frederiksen, Børnenes Aarhus – Foto: Christina Hazelden

For godt ti år siden var yoghurtis pludselig overalt. Nye butikker åbnede i flere danske byer, og gæsterne stod i kø for selv at fylde bægeret med is, frugt, slik og chokoladesauce. De fleste butikker forsvandt igen, da den første begejstring lagde sig, men midt i Aarhus ligger Yogo stadig.

Da Yogo åbnede i Guldsmedgade i 2014, var konceptet stadig nyt for de fleste danskere. Her blev isen ikke serveret færdiglavet bag disken. I stedet kunne gæsterne selv vælge smage, sammensætte deres toppings og betale efter vægten.

Det gjorde besøget til mere end blot en tur efter en is. Man kunne gå på opdagelse blandt smagene og sammensætte et bæger, der ikke nødvendigvis lignede sidemandens.

En idé, der ramte plet

Yogo blev hurtigt populær, og yoghurtis bredte sig i de følgende år til flere steder i landet.

”Tre unge fyre åbnede butikken i 2014. Dengang havde man aldrig set sådan et koncept i Danmark før, og det blev en kæmpe succes,” fortæller Preben, der er bestyrer hos Yogo.

På et tidspunkt nåede kæden op på 18 butikker, men den hurtige vækst holdt ikke. Butikkerne begyndte at lukke igen, og i Aarhus forsvandt konkurrenterne også lidt efter lidt.

”Da de nuværende ejere overtog butikken, var der stadig fem eller seks yoghurtisbutikker i Aarhus. I dag er de væk, og vi står tilbage,” fortæller Preben.

Yogo har siden 2018 været ejet af Dennis Østergaard Christiansen og Jesper Bang.

Fra ny trend til minder fra barndommen

Yogo lever ikke længere af, at yoghurtis er nyt og anderledes. I dag kommer mange af gæsterne, fordi de allerede kender butikken og har besøgt den gennem flere år.

Preben møder blandt andet unge kvinder, der første gang kom ind i butikken sammen med deres forældre, da de stadig gik i skole. Nu vender de tilbage med venner eller en kæreste.

”Det er lidt sjovt. De fortæller, at de kan huske, de kom her, da de var børn. Nu kommer de tilbage ti år senere og fortæller om alle de gange, de har været her gennem teenageårene,” siger han.

På den måde er Yogo gået fra at være en ny istrend til at være et sted, som flere aarhusianere forbinder med barndom, teenageår og ture gennem byen.

Her bygger du selv din dessert

Selve konceptet har stort set ikke ændret sig siden åbningen. Hos Yogo kan gæsterne vælge mellem seks forskellige varianter af yoghurtis. Tre smage er faste, mens de øvrige skifter i løbet af året.

Når isen er kommet i bægeret, fortsætter turen forbi toppingbaren. Her er der omkring 80 forskellige toppings, så man selv kan vælge, om desserten skal bestå af frisk frugt, slik, knas, chokolade eller lidt af det hele. Til sidst bliver bægeret vejet, og prisen beregnes ud fra vægten.

Nogle gæster vender tilbage til den samme kombination hver gang, mens andre blander flere smage og går på opdagelse blandt de skiftende varianter.

”95 procent blander flere smage. Alle har deres favoritter, og når vi skifter en smag ud, kommer der altid nogen og spørger, hvorfor vi har fjernet netop deres favorit,” fortæller Preben med et grin.

Sociale medier har givet yoghurtisen nyt liv

Da yoghurtisen kom til Danmark, var det især det nye koncept, der vakte nysgerrighed. I dag spiller TikTok og Instagram en stor rolle, når nye gæster opdager Yogo.

Butikkens sociale medier bliver styret af yngre medarbejdere, som selv kender de platforme, hvor mange af Yogos gæster befinder sig.

”Vi har sat unge piger til at styre vores sociale medier. Det er jo dér, vores kunder er,” fortæller Preben.

Yoghurtis egner sig også godt til billeder og små videoer. Når venner sammensætter hvert sit bæger med frugt, farverige toppings og chokoladesauce, bliver telefonerne ofte fundet frem, inden den første skefuld er spist.

Det betyder, at gæsterne er med til at sprede kendskabet til butikken, og flere fortæller, at de har fået øje på Yogo gennem indhold på sociale medier.

Gæsterne skifter i løbet af dagen

Placeringen i Guldsmedgade har været med til at gøre Yogo til en del af livet i Latinerkvarteret. Området er fyldt med caféer, restauranter og små specialbutikker, og mange kommer forbi, mens de bevæger sig gennem midtbyen.

Det er ikke de samme gæster, der fylder butikken hele dagen. Om eftermiddagen er det ofte skoleelever og unge, der kigger ind, mens vennegrupper og par fylder mere om aftenen.

”Det er sjovt at se, hvordan gæsterne skifter i løbet af dagen. Om eftermiddagen kommer skoleeleverne, og om aftenen kommer parrene efter en tur på restaurant,” fortæller Preben.

