Boliger, fritid eller kultur? Fremtiden for Pier 3 er til debat

Hvis Aarhus Ø var et puslespil, mangler den sidste brik i hjørnet stadig at falde på plads. Pier 3 er en af de sidste store byggegrund på øen og måske byens sidste mulighed for at skabe det rigtige billede i midtbyen.

Det var omdrejningspunktet, da flere hundrede borgere mandag aften fyldte Turbinehallen til borgermøde med fællesrådet, politikere og oplægsholdere. Stemningen var alt andet end lunken: Der blev klappet, nikket og buet, når nogen nævnte bygherrernes planer.

En boligø med små grønne områder

Den plan, der nu ligger til godkendelse i byrådet, viser en tæt bebyggelse i flere etager, omgivet af en kanal mod boulevarden.
Mellem husene er der små grønne områder, men langt størstedelen af arealet er reserveret til boliger. Og hvad med den skole, der er blevet lovet på Aarhus Ø? Den, som skal være med til at fastholde børnefamilierne, så de ikke flytter væk fra det, der ellers er tænkt som et nyskabende bud på en levende bydel, tro mod både naturen og mennesket. Et sted for alle.
Lige nu er der langt mellem de større fællesområder, hvor idræt, fritid og fællesskab kan trives og skabe bro mellem generationerne.

Og netop det er en af de største bekymringer blandt borgerne. For når Aarhus i forvejen halter bagefter på idræts- og fritidsfaciliteter, og når både unge og ældre kæmper med ensomhed, så lød spørgsmålet højt og klart i salen. Hvor skal fællesskabet gro, og hvor skal generationerne mødes, så puslespillet på Aarhus Ø ikke ender som et billede, der aldrig passer sammen?

Flere pegede på, at grønne områder og rammer for sport og kultur kunne være svaret. At Pier 3 kan blive stedet, hvor Aarhus investerer i trivsel og sammenhængskraft, i stedet for blot at opføre endnu et boligkvarter uden sjæl.

Hvis Aarhus Ø var et puslespil, mangler den sidste brik i hjørnet stadig at falde på plads. Pier 3 er en af de sidste store byggegrund på øen og måske byens sidste mulighed for at skabe det rigtige billede i midtbyen.

Det var omdrejningspunktet, da flere hundrede borgere mandag aften fyldte Turbinehallen til borgermøde med fællesrådet, politikere og oplægsholdere. Stemningen var alt andet end lunken: Der blev klappet, nikket og buet, når nogen nævnte bygherrernes planer.

En boligø med små grønne områder

Den plan, der nu ligger til godkendelse i byrådet, viser en tæt bebyggelse i flere etager, omgivet af kanaler.
Mellem husene er der små grønne områder, men langt størstedelen af arealet er reserveret til boliger. Og hvad med den skole, der er blevet lovet på Aarhus Ø? Den, som skal være med til at fastholde børnefamilierne, så de ikke flytter væk fra det, der ellers er tænkt som et nyskabende bud på en levende bydel, tro mod både naturen og mennesket. Et sted for alle.
Lige nu er der langt mellem de større fællesområder, hvor idræt, fritid og fællesskab kan trives og skabe bro mellem generationerne.

Og netop det er en af de største bekymringer blandt borgerne. For når Aarhus i forvejen halter bagefter på idræts- og fritidsfaciliteter, og når både unge og ældre kæmper med ensomhed, så lød spørgsmålet højt og klart i salen. Hvor skal fællesskabet gro, og hvor skal generationerne mødes, så puslespillet på Aarhus Ø ikke ender som et billede, der aldrig passer sammen?

Flere pegede på, at grønne områder og rammer for sport og kultur kunne være svaret. At Pier 3 kan blive stedet, hvor Aarhus investerer i trivsel og sammenhængskraft, i stedet for blot at opføre endnu et boligkvarter uden sjæl.

Formanden for Fællesrådet: Byrådet har ikke anerkendt kritikken

Det var Aarhus Ø Fællesråds formand, Ole L. Mikkelsen, der bød velkommen. Han mindede salen om, at Aarhus i forvejen er blandt de kommuner i Danmark, der halter mest på idrætsfaciliteter.

“Vi er langt bagud på point. Vores by vokser år for år, men de steder, hvor børn, unge og ældre kan mødes om idræt og fritid, er ikke fulgt med,”

Han understregede, at fællesrådets forslag ikke handler om at stoppe udvikling, men om at skabe balance mellem boliger, grønne områder og fritidsliv.

Og han rettede en skarp kritik af byrådet:
“Borgerne har skrevet 1148 høringssvar. Alligevel har byrådet ikke anerkendt kritikken i den plan, der ligger nu. Det kan vi ikke sidde overhørig.”
Ordene fik salen til at klappe højt og det var tydeligt, at den plan som lå fremlagt til godkendelse på ingen måde var favoriseret blandt de fremmødte.

