Aarhus Inside logo

Mollerup Skov

Risskov og Skejby

Mollerup skov
Mollerup skov
Mollerup skov
Mollerup skov

Mollerup skov ligger mellem Skejby og Risskov og her 5 minutters gang fra boligblokke og trafikerede veje er du pludselig langt ude på landet. Eller sådan føles det, når du går rundt i skoven og det store åbne arealer med marker og enge.

I Mollerup skov er der også en stor indhegnet hundeskov, hvor du kan slippe din hund løs. Føler du selv for en løbetur, så er her også to løberuter.

Mollerup skov er en forholdsvis ny skov fra 1990’erne og det ses også på træerne i skoven. Her er stort set alle træerne høje med tynde stammer.

Du kan vælge at gå turen rundt i skoven via stierne, men nogle steder står træerne med sådan en afstand, at du kan tage en afstikker ind mellem træerne. En god afveksling til turen.

Frugttræer og bærbuske

Som så mange steder i Århus er her også frugttræer og buske. Og midt på engen står et æbletræ. Du må plukke æblerne til eget forbrug.

Ved engen får de vilde buske lov at vokse frit. Som her hvor du både finder bærbuske og hypenroser. Hypen kan du bruge i madlavning men fuglene elsker dem også.

Løberuter i Mollerup skov

I Mollerup skov kan du også tage en løbetur på de to ruter. Den gule rute er på 2,1 km og den røde rute på 3 km.

Mellem de mange træer ligger også åbne græsarealer. Og du får fornemmelsen af, at du lige pludselig er langt ude på landet.

Mollerup skov praktisk

Parkering

Der er gratis parkeringspladser ved skoven, hvor du kører ind fra Skejbyvej.

Offentlig transport

Bybus:
Bus 1A | 6A | 15 stopper ved skoven.

Offentlige toiletter

Der er ingen offentlige toiletter i skoven.

Hundeskov

Stor indhegnet hundeskov, hvor hunden kan løbet frit.

Shelter

Shelterområde med grillplads.
Der er naturlegeplads ved shelterområdet.

Google Maps

Link til lokation til Mollerup skov

Fra Skejby er der indgang ved Skejbyvej og Skejby Nordlandsvej.
Fra Risskov der indgang ind ved Langengevej.

Mollerup skov
Mollerup skov

Træhuset og skovhuler

Når du går i skoven kan du godt blive mødt af overraskelser. Som her dette lille skovhus, der holder “øje” med, hvad der sker i skoven.

I de fleste århusianske skove støder du på huler bygget i træ. Mange af dem er lavet af børn fra børnehaver, når de går tur i skoven. Mange bedsteforældre nyder også at bygge hulerne med deres børnebørn, når de er i skoven.

Shelter i skoven

Er du til udendørs overnatning, har du mulighed for dette her på shelter pladsen. Og med bådpladsen er der dømt skov hygge, når mørket falder på.

I det lille område ved shelter pladsen er der masser af legemuligheder for børn. Som denne lille naturhule med de tætte træer, der danner både vægge og loft.

Her ligger også en naturlegeplads, der sætter balancen på en udfordring. Kan du hoppe fra stub til stub uden at røre jorden?

Mollerup skov
Mollerup skov
Mollerup skov
Mollerup skov
Mollerup skov
Mollerup skov

Se events i Århus

Tekst af Christina Hazelden -
- udgivet den 25. januar 2023