VACA
Mejlgade 17, 8000 Aarhus
Et lille sted med store smage
Et grønt virvar af planter dækker disken, men bag dem venter din menu. Med farverige billeder og retter med navne som Ensalada Bowl, Crunchy Cerdo, og Tempurareje er det tydeligt, at det her ikke bare er en almindelig takeaway. Det er VACA, Aarhus’ svar på mexicansk comfort food lavet fra bunden, midt i Mejlgades brostensbelagte flow.
→ Hjemmelavet mexicansk mad med friske råvarer
→ Bowls, tacos og takeaway i Mejlgade
→ Få siddepladser – stemningsfuldt og uformelt
→ Jarritos, Corona og masser af smag
Et intimt hjørne med udsigt til livet udenfor
Der er kun få siddepladser i det lille lokale, men det er netop en del af charmen. Lokalet er smalt og lyst, indrettet med barstole og højborde, og placeringen i det stemningsfulde Latinerkvarter betyder, at der er liv udenfor vinduet, uanset tidspunktet på dagen. Herfra kan du følge med i forbipasserende, mens duften af krydret kød og frisklavet guacamole spreder sig fra køkkenet.
Mad lavet fra bunden og det kan smages
“Alt maden, specielt kødet er lavet her. Vi sætter oksekødet i ovnen natten over, og dagen efter blander vi det med krydderier,” fortæller en af medarbejderne.
VACA er nemlig ikke bare endnu et sted, hvor du snupper en burrito med på farten. Det meste af maden hos VACA er lavet fra bunden og resten er nøje udvalgt til at matche kvaliteten. Guacamolen er hjemmelavet, og tortillaerne er specialfremstillet til restauranter, tykkere og mere smagfulde end dem, man normalt får i supermarkedet.
Taco eller bowl – eller bestseller-burritoen?
På menuen finder du alt fra burrito, bowls og tacos til quesadillas og salater, med både kød, jackfruit, falafel og ærteprotein som valg. Men det er især burritoen, der har gjort sig bemærket. Den er blandt VACA’s absolutte bestsellere og med god grund. Den er fyldt til kanten med smag, lavet fra bunden og mætter overraskende meget.
De farverige skåle og bakker taler deres eget sprog. Der er syltede rødløg, majssalsa, braiseret gris og syrlig kålsalat og ikke mindst mulighed for at bygge sin egen taco med tempurarejer og andet lækkert tilbehør. Portionerne er generøse, smagen er intens og du får virkelig meget for pengene, uden at det går ud over kvaliteten.
Takeaway med stamgæster og tilpasninger
Selvom VACA er tænkt som et takeaway-koncept, har det lille lokale også sine stamgæster. Ifølge personalet er det en blanding af lokale, turister og folk, der lige smutter forbi. Mange vender tilbage med faste ønsker og nogle bestiller endda takeaway med tilføjelser skrevet ind i kommentarfeltet: “uden ost, ekstra lime”.
“Det meste er takeaway, men vi har faktisk en del, der også spiser her,” lyder det fra bag disken.
Stemning, rytme og ro midt i travlheden
Stemningen er afslappet og uformel. Trods travlhed er der ingen stress. “Vi er vant til det,” siger medarbejderen med et smil, mens han rækker ud efter endnu en burritoskal. Det hele kører i rutiner og det kan mærkes.
Jarritos, Corona og vinduesplads
Til maden kan du få Jarritos, den mexicanske sodavand med smag af fx pineapple eller cola eller en Corona, hvis dagen kalder på en øl. Begge dele serveres kolde, gerne ved vinduespladsen, hvor du kan se folk krydse Mejlgade eller høre cykler rulle forbi.
Mere end takeaway
Og måske er det netop det, der gør VACA til mere end bare et hurtigt stop. Stemningen. Fornemmelsen af noget håndlavet. Og en madoplevelse, der både er farverig og nede på jorden.
Spisning på VACA
Take-away
Spisning på stedet
Menukort
Åbningstider VACA
Mandag 10.30–21
Tirsdag 10.30–21
Onsdag 10.30–21
Torsdag 10.30–21
Fredag 10.30–21.30
Lørdag 10.30–21.30
Søndag 10.30–21.30
Kontakt VACA
Telefon: 2869 2814
Lokaler
Hyggeligt lille lokale. Borde ved vinduet.
Parkering
Parkering ved Hotel Royal
Parkering i Dokk1
Offentlig transport
Alle busser stopper i midtbyen.
VACA i billeder















