Flying Superkids i Aarhus: Når 40 unge mennesker tager dig med ind i et fællesskab

Udgivet: 19.05.2026

Dreng laver salto over trampolinen til Flying Superkids show, mens en flok børn i farverigt hverdagstøj danser og hepper

af: Christina Hazelden - Foto: Flying Kids - Betalt samarbejde med Flying Superkids

Du finder din plads i teltet. Børnene sidder ved siden af dig og kan ikke holde benene stille. Lyset dæmpes lige så stille. Der går et sus igennem rækkerne, det der særlige sus, der kun forekommer lige før et show begynder, og du mærker det også selv, selvom du er voksen. Du sidder helt tæt på scenen. Det er bygget sådan og der findes ingen dårlige pladser. Du er så tæt på, at du kan se ansigterne på de unge mennesker, når de kommer ind en efter en.

Flying Superkids går i gang

Det første, som du lægger mærke til, er ikke de mange tricks i luften. Det er glæden i managen, for den er fuldstændig ægte. Gymnasterne smiler til hinanden, de skubber til hinanden i en pause mellem to numre, en taber noget og samler det op uden, at det forstyrrer noget som helst i showet. Det er ikke en koreograferet glæde. Det er den slags, som man kun får, når man har været sammen om noget længe nok til, at det er blevet til et venskab for livet.
Børnene klapper og en forældre ved siden af dig sidder med åben mund. Det er sådan en aften, som alle husker.

Flying Superkids optræder i Paladsteltet i Aarhus med springnumre, fyrværkeri og fuldt publikum i salen

Bag glæden ligger en gård i Aarhus V

Det her show kommer ikke ud af ingenting. Det kommer fra en gård i Aarhus V, hvor Lars Godbersens far i 80’erne købte en nedlagt landbrugsejendom og byggede den om til træningscenter. Det er der, hvor familien har boet. Det er der, hvor over 40 unge gymnaster træner. Det er der Josefine, der er koreografen, og Jens, som er den tekniske chef, har deres to børn med i en campingvogn, når showet ruller ud. Det er der vejrmøller og flikflak og styrketræning trænes hver uge, året rundt.

Når du går igennem døren på Gymnastikgården og kommer ind i foreningens egen hal en helt almindelig eftermiddag, så møder du en flok unge mennesker, der øver. Du kan høre dem grine og hygge sig. En forklarer noget, der gik galt. En anden imiterer det, og så griner de sammen. Det er den latter, der senere på sommeren følger med ind i teltet. Den bliver ikke pakket væk, når scenelyset tændes og du kan mærke det som publikum helt ud over scenekanten.

Det uperfekte er smukt

I årets show har Flying Superkids bevidst dyrket noget, de selv kalder det uperfekte. Lars Godbersen fortæller, hvor svært, det kan være at holde fast i noget, der tager tid at lære. Børn i dag er vant til, at tingene går hurtigt. Et computerspil giver dig noget igen med det samme. En serie er færdigskruet og spændende fra første sekund. Og så skal man pludselig stå i en gymnastiksal og øve den samme vejrmølle igen og igen, før kroppen forstår den. Det kræver noget, og det er præcis dér, Gymnastikgården gerne vil møde børnene.

De viser børnene, at det er sejt at kunne noget, man har øvet sig for at lære. At det også kan gå galt nogle gange, og at det er en del af rejsen. Det er den slags valg, der gør, at du kommer ud af teltet med en lille klump i halsen, som du ikke helt kan forklare.

To unge gymnaster laver baglæns salto over scenen, mens resten af Flying Superkids holdet griner og laver fagter til publikum i rødt og blåt lys

Det kommer fra dem selv

August er 20 år og en del af Flying Superkids. Han har gået på Gymnastikgården i 10 år, og er en af de ældste på holdet nu. Da han var mindre tænkte han meget over det, når han lavede fejl. I dag tænker han noget helt andet om det, fortæller han med et smil.

“Hvis jeg falder, så er det også lykkedes. Så kan man faktisk se, hvor svært det er. Så alle ikke bare tror, at det hele er opstillet. Nogle gange får man faktisk et større kompliment, når man falder, end når det går godt.”

Han fortæller det, som om det er det mest naturlige i verden. Og det er måske den vigtigste sætning, du tager med dig hjem fra showet. Et ungt menneske der har lært, at det at falde og rejse sig op igen, er en naturlig del af livet.

August fortæller også om turene, når de er ude med deres shows. Om rejserne, hvor man rigtig lærer hinanden at kende, fordi træningen er opdelt i alder, men på turen er man sammen på tværs. De store er sammen med de små. Der bliver bygget venskaber, som alle tager med sig ind i voksenlivet.

