AAI logo til mobil

Allan Olsen & Det Sidste Slæng i Musikhuset

Allan Olsen Det Sidste Slæng i Musikhuset Aarhus

Dato

01.11.2026

Tidspunkt

19:30

Pris

390 kr. – 440 kr.

Der kan fremgå flere priser og gebyr på eventet – tjek derfor altid prisen i teksten eller i linket til køb billet.

Hvor

Nyt band og ny turné

Allan Olsen søsætter sit nye, og måske sidste, bandprojekt Allan Olsen & Det Sidste Slæng, og du kan opleve det live i Musikhuset.

“Når vi dukkede op ved køkkendøren, mig og et par kamsjukker, sagde min mor: – Nåe, kommer du nu dér med hele dit slæng? Og i selve ordet, slæng, lå hendes erfaring: – Om lidt er køleskabet rippet, tæpperne svinet til af ørkenstøvler og højrøstet roderi.”
– Allan Olsen

Et slæng er en flok sammensvorne med gensidig tillid og en fælles skæbne, gerne i rastløs bevægelse mod et løst defineret mål. Netop sådan føler Allan sig sammen med et orkester, som på den seneste Rygter Fra Randområderne-turné med bandet Norlan. Nu slår han igen pjalterne sammen med et slæng af betydelig musikalsk tyngde.

“Realistisk set tror jeg, at kalenderen går mere imod det simple og enkle – det helt lille solo-slæng – end mod de store spjæt og narrestreger med ti mand på landevejen. Så ja, dette kunne godt blive min sidste band-turné. Men man ved aldrig …”
- Allan Olsen

Repertoiret byder på elskede Olsen-klassikere, nyere sange og et bredt udvalg af perler fra sangsmedens store bagkatalog. Den alsidige sangskat trækker folk i alle aldre til, lige fra de sprælske ungharer til sølvrævenes mere lyttende nærvær. Og netop det betyder noget for den garvede trubadur: “For mig er et sådant broget publikum det største privilegium, man kan ønske sig i showbizz.”

Som support kan du opleve Mallemuk med Michael Hornhaver og forsanger Joakim Okkels. Bandet skaber rå og autentiske sange med rødder i både dansk og amerikansk folk-tradition og er aktuelle med albummet Eviggrøn 2000, der handler om at være ung, holde fast i fællesskabet og holde hovedet højt. Med håndspillede fortællinger, intensitet og masser af nerve går de sine helt egne veje.

Til denne turné kan du opleve Allan Olsen og slænget i Aarhus på to måder. Du kan slænge dig i Musikhusets røde sæder, eller du kan stå og hoppe på Train. Begge steder får du Olsen-klassikere, nyere sange og et bredt udsnit af bagkataloget.

Tag dit eget slæng med til en forrygende aften i selskab med Olsen og co.

Praktisk information

  • Start: kl. 19.30
  • Varighed: 1 time og 30 minutter
  • Sted: Musikhuset Aarhus, Store sal
  • Pris: 390-440 kr.
  • Bandet: Jesper Haugaard (bas og kontrabas), Mads Andersen (trommer), Rune Kjeldsen (guitar), Anders Pedersen (guitar, lap-steel og mandolin) og Dan Hemmer (orgel og keyboards)
  • Support: Mallemuk

Pressefoto: Musikhuset Aarhus

Arrangør

Find oplevelser i Aarhus i Eventkalenderen

Læs mere fra Aarhus

De bedste burgere findes på Plant Food i Aarhus

De bedste burgere findes på Plant Food i Aarhus

De bedste burgere findes på Plant Food i AarhusAf: Signe Kjær Høiberg - Foto Signe Kjær HøibergLige over for Hipsterhøjen i midten af brostensgaderne i Aarhus ligger Plant Food, en perle af et drop-in-sted. Facaden er lidt anonym og enkel, så pas på du ikke går for...

Sensommer udenfor sæsonen på Lesbos med Aarhus Charter

Sensommer udenfor sæsonen på Lesbos med Aarhus Charter

Sensommer udenfor sæsonen på Lesbos med Aarhus CharterTekst og foto: Signe Kjær HøibergOm rejsen: Signe har selv betalt for sin rejse til Lesbos. Udflugten til det vestlige Lesbos er sponsoreret af Aarhus Charter.Giv mig flere måneder med sommer Jeg er sådan én, der...

Aarhusinside.dk er en platform, der samler og formidler information om events i Aarhus.
Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med nye events, men vi kan ikke garantere, at alle informationer er fuldstændig korrekte. Der kan forekomme ændringer i datoer, tidspunkter, priser og andre detaljer. Vi opfordrer derfor til, at du altid dobbelttjekker informationen hos arrangøren af eventet, inden du planlægger din deltagelse.

Har du spørgsmål til et specifikt event? Kontakt da venligst arrangøren direkte. Du finder kontaktoplysninger på eventens hjemmeside eller på Aarhusinside.dk.

Her er et par tips til at bruge Aarhusinside.dk:

  • Brug søgefeltet til at finde specifikke events.
  • Browse kategorierne for at finde events, der matcher dine interesser.
  • Følg os på Facebook og Instagram for at få inspiration og opdateringer.