Alle stolene var optaget i Turbinehallen, og et hurtigt blik rundt afslørede et klart flertal af ældre deltagere. Jeg savnede de unges stemme, med alle deres personligheder og idéer, som netop de kunne have bragt til Aarhus. Det er jo dem, der i sidste ende skal bære byens ry og økonomi ind i fremtiden.

Politikerne i første runde

Herefter var det politikernes tur til at forklare deres syn og spørgsmål fra publikum og her blev tonen hurtigt mere skarp og samtidig var ingen i tvivl om, at vi står foran et kommende kommunalvalg.

Socialdemokratiet og Radikale forsvarede helhedsplanen:
“Det er et vellykket stykke arbejde, hvor der allerede er tænkt både kanaler, grønne lommer og byliv ind,” lød det.

SF’s Peter Esmann var dog lodret uenig
“Den plan understøtter ikke idræts- og foreningslivet. Den tager ikke borgernes ønsker alvorligt.” Ordene gik rent ind hos de fremmødte borgere i Turbinehallen og blev mødt af store klapsalver.

Enhedslistens Solveig Munk fra Velfærdslisten De Rød-Grønne, fulgte op med en klar melding:
“Jeg vil ikke stemme for en plan, der risikerer at ødelægge Sejlsportscenterets arbejde eller reducerer bredden af kanalerne. Vi skylder Aarhus Ø mere end det.”

Sejlsporten i farezonen

Hendes kommentar hentydede til, at planen blandt andet indeholder en bro mellem Pier 2 og Pier 3 for at skabe mere dynamik i trafikken. Men en sådan løsning vil betyde, at større sejlbåde ikke længere kan lægge til i havnebassinet og dermed miste Aarhus muligheden for at vise sig frem ved store internationale sejlsportsarrangementer.

Netop det var også et hovedpunkt i indlægget fra aftenens første oplægsholder, Jon Koch Hansen, direktør for Aarhus Internationale Sejlsportscenter:
“Vi bruger op mod 10.000 kvadratmeter, når vi afholder store mesterskaber. Så meget kan vi ikke få på Pier 3, men vi har brug for fleksible områder, hvor midlertidige aktiviteter kan finde sted,” sagde han og advarede kraftigt mod en fast bro mellem de to pierer:

“Det vil lukke bassinet for store både og dræbe nogle af de mest spektakulære events. Aarhus har investeret millioner i et sejlsportscenter i verdensklasse, lad os ikke spænde ben for det.”

Idræt, kultur og natur som alternativ

Herefter tog Lars Mandrup, formand for DGI Østjylland, ordet. Han understregede, at udfordringerne på Aarhus Ø handler om langt mere end sejlsport.
“Aarhus Ø er et af de mest facilitetsfattige områder i hele kommunen. Her bor over 10.000 mennesker, men stort set uden adgang til idrætsfaciliteter,” sagde han og fortsatte:

“Vi har i dag 175.000 medlemmer i DGI-foreningerne i Aarhus, 50.000 flere end for ti år siden. Alligevel er under halvdelen af aarhusianerne medlem af en forening. Vi ved, at idræt og foreninger er nøglen til trivsel. Men det kræver steder at være. Det er nu eller aldrig, hvis vi vil give plads til børn, unge og seniorer på Aarhus Ø.”

Han pegede også på Parkhus 77 som en oplagt ramme for fremtidens idræt og fritid, et sted, hvor aktiviteter kunne samles under ét tag, måske endda med boldbaner på taget og plads til både børn, unge og voksne.

Sidste oplægsholder var Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum, en selverklæret nørd, sagde han med et smil. Hans drøm er at give museet et helt nyt hjem på Pier 3.

“Vi vil ikke være et museum for døde dyr, men et levende museum for livet,” sagde han.

Bo Skaarup forklarede, at mere end halvdelen af museets besøgende i dag er børn og unge. Netop derfor er visionen at skabe et science- og naturhistorisk museum, hvor klima, biodiversitet og børns nysgerrighed går hånd i hånd, et sted, hvor borgere og foreninger ikke bare er gæster, men også medskabere.

“Pier 3 kan blive stedet, hvor videnskab, leg og fællesskab mødes, side om side med idræt og maritime aktiviteter.”

Politikerne tilbage i ilden

Da politikerne igen fik ordet, steg både stemning og temperatur i salen. Det var tydeligt for enhver omkring sig, at mange følte, at deres holdninger ikke var blevet hørt i høringsfasen og at deres ønsker om, at puslespillet skulle gå op, ikke var blevet anerkendt.

“Selvfølgelig skal vi sikre Sejlsportscenteret, alt andet ville være tosset,” lød det fra scenen, og bemærkningen blev mødt af klapsalver.

Socialdemokratiet holdt fast i planen:
“Vi kan ikke bare begynde at skære bidder ud af en helhedsplan. Det her er et sublimt stykke arbejde, og vi må se på helheden,” sagde Steffen Wich.