Superkids-effekten

Den her følelse af sammenhold er ikke et tilfælde. Lars kalder det superkids-effekten. Det er noget, som netop det her hold kan. En for alle, alle for en. Både store og små. Det opstår, når noget er svært og de unge mennesker skal løse det sammen.

“De bånd, der bliver knyttet her, det er livsvenskaber.”

Han nævner tre venner, der mødte hinanden på Gymnastikgården og har bygget en virksomhed sammen. De er stadig venner og nu forretningspartnere. De finder løsninger, når det bliver svært. For det har de lært fra deres tid som Flying Superkids gymnaster.

To Flying Superkids gymnaster flyver vandret gennem luften i guldkostumer, mens holdet hepper på dem i rødt scenelys

Hvad der venter dig i teltet

De slår selv det kæmpestore telt op. Det er det eneste i Nordeuropa, hvor der ikke står master i udsynet. Det er bygget som et amfiteater, og pladserne er presset frem mod scenen. Mobile scener kører op og ned. Storskærme, lyd, lys, alt er i høj kvalitet, men det er ikke det, Lars gerne vil have du husker efter at have set showet.

Det er de unge mennesker, der gør det her show specielt. Det er ikke kinesiske artister, der balancerer kopper på hovedet på enhjulede cykler. Det er normale børn fra en normal skole, med normale hverdage, der har lært at flyve sammen. Det er det, du kan genkende dig selv i. Og det er derfor, at det rammer.

Showet varer 80 minutter uden pause

Før og efter forestillingen er aktivitetsparken udenfor teltet åben. Tolv store trampoliner står klar. Dit barn kan prøve nogle af de ting, som det lige har set på scenen, eller skal til at se. Hoppe højt, lande og prøve igen. Det er der mange børn finder ud af, at de gerne vil mere. Lars fortæller, at en del af deres nye medlemmer på Gymnastikgården kommer den vej. De har siddet i teltet, set et show, prøvet trampolinen bagefter og bestemt sig.

Efter showet kommer alle superkids ud. De hilser på deres publikum, skriver autografer og lader sig fotografere. For dem er det ikke en pligt, for det betyder noget særligt at møde dem, der har set dem på scenen. At der står en et barn og spørger om en autograf. For superkids er det lige så stort, som det er for fansene.

To unge gymnaster svæver gennem luften over scenen til Flying Superkids show

En elitesport, og noget mere end det

Der er noget som Gymnastikgården kan, som ikke ret mange andre kan. Den kan give børn et fællesskab, som ligger udenfor skolen. Et sted, hvor de bliver mødt af nogen, der kræver noget af dem. Hvor de bliver gode til noget over tid, fordi nogen har stillet krav til dem og samtidig vist dem, at de er holdt af. Det er elitesport, men det er også noget andet. Det bygger et selvværd indefra, som man ikke kan give et barn udefra.

Lars taler om det med en alvor, som man kan mærke. Børn har brug for et fællesskab med tydelige rammer, så de ved, hvor de står. Han kalder det tryghed gennem rammer. Når et barn lærer, at det kan stå på en scene med 1300 mennesker i salen. Pakke sin egen taske efter et show på den anden side af jorden. Løse et problem sammen med kammerater, når noget går galt. Det er noget, der følger med resten af livet.

Den superkids effekt, som Lars taler om, den begynder allerede den første dag et barn træder ind på Gymnastikgården. Den fortsætter ind i teltet og den følger med hjem.

Du går fra showet senere på aftenen. I snakker, om det, som I lige har set. Dit barn spørger måske allerede om de selv kan begynde. Du smiler, for du har lige oplevet noget særligt. Du har set unge mennesker, der har lært, at de er gode nok, også når det ikke lykkes. Du har siddet i et telt med 1300 andre, og du har mærket, hvordan glæde kan smitte hele vejen ud i den yderste teltflig.

Du behøver ikke vente på sommerens show for at få en fornemmelse af stedet. Gymnastikgården tager imod gæster, og du er altid velkommen til at kigge forbi og se de unge træne. Det er en god måde at mærke stemningen på, hvis du går med en derhjemme, der kunne tænkes at ville være med. Kontakt foreningen og hør, hvornår der er træning.

Denne artikel er et betalt samarbejde med Flying Superkids. Den er skrevet på baggrund af Christina’s besøg på Gymnastikgården og et interview med Lars. Aarhus Inside har haft fuld redaktionel frihed over indholdet.