Frederiksbjerg
8000 Århus C
Frederiksbjerg er et eksklusiv og meget populært sted at bo i Århus C. Hele området er en blanding af eje, og lejeboliger, spisesteder, værtshuse og cocktailbarer. Spændende designbutikker, specialbutikker og gademarkeder. Der er ikke noget at sige til, at området er så populært, lige fra studerende til pensionister.
Jægergårdsgade, der ligger på Frederiksbjerg er én af de mere kendte gader i Århus. Her ligger mange populære in-steder og i weekenden er det virkelig svært at finde en plads ved ét af bordene, hvis du er for sent ude.
Der findes et utal af lejligheder, men bydelen er også kendt for sine gader med de små hyggelige byhuse. Og nogle af dem i forskellige farver, der sætter et helt personlig præg i bydelen.
Beboere og gademarked
Det er ikke på Frederiksbjerg, at du finder meget nybyggeri, hvilket er med til at holde området i sin ældre charme. De små byhuse går rigtig fint i kontrast med de noget større ældre lejlighedsejendomme. Og det er også noget, som er med til at give området sin charme, sammen med de mange små specialbutikker, der ligger i de ældre bygninger.
Frederiksbjerg på lidt over 17.000 indbyggere er større end mange udenfor Århus lige umiddelbart tror, da området også strækker sig over begge sider af Frederiks Alle. Dog er det området omkring Jægergårdsgade og M.P. Bruuns gade, som er mest kendt. Bydelen går nede fra Marselis Boulevard og Strandvejen helt op til Bruuns Galleri samt på den anden side af Frederiks Alle.
En af de charmerende ting ved Frederiksbjerg er Ingerslevs Boulevard marked. Hver onsdag og lørdag bliver parkeringspladserne omdannet til et hyggeligt gademarked.
Det er vigtigt at huske, at hvis du parkerer på pladsen ved Ingerslev, så skal du huske at flytte din bil, hver onsdag og lørdag.
Frederiksbjerg praktisk
Parkering
Beboere parkering, som koster 500 kr om året. Det betyder, at du som beboer må parkere overalt i området.
For besøgende er der parkeringsafgift og det kan være en udfordring at finde en p-plads.
Nærmeste p-hus er Bruuns Galleri.
Offentlig transport
Bybus:
Park Alle, stopper næsten alle bybusserne i Århus.
M.P. Bruuns gade og Sct. Pauls Kirkeplads bus: 13 | 16 | 17 | 18 | 100 | 103 | 302
Frederiks Allé bus: 1A | 2A | 4A | 11 | 14 | 22 | 202
Århus Hovedbanegård ligger ved Bruuns Galleri.
Letbanen stopper på Hovedbanegården.
Antal indbyggere
Der bor omkring 17.000 mennesker på Frederiksbjerg.
Steder i nærheden
Langenæs
Viby J
Marselisborg Lystbådehavn
Havreballe skov
Tivoli Friheden
Tangkrogen
Sydhavnen
Musikhuset
Rådhusparken
Harald Jensens Plads
For enden af Ingerslevs Boulevard ligger det store område, der bliver kaldt Harald Jensens Plads. Her er store røde bygninger med lejligheder efter lejligheder og om sommeren, når træerne springer ud, er de omkranset af grønne områder. Vejen, der går ved siden af pladsen er ret trafikeret, men samtidig også et sted, hvor mange bybusser holder, så det er nemt at tage bussen rundt i Århus.
Naturen ved Frederiksbjerg
En lille rask gåtur eller hurtig cykeltur fra Frederiksbjerg og du befinder dig pludselig i Havreballe skov eller området omkring Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn. I skovene ligger både Tivoli Friheden, Ceres arena og Mindeparken. En varm sommerdag, kan du faktisk med fordel gå eller cykle ud til Ballehage strand ved Varna og Den Uendelig bro. Afhængig af, hvor du bor på Frederiksbjerg er afstanden mellem 2-3 km.
Udover området ved skoven, så ligger der også midt på Frederiksbjerg en bypark, Skanseparken. Her er der masse af bænke og du kan også tage et tæppe under armen og holde picnic på plænen. For børnene er der en stor legeplads ved Skansen Hus og Have, der ligger i parken. Byparken er vældig populær blandt de mange hundeejere, som tager turen rundt i parken med hunden.
Indkøbsmuligheder
Du behøver absolut ikke gå ned på shopping, når du bor på Frederiksbjerg. Du har hele 3 gader og et center at vælge imellem.
Frederiks Alle
Her finder du både supermarkeder, spændende restauranter og take away, frisører, specialbutikker, tøjbutikker og meget mere. Frederiks Alle er en ret trafikeret gade i Århus, da det er en indfaldsvej og det er nødvendigt at krydse gaden for at komme rundt i de forskellige butikker.
M.P. Bruuns gade
Gaden går fra banegården og op til Sct. Pauls Kirke. Her ligger masser af små og virkelig hyggelige specialbutikker og spisesteder. Her er små tøjbutikker med andre mærker, end de store tøjkæder. Blomsterbutikker, slagtere og bagere. Det er også på M.P. Bruuns gade, at du finder nogle af byens meget populære værtshuse, som har åben hver dag, hvis du føler for lidt social hygge. Er det en film, du har lyst til at se i biffen, så er det nemt lige at smutte i IMAX. Biografen, der ligger i Bruuns Galleri med bl.a. indgang fra M.P. Bruuns gade.
Bruuns Galleri
Så er der selvfølgelig også Bruuns Galleri, med alle de butikker, der hører med til et storby center. Fordelen ved centret er, at de har åbent til kl. 20. Hvis du lige står og mangler et par sko eller noget fra Matas, er det nemt at smutte en tur i centret. Hvis du skal handle madvarer, så ligger Kvickly godt placeret, så det er nemt at gå ind fra Jægergårdsgade.