AAI logo til mobil

Niarn i Musikhuset

Niarn i Musikhuset Aarhus

Dato

Tidspunkt

Pris

Der kan fremgå flere priser og gebyr på eventet – tjek derfor altid prisen i teksten eller i linket til køb billet.

Hvor

Niarn i Musikhuset

Antihelten fra Dobbelt A vender tilbage

Niarn har indset, at han er udødelig, og drager derfor atter ud på landevejene med en ny turné, der rammer hele landet. Undervejs lægger han vejen forbi Musikhuset.

Vi kender ham som antihelten fra Dobbelt A. Niarn. Niels Shahverdi Roos. Rapperen fra Aalborg, der endte med at skrive soundtracket til en hel generation, mens 00’ernes danske hiphopscene voksede frem. Med klassikere som debutpladen Årgang ’79 og opfølgerne Antihelt og Rød Aalborg erobrede han landet.

I kølvandet på succesen fulgte et festligt og hektisk liv i overhalingsbanen, som fik en brat afslutning, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og lod misbruget veje tungere end mennesket. Efter en tur på intensiv meldte han i 2014 ud, at karrieren var slut. Men af mulden spirede håbet frem igen, og i 2022 var Store VEGA udsolgt på ganske få timer. Den overvældende opbakning banede vejen for en danmarksturné i to omgange.

Vejen dertil var dog ikke uden kampe. Op til turnéen var Niarn endnu en gang tæt på at forsvinde efter et langvarigt sygdomsforløb, som følge af at han havde givet alt, kroppen kunne bære, for sine fans. Aften efter aften.

Historien fik heldigvis en lykkelig udgang, og antihelten fra Dobbelt A står der stadig. Stærkere end nogensinde. Ikke mindst takket være den urokkelige opbakning fra fansene de seneste år, som har været intet mindre end overvældende.

“De sidste par år har på alle måder været utrolig overvældende, og det har været vildt at se, at så mange af jer stadig lytter til musikken og møder op til koncerter rundt om i landet. Jeg må tage det som et tegn og indse, at Niarn er og bliver udødelig. Nu tager vi en tour mere, og jeg kan ikke vente.”
– Niarn

Bagkataloget banker fortsat i hjertet på hans fans, og nu gør han klar til en svingom i Musikhuset i efteråret 2026.

Praktisk information

  • Start: kl. 20.00
  • Varighed: 1 time og 15 minutter
  • Sted: Musikhuset Aarhus, Rytmisk sal (stående)
  • Pris: 305 kr.

Pressefoto: Musikhuset Aarhus

Arrangør

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Læs mere fra Aarhus

Thomas Helmig åbnede TRAIN med et brag

Thomas Helmig åbnede TRAIN med et brag

Thomas Helmig åbnede de nye lokaler på TRAIN med et bragKøen begyndte ved indgangen til det nye TRAIN, fortsatte gennem gården og gik helt ud og et godt stykke ned ad Spanien fredag aften ved 19-tiden. Forventningen kunne mærkes længe før dørene åbnede, for det her...

Jane Austens ånd lever videre på Aarhus Teaters scene

Jane Austens ånd lever videre på Aarhus Teaters scene

Jane Austens ånd lever videre på Aarhus Teaters sceneEn historie der foregår for mere end 200 år siden, nu på en teaterscene i Aarhus.  De fleste af os kender historien i overordnede træk. Elizabeth Bennet møder den velhavende Mr. Darcy. Hun synes, han er arrogant....

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.