Moesgaard åbner dørene til kelternes univers med en verden af myter og magi

Klokken nærmer sig halv tre på en onsdag eftermiddag, og der summer af stemmer i Moesgaards foyer.

850 gæster er inviteret til åbningen af Moesgaards nye udstilling, Kelternes verden – Europas urkraft. Bobler klirrer mod glas, små poser med chips går fra hånd til hånd, og der bliver småsnakket i spændt forventning.

“Nu er det lige ved,” siger en kvinde ved siden af mig, mens hun retter på sin jakke.

Der er noget særligt over stemningen. En fornemmelse af, at vi skal være vidner til noget større end bare en fernisering. Det er Moesgaard, når det vibrerer, når historien vågner og folk samles for at mærke den.

Et museum, der mærkes i kroppen

Beton og landskabet smelter sammen i bygningen, som altid får mig til at føle mig lille på den gode måde. Lyset falder ind fra oven, og man fornemmer stilheden, selvom rummet summer.

Formanden for bestyrelsen, Anne-Marie Dohm, træder op på talerstolen med et varmt smil. Hun begynder med en påmindelse om, hvorfor Moesgaard findes og hvordan museet gennem ti år i sin nuværende form har udviklet sig til en stemme i verden.

“For det er historien om os. Historien om menneskeheden. Og den er kompleks, men den er også fascinerende, og den er eventyrlig, og den er fyldt af mysterie, forestillinger, kunstneriske og åndelige udtryk,” siger hun og lader blikket glide ud over forsamlingen.

“Jeg tror dog aldrig, jeg har set så mange afhuggede hoveder i en udstilling før,” siger hun med et skævt grin. Publikum bryder ud i latter, sådan en latter, der både afslører nysgerrighed og en snert af gys. Og det er lige præcis dér, hvor historien begynder at leve.

Anne-Marie Dohm, formand for bestyrelsen

Når historien samler Europa

Kort efter tager Mads Kähler Holst ordet. Han taler ikke som en direktør for et museum, men som en historiefortæller, der tager os med på en rejse i fortiden.

Han fører os med tilbage til kelternes tid. Til en verden af krigere, håndværkere og seersker.

“Ud af det groede en urkraft i Europas hjerte,” siger han. “Et folk, der forbandt kontinentet med handel, alliancer og myter. En kultur, der både fascinerer og foruroliger.”

Han fortæller, hvordan Kelternes verden – Europas urkraft er den mest omfattende udstilling, Moesgaard nogensinde har lavet. Genstandene, der er brugt i udstillingen er hentet fra 24 museer på tværs af Europa.

“Vi har aldrig før arbejdet i den her skala,” siger han. “Så mange lande, historier og kulturer samlet i én fortælling.”

Mads Kähler Holst, Direktør for Moesgaard

En stemme, der rammer helt ind

Da tonerne fra sopranen Brit-Tone fylder foyeren, går snakken i stå. Hun synger Casta Diva, Bellinis berømte bøn til månegudinden, sunget af Norma, en keltisk præstinde fanget mellem kærlighed og troskab.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har været den store operafan. Men dér, midt på Moesgaards trappe, bliver jeg ramt. Stemmen er så ren, at det føles, som om den stryger hen over huden. Det er et øjeblik, der står stille.

Borgmesteren og byens stolthed

Da de sidste toner dør ud, træder borgmester Anders Winnerskjold frem. Han står stille et kort øjeblik og lader stilheden hænge i luften, som om han også mærker øjeblikket.

“Det er et privilegium, at vi har kulturinstitutioner som Moesgaard,” siger han og kigger ud over publikum.

“Bygningen vokser nærmest ud af landskabet,” fortsætter han, “og den fortæller vores fælles historie på et niveau i international topklasse.”

Han nævner, at Moesgaard endnu engang er kåret som Danmarks bedste attraktion. Og man kan høre stoltheden i hans stemme.

“Moosgaard viser os, at historien ikke er en lige linje, men forgrenet, sammenfiltret og forbundet under overfladen.”

“Her kan vi fordybe os, blive udfordret og se os selv i et nyt lys,” siger han.

Da han smilende erklærer udstillingen for åben, glider døren op bag ved ham, næsten som på signal, mens publikum klapper.

Christina i samtale med Aarhus Borgmester Anders Winnerskjold

Når Aarhus bliver Europas midtpunkt

Inden vi går ind til udstillingen, får jeg et kort øjeblik med Anders Winnerskjold.
Jeg spørger, hvad det betyder for Aarhus, at Moesgaard bliver ved med at vinde priser og skabe udstillinger af international kaliber.

“Når et museum som Moesgaard bliver kåret som Danmarks bedste attraktion, så smitter det af,” svarer han.
“Flere får øjnene op for vores museer og by, både aarhusianere og turister. De store trækker folk til, men de giver også liv til de mindre. Det skaber et stærkt miljø omkring kunst og formidling.”