For nogle bliver yoghurtisen dermed en eftermiddagssnack, mens andre bruger Yogo som sidste stop efter en middag i byen.

På de travleste sommerdage kan mere end 1.000 gæster lægge vejen forbi. Selvom der kan være mange mennesker i butikken, bevæger køen sig som regel hurtigt, fordi gæsterne selv fylder deres bægre.

Yogo fandt sin plads i Aarhus

Det er ikke yoghurtisens status som nyhed, der holder Yogo i live i dag. Den tid er for længst forbi. Til gengæld har butikken bevaret det, der gjorde konceptet populært fra begyndelsen.

Gæsterne vælger selv, blander deres favoritter og bestemmer, om bægeret skal være enkelt eller fyldt helt op med forskellige smage og toppings. Samtidig er Yogo blevet et sted, som mange allerede har et forhold til.

Nogle kommer tilbage på grund af minderne fra deres første besøg. Andre lægger vejen forbi efter en tur gennem Latinerkvarteret eller en middag i byen. Og nye gæster opdager fortsat stedet gennem TikTok og Instagram.

Yoghurtis blev aldrig ved med at være den store landsdækkende trend, som den lignede i begyndelsen. Hos Yogo i Guldsmedgade fandt den til gengæld en fast plads i Aarhus.

For nogle er det bare en yoghurtis. For andre er det et sted, de er kommet gennem en stor del af deres barndom og ungdom.

Fakta om Yogo

• Adresse: Guldsmedgade, Aarhus C
• Åbnede: 2014

Koncept:

• Seks varianter af yoghurtis
• Omkring 80 forskellige toppings
• Betaling efter vægt
• Skiftende smagsvarianter
• Åbent hele året med reducerede åbningstider i vintermånederne

Madoplevelser i Den Gamle By fra hotdogs til flødeskumskager

Et besøg i Den Gamle By er ikke kun en oplevelse gennem forskellige perioder af Danmarkshistorien. Undervejs kan du også smage dig gennem flere årtier med klassisk dansk smørrebrød, gammeldags konditorkager, hotdogs og pizza fra det lokale pizzeria.

Her finder du ikke ét samlet madområde. Spisestederne ligger rundt omkring i kvartererne og er en del af fortællingen om den tid, som det enkelte kvarter repræsenterer. Du kan spise frokost i hyggelige gammeldags stuer, sætte dig med en jordbærtærte i et konditori fra 1970’erne eller snuppe en hotdog ved pølsevognen.

I denne guide har vi samlet nogle af de madoplevelser, som du kan finde i Den Gamle By.

En rigtig pølsevognshotdog i 1974-kvarteret

Der findes mad, som man i princippet sagtens kan lave derhjemme, men som aldrig kommer til at smage helt på samme måde. Sådan er det med hotdogs.

Hotdogs, som man får fra en rigtig pølsevogn, smager bare helt specielt. Det er kombinationen af den grillede pølse, det varme brød, dressingen, de ristede løg og agurkesalaten, men det er også hele oplevelsen omkring den. Der er noget helt særligt ved at stå ved en pølsevogn med en hotdog i hånden, mens man forsøger at spise den, uden at det halve af fyldet ender på jorden eller ned ad jakken.

Pølsevognen i Den Gamle By står i 1974-kvarteret og passer perfekt ind mellem butikkerne og de øvrige huse fra perioden. I 1970’erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark. I dag er der knap så mange tilbage og mest i storbyerne, men pølsevognen har heldigvis stadig en helt særlig plads i den danske madkultur.

Her kan du få den klassiske pølsevognsoplevelse med en hotdog og en kold Cocio. Det bliver næsten ikke mere dansk.

Dansk frokost på Restaurant Gæstgivergården

Hvis du er mere sulten og gerne vil sidde ned til en rigtig frokost, finder du Restaurant Gæstgivergården i den ældre del af Den Gamle By.

Restauranten serverer traditionel dansk mad med udgangspunkt i historiske kogebøger. På menukortet finder du både lune og kolde frokostretter samt klassisk smørrebrød. Nogle af retterne tager dig tilbage i tiden, hvor opskrifterne blev fundet frem i Frøken Jensens kogebog, og hvor frikadeller og kartofler var en naturlig del af frokostbordet.

Hvis du hører til den lidt ældre generation, er du sikkert vokset op med dansk smørrebrød og mange af de klassiske retter, der serveres på Gæstgivergården. Heldigvis er smørrebrødet ikke gået af mode. Tværtimod har det fået et comeback og findes i dag på menukortet hos mange spisesteder i både Aarhus og resten af landet.

Og selvom et stykke rugbrød måske ikke lyder som det mest mættende måltid, skal man ikke undervurdere dansk smørrebrød. Når brødet bliver dækket af fisk, kød, rejer, grønt, dressing og pynt, kan et enkelt stykke sagtens udgøre en hel frokost.

Restaurant Gæstgivergården er indrettet med gammeldags, hyggelige stuer, hvor det næsten føles, som om du er trådt ind i et privat hjem fra en anden tid. Du kan spise i De Gamle Stuer eller i den mere moderne Pejsestue. Når vejret er godt, kan det anbefales at sidde i gårdhaven, og har du børn med, kan de lege i Dyrefolden, mens de voksne slapper af.

