AAI logo til mobil

Ballehage Strand

8270 Højbjerg

Oplev Ballehage Strand året rundt

Ballehage Strand ligger smukt mellem Marselisborgskovene og Aarhus Bugt. Her finder du Den Uendelige Bro, en børnevenlig sandstrand, badebroer og naturoplevelser, der gør området til et populært udflugtsmål året rundt.

Den Uendelige bro

Billeder

Praktisk

Ballehage Strand
Ballehage strand og Den uendelig bro

Ballehage Strand er en af Aarhus’ mest populære badestrande

Der er noget særligt over Ballehage Strand. Marselisborgskovene står helt ned til vandet, Den Uendelige Bro rækker ud i bugten, og selv på varme sommerdage er der plads til at finde et roligt hjørne.

Det er en strand, hvor mange kommer for at bade, men lige så mange kommer for at gå en tur langs kysten, spise frokost i skyggen eller nyde udsigten over Aarhus Bugt. Kombinationen af skov, strand og historiske omgivelser gør Ballehage til et af de steder, man vender tilbage til igen og igen.

Den Uendelige Bro er blevet et vartegn

De fleste forbinder Ballehage Strand med Den Uendelige Bro. Hvert forår bliver den cirkelformede træbro sat op igen, og gennem hele sommeren er den et naturligt samlingspunkt for både aarhusianere og besøgende.

Nogle hopper i vandet fra broen, andre sidder med en kop kaffe og nyder udsigten, mens mange bare går en tur hele vejen rundt. Kommer du sidst på dagen, kan du være heldig at opleve solen gå ned over bugten. Det er et af de steder, hvor Aarhus viser sig fra sin allerbedste side.

Den Uendelige Bro
Varna Ballehage strand

Mere end en strand

Ballehage handler ikke kun om sand og havvand. Få minutters gang fra stranden ligger Dyrehaven, hvor dådyr går frit mellem de gamle egetræer, og lige ved stranden ligger det smukke Varna Palæ med restaurant og udsigt over vandet.

Ved indgangen til stranden løber en lille bæk gennem skoven og under den røde bro, inden den ender i havet. Det er en lille detalje, men en af dem, der giver området sin helt egen stemning.

Er du morgenfrisk, passerer du også broen, hvor medlemmerne af Vikingeforeningen Morgenbaderne året rundt starter dagen med en tur i vandet.

Et besøg værd hele året

Selvom stranden er fyldt med liv om sommeren, er Ballehage mindst lige så smuk resten af året. Efterårsfarverne i skoven, vinterbadere i det kolde vand og stille gåture langs kysten gør området til et oplagt udflugtsmål, uanset årstid.

Ballehage strand og Den uendelig bro
Ballehage Strand

Praktisk om Ballehage strand

Parkering

Gratis parkering ved stranden og Dyrehaven.

Offentlig transport

Bus 31 stopper tæt ved Varna og Dyrehaven.

Børnevenlig strand

Ja. Det lave vand tæt på kysten gør stranden velegnet til familier med børn. Som altid bør børn være under opsyn ved vandet.

Mad og drikke

I sommerperioden holder der ofte kaffevogne ved Varna og Dyrehaven. Restaurant Varna ligger få minutters gang fra stranden.

Badebroer

Ballehage har to badebroer. Den Uendelige Bro, som sættes op i foråret og tages ned igen om efteråret. Og en permanent badebro ved Vikingeforeningen Morgenbaderne, som benyttes året rundt.

Hunde

Hunde er velkomne, men skal føres i snor.

Toiletter

Offentlige toiletter findes ved Dyrehaven.

Lokation

Find stranden på Google Maps

Se billeder fra Ballehage strand

Tag et kig på Ballehage Strand fra forskellige vinkler og årstider. Her kan du opleve Den Uendelige Bro, den smukke kystlinje, skoven helt ned til vandet og den særlige stemning, som har gjort Ballehage til et af Aarhus’ mest besøgte udflugtsmål.

Ballehage strand - badebro
Ballehage strand
Ballehage strand
Ballehage strand

Oplev flere strande i Aarhus

Aarhus byder på strande med hver deres stemning. Nogle er brede sandstrande med badebroer og livlige sommerdage, mens andre ligger omgivet af skov eller byder på rolige kyststrækninger med udsigt over Aarhus Bugt. Her finder du vores guides til byens strande med inspiration til badeture, gåture, vinterbadning og naturoplevelser året rundt.

Ballehage strand

Skov, strand og Den Uendelige Bro

Bellevue strand

Børnevenlig sandstrand nord for Aarhus

Den Uendelige Bro

Aarhus' ikoniske badebro ved Ballehage

Den Permanente Badeanstalt

Vinterbadning, sauna og havbad året rundt

Moesgaard strand

Bred sandstrand med lavt vand og skov

Tangkrogen

Grønne områder ved vandet

Åkrogen strandpark

Kitesurfing, strand og udsigt over bugten

Tekst af Christina Hazelden