Din krop er instrumentet i ARoS’ nye totaludstilling “Step Inside”

ARoS har slået dørene op for en sansemættede udstillinger. Step Inside er ikke en kunstudstilling i traditionel forstand, hvor du betragter værker på afstand bag en afspærring. Det er en invitation til at bruge din krop som et sanseinstrument og lade dig opsluge af universer, der både forfører og udfordrer dig. Her er fire rum, der hver især kræver din fulde opmærksomhed.

Den uperfekte cirkel og duften af kapitalisme

Der er noget, der rammer dig, allerede før du helt forstår, hvad du står i, når du træder ind i Step Inside. En duft fylder rummet og lægger sig i dine sanser, ikke på en ubehagelig måde, men på en måde, der insisterer på din opmærksomhed og gør det umuligt bare at gå videre uden at mærke efter. Det er den slags duft, der ikke kan ignoreres, og som langsomt får kroppen til at falde ind i udstillingens tempo.

Midt i rummet ligger sandet formet i en cirkel. Det ser blødt ud, næsten indbydende, og du får lyst til at træde ud i det og mærke det under dine fødder, men samtidig holder du igen. Der er noget næsten højtideligt over mønsteret, en fornemmelse af, at ét forkert skridt kan ødelægge noget, der er tænkt præcist sådan, som det ligger nu.

Hvis du stiller dig helt bagerst i rummet og ser frem mod den store blå cirkel på væggen, opdager du, at den ikke er helt rund. Den er tæt på, men ikke perfekt, og netop den lille forskydning begynder at fylde mere, jo længere du står og kigger. Værket trækker på Hello Kitty figuren, en karakter uden mund, uden tydeligt følelsesudtryk, og som vi kan projicere vores egne forestillinger ind i.

Langsomt går det op for dig, at det, der umiddelbart fremstår æstetisk og roligt, også rummer en kritik. En påmindelse om, hvordan vi påvirkes gennem sanserne, hvordan dufte, farver og stemninger kan manipulere os, uden at vi nødvendigvis opdager det, mens vi står midt i det.

Vand, olie og skrøbelighed, der ikke er, hvad den ser ud til

Når du bevæger dig ind i det næste rum, er det første, der møder dig, ikke vandet eller filmen, men et gigantisk vævet tæppe, der hænger fra loftet og markerer overgangen til Laure Prouvost’ univers. Det føles næsten som at træde gennem en portal, hvor tempoet sænkes, og sanserne gradvist skifter fokus. På tæppet står ordene: WE THINK BIRDS CAN FEEL, SEE MAGNETIC FIELDS, og allerede her begynder rummet at arbejde med dig, før du egentlig har taget det hele ind.

Inde i rummet skal dine øjne lige vænne sig til mørket og de mange lag af indtryk. En stor figur med rindende vand træder frem som et samlende midtpunkt og skaber en næsten meditativ ro, mens mindre fugle står svøbt i mørke oliepytter, der tilfører rummet et mere ildevarslende udtryk. Kontrasten mellem det rene vand og den forurenende olie er umulig at overse og bliver ved med at trække blikket frem og tilbage mellem håb og ødelæggelse.

Det anbefales, at du sætter dig på bænken og giver dig tid, for først dér begynder rummet for alvor at folde sig ud. Filmen på det store lærred inviterer dig ind i en verden, hvor det intime og det politiske eksisterer side om side, uden at der gives klare svar. Du må selv danne dine forbindelser og lade indtrykkene synke ind i dit eget tempo.

Gulvet under udstillingen ser skrøbeligt ud, men resin overfladen er langt mere robust, end øjet fortæller dig. Du må gerne gå derud, og når du gør det, opstår endnu en forskydning mellem det, du forventer, og det, kroppen faktisk oplever. Det er netop i den spænding, mellem det sansede og det erfarede, at rummet bliver siddende i dig længe efter, du er gået videre.

At give slip og lade tiden opløses

I det tredje rum sænker tempoet sig yderligere. Her kan du synke ned i de bløde puder på gulvet og lade blikket fæstne sig ved det enorme lærred, der fylder dit synsfelt. Filmen trækker dig ind i et univers, der kan minde om det undersøiske, men som aldrig helt lader sig fastlåse i én tolkning. Former og farver bevæger sig langsomt, næsten hypnotisk, og skaber en verden, der føles levende og konstant i forandring.

Det er let at miste fornemmelsen af tid her. Du ligger, kigger og opdager først bagefter, hvor længe du egentlig har været der. Værket er skabt ved hjælp af AI-software, som er programmeret til at kunne fortsætte den kreative proces, også efter kunstnerens levetid.

Et klaver, der spiller videre uden dig

Udstillingen slutter i et rum, der umiddelbart kan føles næsten legende. Her står et klaver og spiller af sig selv, mens store, farverige fisk bevæger sig langsomt rundt i rummet. De kan ligne oppustede balloner fra en forlystelsespark, men de er specialfremstillede og skabt af den eneste person i verden, der har tilladelse til at lave netop disse fisk.

Kontrasten mellem det selvspillende klaver og de svævende fisk skaber en næsten uvirkelig stemning, hvor det er svært at afgøre, hvem eller hvad der egentlig styrer bevægelserne. Musikken fylder rummet, lyset blinker diskret, og elementerne reagerer på hinanden i et system, der fortsætter, uanset om du står der eller ej.

Da du forlader rummet, spiller klaveret stadig. Fiskene driver videre rundt. Intet stopper, fordi du går. Og måske er det netop her, Step Inside for alvor sætter sig fast. I erkendelsen af, at verden, systemerne og teknologierne fortsætter deres bevægelse, også når vi træder et skridt tilbage.

Hvorfor Step Inside bliver hængende

Step Inside er ikke en udstilling, du bare har set. Det er en udstilling, du har været i. Den arbejder med kroppen, sanserne og tiden og efterlader dig med fornemmelsen af, at noget stadig bevæger sig, også efter du er gået videre gennem museet og ud i hverdagen igen.

Det er smukt, uroligt og tankevækkende på samme tid, og netop derfor er det en udstilling, der ikke slipper dig med det samme.

Step Inside

Udstillingen kan opleves i perioden:

7. februar 2026 – 9. august 2026

Kunstnere i udstillingen:

Pamela Rosenkranz
Arbejder med krop, biologi og sanser og undersøger, hvordan farver, dufte og materialer påvirker os både fysisk og mentalt.

Laure Prouvost
Skaber sanselige installationer og film, hvor personlige fortællinger, poesi og globale problemstillinger flettes sammen.

Anicka Yi
Arbejder i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og natur med fokus på AI, biologi og fremtidige former for liv og bevidsthed.

Philippe Parreno
Skaber rumlige, tidsbaserede værker, hvor lys, lyd og bevægelse styres af systemer, der gør hvert besøg unikt.