Clara Schøn fylder scenen med selvironi og musik i “En hilsen fra din eks”

Jeg havde en virkelig hyggelig snak med Clara Schøn i forbindelse med hendes kommende show “En hilsen fra din eks”, den 26. februar, i Musikhuset i Aarhus. Det føltes hurtigt mere som en samtale end et interview. Hun er helt naturlig, ligetil og samtidig virkelig sjov at tale med, og hun er en af de mennesker, man bare automatisk kommer til at holde af med det samme. Vi talte om showet, om livet bag scenen og om alt det, hun deler med publikum, og det var tydeligt, at humoren og ærligheden hænger tæt sammen hos hende.

Der er noget befriende ved mennesker, der tør gøre grin med sig selv. Ikke på den der påtagede måde, men ærligt, råt og med et glimt i øjet. Clara Schøn er en af dem. I sit show blander hun stand-up, musik og personlige fortællinger, og resultatet er et univers, hvor publikum både kan grine, nikke genkendende og måske også lige mærke sig selv lidt undervejs.

Når hun gæster Musikhuset i Aarhus, er det første gang, hun optræder med showet uden for København. Og selvom det er nyt territorium, føles materialet allerede gennemarbejdet. Hun begyndte nemlig at skrive på det for flere år siden, lige omkring det tidspunkt hvor hun selv stod midt i skiftet fra singleliv til parforhold og alle de spørgsmål, der følger med i 30’erne.

“Jeg begyndte at skrive på showet for fire år siden, lige da jeg var fyldt 30. Det handler meget om at gå fra at være single til at være i et forhold, og om alt det man står i i den periode. Jeg tror egentlig, at mange kan spejle sig i det, uanset alder,” fortæller hun.

Det er netop genkendeligheden, der bærer meget af hendes materiale. Veninder, ekskærester, forventninger til livet og de små, skæve situationer, man pludselig ser sig selv i, når man ikke længere er helt ung, men heller ikke helt voksen på den måde, man havde forestillet sig.

Clara Schøn – Foto Pr Tajmer Booking & Management

Når privatlivet bliver til materiale

Clara bruger sit eget liv aktivt på scenen. Ikke bare som inspiration, men som selve fundamentet for showet. Hun taler åbent om relationer, følelser og de øjeblikke, hvor hun selv dummer sig. Og det er helt bevidst.

“Jeg synes, det er sjovest at fortælle historier, hvor jeg selv er underdog, eller hvor det er mig, der har gjort noget dumt. Ellers kan det hurtigt komme til at føles lidt som om, man sparker nedad,” siger hun.

Hun virker ikke som en, der har brug for at være perfekt. Tværtimod. Det er netop det uperfekte og genkendelige, hun læner sig ind i, og det mærker man tydeligt, når hun fortæller.

Balancen mellem det private og det offentlige fylder dog stadig lidt. Ikke fordi hun holder noget tilbage, men fordi hun er opmærksom på, hvordan det påvirker de mennesker, hun taler om.

“Jeg synes faktisk ikke, der er noget, jeg ikke vil snakke om. Så længe det bliver sagt med et glimt i øjet og med kærlighed, så føles det okay.

Peter, kærligheden og de hårde jokes

En af dem, publikum hurtigt lærer at kende, er hendes kæreste Peter. Han er en fast del af showet, og hun lægger ikke skjul på, at han bliver brugt flittigt i materialet.

“Jeg er jo ret hård ved ham på scenen,” siger hun og griner. “Men heldigvis er han selv stand-up komiker, og han laver også masser af jokes om mig.”

Netop det gør det lettere at finde balancen. De kender begge spillet og ved, at humoren er en del af relationen.

“Jeg husker også at fortælle, at Peter faktisk er rigtig sød. For nogle gange, når jeg beskriver ham, kan han godt komme til at lyde lidt… bagud. Men det er jo sagt med kærlighed, og jeg spørger ham altid, om en joke er okay. Og det er den heldigvis stort set altid.”

Samtidig er Clara også bevidst om, at nogle ting fungerer, fordi det er en kvinde, der siger dem.

“Jeg har for eksempel en lang bid om, at Peter er grim og lidt langsom. Det tror jeg ikke, folk ville synes var særlig sjovt, hvis en mand stod og sagde det om sin kæreste. Så ville man nok tænke, at han var ret usympatisk.”

Clara Schøn Stand-up – Foto Pr Tajmer Booking & Management

Musikken gør det hele lidt vildere

En vigtig del af hendes show er musikken. Hun optræder med et jazzband, og sangene er ikke bare et pauseindslag, men en integreret del af fortællingen.

“Jeg synes, det bliver mere et rigtigt show, når musikken er med. Ikke bare en, der står og fortæller jokes. Der er også noget håndværk i at få punchlines til at passe ind i en melodi,” forklarer hun.

Musikken giver hende også mulighed for at gå lidt længere ud over kanten.

“Jeg synger nogle ret vanvittige ting. Men fordi det er pakket ind i noget pænt og feminint og i lækker musik, så fungerer det. Det ville ikke virke på samme måde, hvis jeg bare stod og sagde det.”

Den kontrast er en del af charmen. Publikum bliver ført ind i en blød stemning, og pludselig kommer der en linje, der rammer lidt skævt, som får hele salen til at knække sammen af grin.

Når publikum kommer tættere på

Når man bruger sit eget liv så direkte på scenen, sker der noget med relationen til publikum. De lærer ikke bare en komiker at kende, men også et menneske.

“Jeg føler faktisk, at folk kommer tættere på mig. Min humor kan være ret hård og ironisk, og det er jo den side, jeg tager med på scenen. Det er ikke nødvendigvis sådan, jeg er, hvis jeg sidder til en familiefest og møder nogen for første gang.”

Hun griner også lidt af sig selv, når snakken falder på det at stå på en scene og være i centrum. Hun lægger ikke skjul på, at hun elsker at få folk til at grine, og at det giver en særlig energi at mærke publikums reaktioner. Den lyst til at dele og underholde er også det, der driver hende videre.

Og netop fordi Clara tester materialet løbende, justerer hun også undervejs.

“Der er nogle jokes, jeg har taget ud, fordi jeg kunne mærke, at publikum blev lidt stille. Så tænkte jeg, okay, nu synes de måske bare, jeg er for hård. Jeg er jo der for at gøre folk glade, så der er ingen grund til at holde fast i noget, der ikke fungerer.”

En aften, hvor tiden flyver

Når hun står på scenen, er målet egentlig ret enkelt.

“Jeg vil bare gerne have, at folk virkelig har hygget sig, og at tiden er fløjet afsted. At de har grinet og kan se sig selv i noget af det.”

Hun håber ikke nødvendigvis, at publikum går hjem og analyserer showet i dagevis. Mere at de går derfra med følelsen af at have været en del af noget.

“Jeg har det bedst, hvis folk griner. Så har jeg haft en god aften. Men jeg synes også, det er dejligt, hvis de går derfra og føler, at de har været godt underholdt og måske kan genkende sig selv i nogle af historierne.”

For det er netop der, det rammer. I de små genkendelser, i de skæve situationer og i de tanker, vi alle går rundt med, men sjældent siger højt. Og måske er det derfor, Claras humor føles så nær. Fordi hun starter med sig selv.