Kulbroen i Aarhus: Manden, der ventede 12 år på sin bro

Der er en helt speciel stemning, som jeg husker fra Sydhavnen, dengang jeg første gang fandt vej derned, efter at jeg var flyttet til Aarhus for 7 år siden. De gamle slidte industribygninger, en presenning, der baskede et sted, og ellers ikke ret meget andet. Det var et kvarter, man helst ikke gik ned i om aftenen. Containere stod stablet mellem skure med graffiti, det gamle jobcenter ragede op, og over det hele lå Kulbroen som en sovende kæmpe i beton.

Jeg husker, at jeg tog billeder af bropillerne. Og af jerntrappen op til den lille platform, hvor man kunne stå og kigge ud over havnen, hvis man var modig nok til at klatre derop. Det var noget af det første, der fik mig til at falde for Aarhus. Det rå og det halvfærdige mellem alt det polerede. Steder, der måske ikke lige var lavet til mig, men som jeg kunne være i alligevel.

I dag står jeg det samme sted, hvor alt er forandret. TRÆ rejser sig som et gigantisk trætårn ovenfor mig. Hotellet Belle Guldsmeden står snart færdig til at modtage de første gæster. En orange lift står og venter mellem byggehegnene. Og foran den gamle betonbro, mellem to af pillerne, står Martin Thim Tømmergaard og smiler.

Det begyndte med en udsigt

“Jeg sad på mit gamle kontor ved Kohalen og kiggede over på den her bro hver dag,” siger han. “Det var sådan lidt love at first sight.”

Mens vi snakker, går vi op ad den nye gangbro, der fører fra jorden ved TRÆ og op til Kulbroens dæk. Vinden har lagt sig og solen rammer os med varme stråler. Martin stopper halvvejs oppe og smiler.
“Lige et øjeblik. Jeg er lige nødt til at trække vejret, det går jo meget opad.”

Det er sådan han er. Stædig, som man skal være, hvis man holder fast i en idé i 12 år. Men også varm, og påfaldende beskeden til en mand, der har skubbet et af de største byrumsprojekter i Aarhus ind på listen over ting, der faktisk bliver til noget.

Han fortæller om en rejse til Estland med sin far i 1995, hvor han som dreng stod i en russisk havn fyldt med betonbygder. Den fascination har fulgt ham siden. Da han i 2008 gik på den nyåbnede Highline i New York, blev det konkret. Tanken om at bevæge sig gennem en by i en anden højde fulgte ham hjem til Aarhus.

Og så sad han der på Sydhavnen. Med udsigt til en gammel kulbro, som Aarhus var ved at glemme. Sammen med Daniel Walsh begyndte han at tale om, hvad den kunne blive til. De gik officielt ud med deres idé i 2014.
“Vi startede lidt som sådan nogle betonhuggers,” siger han og smiler stort.

Gangbroen ved TRÆ bygningen.

Den menneskelige skala

Vi går videre op til selve broen. Knap 200 meter strækker den sig i alt, inklusive den nye forlængelse over Spanien. Heroppe er der otte meter ned, og udsigten er præcis det, jeg husker fra dengang, bare med flere bygninger.
På vej op ser jeg et træ, der står mellem to af betonpillerne. Det er ramponeret, lidt ujævnt og helt uden symmetri. Og det får lov at blive stående.

“De er lidt ramponeret, de gamle træer,” indrømmer Martin. “De har fået en hård medfart her under byggeriet. Men de er stærkere, end man tror.”
Det er præcis den slags detaljer, der løfter Kulbroen fra at være endnu et byggeprojekt til at være noget mere. I en bydel, der vokser i glas og højhuse, er der nogen, der har sat sig ned og besluttet, at de gamle træer skal blive. At den menneskelige skala skal med.

Han peger over mod den runde, røde gangbro, der nu kobler TRÆ direkte til Kulbroen. Forklarer, at den nye Belle Guldsmeden får sin reception oppe på selve broen i stedet for i stueetagen. At Moxy hotel også kobler sig på. At man ikke længere bare bygger ved siden af Kulbroen, men forholder sig til den.