Og så spørger jeg, om der stadig er plads til det mindre og urbane kulturmiljø i alt det her.
Han nikker og smiler, “Ja, det synes jeg. En by som vores skal kunne begge dele. Med så blandet en befolkning på tværs af alder og interesser og de mange turister, der besøger byen, skal der være plads til det hele.”

Fra skovens mørke til gudernes verden

Indgangen er mørklagt. Lyset falder svagt gennem lokalerne, og et helligt egetræ rejser sig foran os i et af de første rum. Rundt omkring gløder figurer, symboler og våben i dæmpet belysning.

Det føles som at træde ind i en anden tid. Som at verden udenfor forsvinder.

Udstillingen åbner sig som en film. Glasmontrer lyser svagt i mørket. Der ligger kranier, sværd og smykker, alt sammen oplyst indefra, som om genstandene stadig bærer på deres egen puls.

Et ægtepar står tæt foran en montre. De har næsten været gennem hele udstillingen som nogle af de første.
“Vi kan slet ikke rumme det hele,” siger kvinden og smiler. “Vi bliver nødt til at komme igen. Det her kræver flere besøg og så er det jo heldigt at vi har årskort.”
Hendes mand nikker. “Det er som at bladre i en bog, der bliver tykkere, jo længere man læser.”

De sammenligner udstillingen med Moder Jord, Moesgaards tidligere succes.
“Den her kan noget helt andet,” siger hun. “Den har en dybde, jeg ikke har oplevet før.”
Hendes mand nikker bifaldende, “Ja, det føles, som om man selv er en del af fortællingen.”

Krigere, gudinder og fortællinger i glas

I et rum står Gundestrupkedlen. I keltisk mytologi bliver kedler forbundet med genfødsel og styrke, og man mener, at den, der drikker af de hellige kar, kan opnå udødelighed eller blive genfødt på slagmarken.

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt og tænker på Asterix og Obelix. Tegnefilmene, jeg så tit har set, hvor kelterne kæmper mod romerne med styrkedrik og ukuelig tro på deres guder. Her, foran kedlen i montren, føles det pludselig ikke som tegneserie. Det er virkelighed og med en historie, som kommer helt tæt på.

Det føles, som om historien trænger helt ind under huden. Teksterne i udstillingen fortæller om ofringer, gudedyrkelse og ritualer, hvor mennesker bliver halshugget og hovederne gemmes som symboler på styrke. En brutal, men også poetisk verden, hvor liv og død eksisterer side om side.

I et andet rum ligger gyldne halsringe og glasarmbånd. Skiltene fortæller, hvordan kvinderne bevægede sig gennem gaderne, mens smykkerne klirrede som musik. Lyden af skønhed og styrke, står der.

“Det er det, jeg elsker ved Moesgaard, det handler ikke kun om fundene, men også om menneskene bag.

En udstilling, der trækker tråde

Bagefter udstillingen står jeg lidt og tager det hele ind, som jeg lige har oplevet. Lige bag mig står ægteparret, jeg mødte inde i udstillingen. Jeg vender mig om og spørger om de har fået mere indblik i kelternes liv efter udstillingen.

“Jeg troede ikke, kelterne var så udbredte,” siger manden. “Fra Grækenland til Jylland, det hele hænger sammen.”
Hun nikker. “Det giver sådan en samhørighed. Som om Danmark pludselig bliver en del af noget større.”

Og det er netop det, udstillingen gør. Den trækker tråde fra Himmerland til Alperne. Fra fortid til nutid.
Moesgaard kalder det Europas urkraft, og det føles præcis sådan. Som en puls, man stadig kan mærke.

Moesgaard har endnu en gang skabt noget, der ikke bare fortæller historien, men lader os mærke den.

FAKTA: Hvem var kelterne?

Kelterne var ikke ét folk, men et væld af stammer, der i jernalderen bredte sig over store dele af Europa, fra De Britiske Øer til Tyrkiet. De blev bundet sammen af handel, religion og et fælles sprog, og de var blandt de første til at udnytte jernet i stor skala.

De byggede befæstede byer, skabte unikke håndværk i bronze og sølv og udførte rituelle ceremonier med guder og naturkræfter.
De ofrede både mennesker og dyr, og menneskehoveder blev bevaret som symboler på magt og beskyttelse.

I Norden satte de tydelige spor. Keltisk inspirerede fund som sølvkedler, smykker og pragtvogne er fundet i danske moser, og især Gundestrupkedlen fra Himmerland regnes for et af Europas mest gådefulde og smukke fund.

Da Romerriget udvidede sig, blev kelternes verden opslugt, men myterne levede videre.
Fra druide legender til moderne traditioner som Halloween.

Fun fact:
Asterix & Obelix er inspireret af kelternes liv og deres tro på, at den, der drak af de hellige kar, kunne opnå udødelighed på slagmarken.

Oplev mere fra udstillingen Kelternes verden – Europas urkraft her