365 Days in a Bag – Lars H.U.G. fylder Museum Ovartaci med farver, kaos og kreativ frihed

Det første, du lægger mærke til, er farverne.

Inden du når særlig langt ind i udstillingen, bliver du mødt af en væg dækket af indkøbsposer, spraymaling, håndskrevne ord og grafiske former. Midt i det hele står titlen 365 Days in a Bag, og allerede her fornemmer du, at Lars H.U.G. ikke arbejder med traditionelle lærreder eller faste rammer.

På Museum Ovartaci inviterer han dig ind i en udstilling, hvor hverdagens materialer bliver til kunst, og hvor usikkerhed ikke er noget, der skal undgås, men selve drivkraften bag det hele.

365 Days in a Bag breder sig ud i Museum Ovartacis store udstillingssal med rå betonvægge, højt til loftet og store vinduer, der lukker dagslyset ind.

Værkerne hænger ikke pænt på række. De kravler op ad væggene, står frit i rummet og fortsætter flere steder helt ned på gulvet, hvor billeder ligger beskyttet under plexiglas.

Det giver en oplevelse af, at kunsten ikke har én rigtig placering. Du bevæger dig rundt mellem værkerne frem for blot at betragte dem på afstand.

Hverdagens ting får nyt liv

En stor del af udstillingen består af materialer, de fleste af os normalt ville smide ud.

Indkøbsposer, emballage, kvitteringer og pap bliver til lærreder fyldt med farver, ord og grafiske eksperimenter. Kendte logoer fra blandt andet LEGO, Panduro og Silvan dukker op, men er blevet ændret, overmalet eller sat ind i nye sammenhænge.

Lars H.U.G. viser, at kunst ikke nødvendigvis begynder med et tomt lærred. Den kan lige så godt begynde med en brugt papirspose.

I den ene ende af udstillingen bliver du selv en del af værket.

Tre store papirbaner med enkle menneskefigurer hænger foran vinduerne, og tuscherne ligger klar. Her er der ingen facitliste og ingen regler. Du bliver opfordret til at tegne videre og sætte dit eget aftryk.

Da jeg besøgte udstillingen, havde en gæst allerede skrevet “Ibi Pipi was here” hen over en af figurerne. En lille detalje, der passede overraskende godt ind i udstillingens legende tilgang til kunst og identitet.

Lars H.U.G. citerer selv Pablo Picasso: “Hvis du ved, hvad du vil, så er der ingen grund til at gøre det.”

En samtale med Ovartaci

Selvom udstillingen tydeligt bærer Lars H.U.G.s personlige udtryk, er den også skabt til netop Museum Ovartaci.

Mange af værkerne kredser om frihed, identitet, skæve eksistenser og det at turde skabe uden at bekymre sig om regler eller forventninger. Temaer, som også fylder i Ovartacis kunst.

Lars H.U.G. har selv beskrevet udstillingen som en dialog med Ovartaci og med den kunstneriske frihed, han repræsenterede.

Det mærkes flere steder i udstillingen, hvor værkerne virker som små hilsner til kunstneren, uden at forsøge at kopiere hans udtryk.

Derfor er udstillingen værd at opleve

Der er noget befriende over 365 Days in a Bag. Den forsøger ikke at forklare alt. Den opstiller ingen facitliste for, hvordan værkerne skal forstås.

I stedet inviterer den dig til at gå på opdagelse. Nogle stopper ved de store farverige værker. Andre bruger lang tid på de små detaljer i poserne eller de håndskrevne noter, der gemmer sig mellem lagene af maling.

Det er en udstilling, hvor du hele tiden opdager noget nyt.

365 Days in a Bag handler i sidste ende mindre om poser, farver og collager end om den kreative proces.

Den viser, at idéer godt må være ufærdige. At fejl kan blive en del af værket. Og at usikkerhed nogle gange er det, der skaber de mest interessante resultater.

Besøger du Museum Ovartaci, er udstillingen et oplagt supplement til den faste samling. Ovartacis værker fortæller historien om en kunstner, der skabte sit eget univers. Lars H.U.G. viser, hvordan den samme kunstneriske frihed stadig kan inspirere nye generationer.

Udstillingen kan opleves på Museum Ovartaci frem til 14. september 2025.