Hvis du kun går mellem hovedscenerne på NorthSide, så går du glip af noget

Der er bare noget særligt ved de steder på en festival, som ikke lige står skrevet med store bogstaver på plakaten. De steder, som du måske ikke planlægger at bruge særlig lang tid på, men som alligevel ender med at tage en hel eftermiddag, fordi du hele tiden finder en ny grund til lige at blive lidt længere.

Sådan har jeg altid haft det med Sideshow på NorthSide.

Tidligere var det et telt du kunne kigge forbi, få et grin over Glitter Wrestling, snuppe en øl og fortsætte videre mod næste koncert. Men i år er det helt forandret. Hvis du går forbi Nova teltet og fortsætter længere ned mod skoven, begynder NorthSide pludselig at skifte karakter. Musikken spiller stadig og øllene flyder stadig. Men stemningen føles helt anderledes.

Hvor Sideshow tidligere var et telt, er det nu blevet et helt område. Og det fungerer overraskende godt.

Et helt nyt hjørne af NorthSide

Det første som du lægger mærke til er ikke nødvendigvis aktiviteterne, men følelsen af at være kommet et andet sted hen. Træfliser knaser under fødderne, skilte peger i forskellige retninger, og rundt omkring sidder festivalgæster ved langborde med øl, cocktails og mad, mens andre går på opdagelse mellem aktiviteter og forsøger at finde ud af, hvad der gemmer sig rundt om det næste hjørne.

Det hele føles lidt skævt på den bedst tænkelige måde.

NorthSide kunne have brugt pladsen på endnu en ølbar eller endnu et område med bænke og borde. I stedet har festivalen valgt at bygge et område, hvor folk kan slå søm i en træstub, kaste med ærteposer, få glitter i ansigtet, se wrestling eller bare sætte sig ned og blive hængende. Det er måske netop derfor området virker. Her handler det ikke om at nå noget. Her handler det bare om at være.

Midt i området ligger den lille Sideshow scene, hvor musikere og entertainere sørger for, at der hele tiden sker noget. Rundt omkring bliver der danset. Flere gange i løbet af eftermiddagen så vi mennesker holde hinanden i hånden og bevæge sig grinende gennem pladsen i lange kæder. Ingen virkede særligt optagede af, hvad klokken var, eller hvilken koncert de skulle nå bagefter. Det var som om tiden bevægede sig lidt langsommere hernede.

Her går du ned for at kigge, og måske sætte dig med en øl. Så sker der noget ved scenen og pludselig er der gået en time mere.

Glitter Wrestling er stadig lige så skørt

Hvis der er én aktivitet, der gennem årene er blevet synonym med Sideshow, så er det Glitter Wrestling.

Voksne mennesker hopper ind i en wrestlingring dækket af glimmer, mens publikum råber, griner og hepper, som om der er tale om en verdensmesterskabskamp. Det er komplet umuligt at tage alvorligt. Og netop derfor virker det.

Da vi kom forbi fredag eftermiddag, stod folk tæt rundt om ringen. Vi faldt i snak med tre unge kvinder, som var kommet for at heppe på deres veninde. Heppe er måske endda en underdrivelse. De skreg så højt, at jeg et øjeblik var i tvivl om, hvorvidt jeg stadig kunne høre på det ene øre bagefter. På den anden side af ringen stod en mand, som ventede på, at hans kammerat skulle i ringen.

Og måske er det i virkeligheden det, der gør Glitter Wrestling så underholdende. Folk kommer ikke kun for showet. De kommer for menneskerne i showet. For veninden, der tør stille sig ind i ringen og for kammeraten. For den person de kender, og som pludselig bliver hovedpersonen foran et publikum af mennesker, de aldrig har mødt før.

Mens glitteret fløj gennem luften og entertainere på scenen kastede endnu mere glimmer ud over både deltagere og publikum, udviklede det hele sig til en blanding af sport, teater og ren festivalabsurditet. Noget af det bedste ved årets udgave var også, at ringen var fyldt med både mænd og kvinder. Flere kvinder stillede op end tidligere, og publikum heppede lige højt uanset hvem, der stod på den anden side.

Det var bare umuligt ikke at smile og heppe med.

Skovbrynet fuldender oplevelsen

Lige ved siden af Sideshow ligger Skovbrynet, som de seneste år stille og roligt er vokset til et af de mest stemningsfulde områder på hele festivalen.

Her står træerne tæt omkring borde og bænke, og mellem stammerne gemmer der sig små barer og en DJ pult. Allerede om eftermiddagen var området fyldt med mennesker, og jo længere dagen skred frem, desto tættere blev der mellem træerne.

Det er svært at tale om Sideshow uden ikke også at nævne Skovbrynet. De to områder hænger naturligt sammen, og sammen med Nova teltet lige ved siden af har NorthSide skabt et helt lille kvarter på festivalen. Et sted, hvor du går ned for at høre en koncert, men ender med at blive hængende til en drink. Hvor du stopper op for at se lidt wrestling og pludselig opdager, at du står og danser mellem træerne en time senere.

Da mørket begynder at falde på, bliver Skovbrynet næsten magisk. Lamperne mellem træerne tændes, musikken flyder mellem stammerne, og området får den slags festivalstemning, som er svær at forklare, men let at forelske sig i.

NorthSide handler stadig om musikken på de store scener. Men noget af det bedste ved årets festival finder du faktisk mellem koncerterne. I de skæve idéer og i de små områder. I de mennesker, der danser med fremmede, hepper på venner i en wrestlingring eller bliver hængende ved et langbord, selv om de egentlig havde tænkt sig at gå videre for længst.
Hvis du kun går mellem hovedscenerne på NorthSide, går du faktisk glip af noget.