Der findes vegetariske retter på menukortet, og der kan også tages hensyn til allergener og intolerancer.

Flødeskumskager og jordbærtærter hos Café Bonnich

I 1974-kvarteret finder du også konditoriet Café Bonnich. Når du står foran montren med de lækre kager, kan det være svært at beslutte, hvilken kage der skal med hen til bordet.

Caféen er indrettet med det originale interiør fra Café Bonnich i Aabenraa. Det er ikke en moderne kaffebar med rå vægge og minimalistiske møbler, men et rigtigt hyggeligt konditori, som det kunne se ud i 1970’erne.

I montrerne står klassiske flødeskumskager som gåsebryst, medaljer og napoleonshatte. Udvalget varierer efter årstiden, og om sommeren kan du også smage store flødeskumskager med jordbær og de klassiske jordbærtærter.

Alle kager bliver lavet af Den Gamle Bys egen konditor med udgangspunkt i historiske opskrifter. Derfor er Café Bonnich ikke kun et sted, hvor du kan stille sukkertrangen. Konditoriet er også en del af fortællingen om, hvilke kager danskerne bestilte, når der skulle hygges eller fejres noget særligt.

Bag konditoriet ligger et lille serveringslokale, hvor du kan slå dig ned med kage, kaffe, te eller varm chokolade. Her kan du holde en pause, inden turen fortsætter gennem gaderne.

Hvis du ikke har plads til mere kage, er der masser af muligheder for at købe noget lækkert med hjem. På hylderne i konditoriet står poser med blandt andet småkager og kringler, som kan gemmes til kaffen de næste par dage.

Pizza og pommes frites i 2014

Når du går igennem 1974-kvarteret og videre mod Dronning Margrethes Gade, ændrer madoplevelsen sig også. Her ligger Napoli Pizza på hjørnet af gågaden.

Pizzeriaet repræsenterer et spisested, som de fleste danskere kender, og som stadig er en fast del af bybilledet. Gennem flere årtier blev det lokale pizzeria en fast del af de danske byer, og omkring 2014 var pizzeriaet en af de mest almindelige butikstyper i gadebilledet.

Napoli Pizza er indrettet med inspiration fra fire pizzeriaer på Lolland-Falster. Her kan du blandt andet købe forskellige pizzaer, pommes frites og is. Pizzaerne er i en størrelse, som sagtens kan udgøre et helt måltid, og de kommer ud af den varme ovn med en sprød kant og godt med fyld. Der er også mulighed for at bestille pizza med glutenfri bund.

Napoli Pizza er et oplagt stop, hvis du gerne vil have noget velkendt og mættende, eller hvis familiens yngre medlemmer ikke er helt så begejstrede for tarteletter og dansk smørrebrød.

Tag en pose bolcher med hjem

Inden turen går ud af Den Gamle By, kan du passende lægge vejen forbi souvenirbutikken og tage en pose bolcher med hjem.

Her står poser med bolcher i mange forskellige farver og smagsvarianter. Du kan blandt andet finde citronbolcher, rustne søm og blandinger med de klassiske bolsjer, som mange vil kunne huske fra barndommen.

Udvalget er så stort, at det næsten kan være svært at vælge. Til gengæld er bolcherne nemme at tage med hjem i tasken, og så kan du sidde et par dage senere med et bolche i munden og mindes turen gennem Den Gamle By.

Madoplevelser som en del af historien

Det særlige ved at spise i Den Gamle By er, at maden ikke står alene. Pølsevognen, smørrebrødet, konditorkagerne og pizzaen bliver en del af den tidsrejse, som allerede finder sted omkring dig.

Du kan begynde med en klassisk dansk frokost, fortsætte med en flødeskumskage fra 1970’erne og senere stå med en pizza i et pizzeria fra 2014. Eller du kan gøre det helt enkelt med en hotdog og en Cocio ved pølsevognen.

Det er velkendt mad, som de fleste af os har et forhold til, men i Den Gamle By bliver den samtidig en lille smagsprøve på vores fælles historie.

Guiden er lavet i samarbejde med Den Gamle By.

Praktisk information om spisesteder i Den Gamle By

• Adresse: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.
• Spisesteder i guiden: Pølsevognen, Restaurant Gæstgivergården, Café Bonnich og Napoli Pizza.
• Vegetariske muligheder: Findes blandt andet på Restaurant Gæstgivergårdens menukort.
• Glutenfri mulighed: Napoli Pizza tilbyder pizza med glutenfri bund.
• Medbragt mad: Den Gamle By har områder, hvor medbragt mad kan nydes.
• Åbningstider: Spisestedernes åbningstider kan variere efter sæson og dag.
• Entré: Der skal betales entré til Den Gamle By for at besøge spisestederne.
• Læs mere: Se aktuelle åbningstider, menukort og praktiske oplysninger på Den Gamle Bys hjemmeside.