“Hvis ikke Kulbroen havde været her, var de tanker jo aldrig opstået,” siger han betænksomt.

Et sted, der lever hele dagen

Og hvad er det så du kommer til at opleve, når du besøger Sydhavnen om et år?
“Du kommer ned på en plads, hvor caféerne er åbne. Hvor der sidder folk ude. Både dem, der arbejder her, og dem der er tilknyttet vores projekter. Om aftenen kan der være koncert inde på Train. Og folk sidder udenfor og spiser. Det her bliver et sted, der lever hele dagen, ikke bare fra ni til fire.”

Det er Kulpladsen, han taler om. Den åbner i foråret 2027 sammen med det grønne forløb under broen, og bliver, som han selv siger, hjertet i det hele. Indtil da kan man fra juni 2026 gå op på selve den hævede promenade og krydse Spanien gennem luften, otte meter over trafikken.

Han nævner også, at de kommer til at lave events på og omkring pladsen. Flere gange om måneden, sammen med naboerne. TRÆ, Jysk Kunstakademi, Billedkunstcenter Aarhus, den nye Porters jazzbar på den anden side af gaden og Birks Køkken. Hele den kulturelle infrastruktur, der allerede er flyttet ind, før Kulbroen i det hele taget er åbnet.
“Der er faktisk kommet flere kulturaktører her, end der var før,” fortæller Martin.

Det er kun begyndelsen på andet afsnit

Jeg spørger, hvordan han har det med at stå her nu, hvor visionen pludselig kan røres. Og jeg kan mærke det, før han svarer. Han virker meget berørt og det er tydeligt at se stoltheden, der lyser ud af ham.”
“Det er lidt vildt, faktisk. Da broen over Spanien blev sat på i februar, stod jeg her om natten og frøs. Det hele har bare været idéer og tegninger og budgetforhandlinger. Og pludselig bliver det en realitet.”

Kulbroen som kulturinstitution flytter ind i Kultårnet ved Kulpladsen, og Martin følger med. I bunden bliver der café og restaurant. På første sal kommer Kulbroens residency-program, som er et udviklingsforløb og arbejdsrum for professionelle kulturskabere, kunstnere og projektmagere. På anden sal Kulbroens egen organisation. Og helt øverst en offentlig tagterrasse, hvor man kan stå og se ud over hele Sydhavnen.”

“Vi har brugt 10-12 år på at nå hertil,” siger han. “Men det er faktisk kun begyndelsen på andet afsnit, siger han og smiler lidt hemmelighedsfuldt.”
Og så går vi ned ad den røde gangbro, ud i et Sydhavnen, der ikke længere er rå på den måde, jeg engang fandt det. Men som heldigvis stadig kan noget. Og som kommer til at kunne meget mere, når den hævede promenade åbner her til sommer.

Fakta om Kulbroen

• Beliggenhed: Sydhavnen, Aarhus.
• Længde: Knap 200 meter inkl. forlængelsen over Spanien.
• Højde: 8 meter over jorden.
• Oprindelse: Opført i 1950’erne som del af Midtkrafts kul- og energiinfrastruktur. Kulbroen er i dag et af de få bevarede spor af det tidligere anlæg.
• Idémænd: Martin Thim Tømmergaard og Daniel Walsh, gik officielt ud med visionen i 2014.
• Bygherre: Aarhus Kommune.
• Arkitekter: Transform, Dissing+Weitling, Lendager Group, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Vega Landskab.

Åbning i fire faser

• Sommer 2026: Den hævede promenade åbner. Du kan gå over Spanien og over til TRÆ.
• Efteråret 2026: Kultårnet åbner med café, *residency, kontor og offentlig tagterrasse.
• Foråret 2027: Kulpladsen og det grønne forløb under broen åbner.
• Senere: Den østlige ende udvikles parallelt med det nye Værestedet.

*Kulbroens residency-program: et udviklingsforløb og arbejdsrum for professionelle kulturskabere, kunstnere og projektmagere.