Når puslespillet ikke går op: Frygten for Pier 3

Efter tre timer med meninger, holdninger, jubel og tilråb og måske også et par tomme løfter og en god portion valgflæsk, blev mødet rundet af. Nu er det op til byrådet at drøfte, hvordan Aarhus skal gribe denne sidste chance for at få puslespillet til at gå op.

Nogle politikere holdt fast i investorernes plan, mens andre talte for en gentænkning. Fællesrådet fik ros for at levere et konstruktivt alternativ, og borgerne viste tydeligt, at de ikke vil reduceres til tilskuere. Men ingen kunne give et klart svar på, hvad det vil koste, eller hvor længe en ny plan vil trække ud og hvordan det hele i sidste ende vil påvirke aarhusianerne, især dem på Aarhus Ø.

Én ting stod dog klart: mange af de fremmødte gik derfra utilfredse. Og jeg sad tilbage med en frygt for, at dette projekt risikerer at skade Aarhus mere, end det gavner. Den tanke må jeg tage på egen regning.

For det er ærgerligt. Aarhus er en by med så meget at byde på, en by, jeg personligt elsker. Her er kort til både strand, skov, land og by. Vi har et blomstrende ungdomsliv, et stærkt erhverv og et rigt forenings- og kulturliv. Men når det gælder idrætsfaciliteter, ligger vi i bunden.

Og måske får vi nu en helt ny bydel, uden skole til børnefamilierne, uden ordentlige rammer til fællesskabet, uden samlingspunkter på tværs af generationer. Til gengæld med endnu et byggeprojekt fyldt med parkeringspladser, butikker og beton.

Jakob Søgaard Clausen: “Hvis vi ikke får det nu, så får vi det aldrig”

På vej ud af Turbinehallen faldt jeg i snak med byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD). Jeg var nysgerrig på at høre, hvordan han, både som lovende politiker og som familiefar, ser fremtiden for Aarhus og Pier 3.

Han pegede straks på fællesrådets plan som et realistisk alternativ til bygherrernes.

“Hvis vi ikke får det nu, så får vi det aldrig. Så bliver Pier 3 bare endnu et boligområde.”

“Fællesrådet siger ikke bare nej. De peger på et reelt alternativ. Hvis byrådet vil lytte, er der basis for et kompromis. Jeg synes, der var flere partier i aften, der signalerede, at de gerne vil den vej. Spørgsmålet er bare, om mandaterne rækker,” forklarede han.

For ham handler debatten ikke kun om byggeri, men om trivsel, den ofte oversete dimension i byudviklingen. “Når vi bygger bydele, hvor folk kun bor på lånt tid, så opstår fællesskabet aldrig. Hvis man ikke føler sig hjemme, hilser man ikke på naboen. Og uden det, får vi aldrig de stærke lokalsamfund, vi har brug for. Pier 3 er en chance for at gøre det anderledes.”

Til sidst blev han personlig:
“Jeg har selv en søn på to år og en mere på vej. Det er jo klart, hvilket projekt jeg ville vælge det, hvor der er plads til kultur, sport, fritid og grønne områder. Ikke bare boliger hele vejen rundt.”

Kære Aarhus

Pier 3 handler ikke kun om Aarhus Ø. Det handler om hele byens selvforståelse. Skal vi være en tæt og kommerciel bydel eller en by, hvor der også er plads til natur, kultur og fællesskaber helt ude ved havnekanten?

Skal den sidste store grund i hjertet af Aarhus blive endnu et boligområde? Eller skal vi gribe chancen for at skabe rum til idræt, fritid, kultur og mødesteder på tværs af generationer? Og hvor bliver den skole af, som Aarhus Ø er blevet lovet, så børnefamilierne ikke flygter?

Det stod klart i Turbinehallen, at svaret ikke kom denne aften. Men lige så klart var det, at aarhusianerne ikke længere nøjes med at blive hørt, de vil have reel indflydelse. Og hvem kan bebrejde dem? Vi elsker jo vores by. Derfor banker hjertet med i denne debat. Det er ikke bare teknik og streger på en plan, det er vores hverdag og vores fælles fremtid.

Så hvad synes du? Skal Pier 3 være grønt, blåt eller gråt?

Byrådspolitikere på borgermødet:

• • Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne
  • Henrik Arens, Liberal Alliance
  • Polly Dutschke, Moderaterne
  • Metin Lind Aydin, Radikale Venstre
  • Steffen Wich, Socialdemokratiet
  • Peter Esmann, Socialistisk Folkeparti
  • Solveig Munk, Velfærdslisten De Rød-Grønne
  • Gert Bjerregaard, Venstre

Oplægsholdere:

• • Jon Koch Hansen, direktør Aarhus Internationale Sejlsportscenter
  • Lars Mandrup, formand DGI Østjylland
  • Bo Skaarup, direktør Naturhistorisk Museum