SPOR Festival: Når lyd bliver noget, du mærker i kroppen

Udgivet: 13.04.2026

af: Christina Hazelden - Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen - Foto SPOR

Der findes festivaler, hvor du ved præcis, hvad du går ind til. Og så findes der SPOR Festival.

Forestil dig en oplevelse, hvor musikken ikke nødvendigvis findes på noder, og hvor instrumenterne kan være alt fra et symfoniorkester til hverdagsgenstande, glasstænger eller digitale lydflader. SPOR er Aarhus’ internationale festival for ny musik og lydkunst. Her bliver der ikke bare spillet musik, der bliver skabt værker, som ofte befinder sig i grænselandet mellem koncert, performance og kunstudstilling. Det er her, du tager hen for at blive udfordret på, hvad lyd overhovedet er, og hvordan den kan mærkes i kroppen.

Jeg fangede festivaldirektørerne Anna Berit Asp Christensen og Anne Marqvardsen til en snak kort før årets festival skydes i gang. En samtale, der hurtigt afslørede, at SPOR ikke er noget, man bare lige gør. “Det er den 21. festival, vi laver i år,” fortæller Anna Berit. “Det er et livsværk, der bliver bygget op gennem hele året med en krævende cyklus af research og planlægning for at kunne bestille de helt rigtige værker til Aarhus.”

Noget, du ikke kan opleve andre steder

Hvis du forestiller dig en klassisk festival, hvor kunstnere rejser fra by til by med det samme show, så er SPOR noget helt andet.

“Vi sidder ikke sådan og booker ind og samarbejder med bookingbureauer,” forklarer Anne Marqvardsen. I stedet arbejder de direkte med de enkelte kunstnere om at skabe unikke liveoplevelser. Ofte eksisterer værkerne kun som idéer, indtil de får liv foran et publikum.

“Det er så nye værker, at de jo ikke er indspillet eller filmet,” siger Anna Berit. Det betyder, at det, du oplever, kan være første gang nogensinde og måske den eneste i mange år.

Noget af det vigtigste for bag SPOR er, at festivalen og netop den klassiske musik er for alle. Uanset om du er ung, gammel eller en børnefamilie, er du velkommen. Der er ingen dresscode eller fornemme fornemmelser.
Anna Berit lægger stor vægt på at gøre op med fordommen om, at klassisk musik altid skal være højtidelig eller snobbet.
Den nye klassiske musik kan nemlig præsenteres i alle former for lokaler og formater. Mange af de lokationer, som festivalen bruger, har en afslappet atmosfære, hvor det er helt okay at bevæge sig. Du kan sagtens forlade salen for at trække luft og træde ind igen senere, det er en kunstart, der kan holde til det hele.

For at gøre det endnu mere tilgængeligt er en del af programmet gratis, så du bare kan kigge forbi og se, hvad det er, mens andre oplevelser kræver billet.

Waterbowls. Foto Leo Lopez

Når byen bliver en del af oplevelsen

Under SPOR flytter musikken ikke bare ind ét sted. Den spreder sig ud i hele byens DNA. Fra de rå rammer på Godsbanen til Dokk1, Musikhuset og det intime turkis. Lokationen er aldrig bare en kulisse, men en medspiller, der har sit helt eget DNA.

“Vi gør ret meget ud af at matche de her nye værker med de rum, hvor publikum kan møde dem bedst,” fortæller Anne. “Nogle kræver en tæt, sjælfulde atmosfære, mens andre kræver en større “black box” for at kunne trække vejret. Det er i det samspil, at lyden får lov til at ændrer din oplevelse af selve bygningen.”

Den positive overraskelse i kroppen

For en uindviet kan “ny musik” lyde som noget, man skal have en universitetsgrad for at forstå. Men i virkeligheden handler det slet ikke om teori. Det handler om de følelser, du får i kroppen, når lyden overtager rummet.

“Grundoplevelsen er tit det, man kan kalde for positivt overraskeligt,” siger Anna Berit med et smil. Vi er som mennesker vant til at vide, hvad vi får, vi har ofte læst bogen, før vi ser filmen. Men på SPOR er du tvunget til at være i nuet, fordi værket er så nyt, at du ikke har kunnet høre det på Spotify i forvejen.

Det er nemlig sjældent kun noget, du lytter til. “Mange af de kunstnere, vi arbejder sammen med, er interesseret i at aktivere hele sanseapparatet,” forklarer Anna Berit. Det er råt og live på en måde, hvor du ikke kan “dobbeltscreene” eller spole tilbage.

Nærvær som modstand

I en tid, hvor alt skal gå hurtigt, føles SPOR som et nødvendigt fordybelsesrum. Her findes en form for langsomhed, som vi ofte glemmer i hverdagen. Byens størrelse hjælper med at holde fast i festivalfølelsen, da du nemt kan gå fra sted til sted og lade dig drive lidt rundt og se, hvad du falder over.

Når festivalen slutter den 26. april, håber Anne og Anna Berit ikke på, at du husker en bestemt teknisk detalje. De håber, at du går hjem med en følelse af at have mødt det uventede.

“Der er noget smukt ved kollektiv kunst, hvor mange arbejder sammen for at skabe den oplevelse, du sidder og modtager lige nu,” afslutter Anne.

SPOR er en invitation til at lægge telefonen væk, lukke øjnene og lade lyden fortælle dig en historie, du ikke vidste, du havde brug for at høre.