3 essentielle stykker udstyr til din første hundehvalp
Dette indlæg er sponsoreret og indeholder links fra vores samarbejdspartner(e).
Når man får sin første hundehvalp, er det en både spændende og overvældende oplevelse. En lille hvalp kræver tid, opmærksomhed og ikke mindst det rigtige udstyr for at komme godt fra start. Uanset om du bor i lejlighed eller hus med have, er der visse ting, du ikke kan undvære. Men hvilket hundeudstyr har du særligt brug for? Læs med i denne korte oversigt, hvor du får gode råd til at gøre dit hjem klar til din nye hundehvalp, så den får den bedste start på livet.
En behagelig hundeseng eller kurv
Små børn sover meget – det samme gør små hunde. Faktisk kan hvalpe sove op mod 18-20 timer i døgnet. Derfor er det vigtigt, at hvalpen har en god og behagelig hundeseng at sove i. Den skal være blød, men stadig give støtte, og skal placeres et roligt sted i hjemmet, hvor hvalpen altid kan føle sig tryg. Det giver den en tryg base, som hjælper med at forhindre den i at blive nervøs eller overstimuleret.
Sele og line
Når hvalpen er klar til at komme ud at gå sin første tur, er det vigtigt at have en passende sele og en god line. En sele er ofte et bedre alternativ til et halsbånd, når det gælder små hvalpe. En sele er mere skånsom og fordele vægten mere ligeligt, hvilket mindsker risikoen for skader. Hvalpe vokser hurtigt, så vælg en sele, der kan justeres i takt med, at hvalpen vokser.
Mad- og vandskåle
Sidst men ikke mindst har din hvalp brug for skåle til mad og vand. For din egen skyld kan du kigge efter en skål i rustfri stål eller keramik, da de er nemme at rengøre og holder godt. Sørg for, at skålene står et fast sted, så hvalpen hurtigt lærer, hvor den skal finde sin mad og drikke.






























