Christiansbjerg

 Christiansbjerg er et etableret villakvarter med mindre muremesterhuse og rækkehuse fra 30’erne og 40’erne, sammensat med moderne lejligheder og ungdomsboliger. I de ældre dele af området er det hovedsageligt beboet af familier, der har boet der længe og for mange fra de var unge og til de nu er blevet ældre.

Christiansbjerg i Aarhus

Christiansbjerg i Århus

For de 23.000 indbyggere er det et boligkvarter og hvis du har lyst til en aften ude at spise, så er det ind til centrum eller en af de øvrige nærområder som Risskov eller Trøjborg. Og skal du ind til centrum, så er det bare på cyklen og ned af bakken, så er du hurtigt inde i midtbyen.

Som en del af bydelen ligger Katrinebjerg, også kendt som IT-byen i Århus. Katrinebjerg er et innovativt IT-område og er blevet lidt en selvstændig enhed i bydelen.

Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus

Boliger på Christiansbjerg

Der bygges stadig nye boliger i området og det er da også med de forskellige uddannelser i mente, at der på hjørnet af Kathrinebjergvej og Møllevangsallé bygges 390 ungdomsboliger med tilhørende parkeringskælder.

Derudover er der planlagt 1.000 nyt boliger omkring området ved Katrinebjerg. Disse er både til privat, men også til erhvervs- og uddannelsesformål.

Et kendemærke ved Christiansbjerg er det 38 meter høje Vandtårn på Randersvej og som står lige ved siden af Århus Akademi. Det er da også Akademiet, der i dag ejer Vandtårnet og bruger det til undervisning og administration.

En anden uddannelsesinstitution, der har fået nye rødder ved Katrinebjerg, er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). I 2020 slår de dørene op i en ny bygning efter at være flyttet fra Skejby.

Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg Storcenter Nord
Christiansbjerg i Aarhus

Spisesteder på Christiansbjerg

Der er enkelte spisesteder i bydelen. Men selvom det ikke er det, som Christiansbjerg byder mest på, så kan du gå i Storcenter Nord med de 60 butikker, deriblandt også supermarkeder.

Samtidig er der planer om at Storcenter Nord skal udvides med flere butikker og biograf og private boliger. Disse planer er dog lige blevet vedtaget, så byggeriet er ikke gået i gang endnu.

Og så er der selvfølgelig også skoler for både de mindre børn og studerende. Du finder både vuggestuer, børnehaver og folkeskoler i området.

Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus

Vestereng og motion

Det er ikke kun boliger og Tech områder, du finder her. Du kan også gå vandreture i det beskyttede naturområde Vestereng. Et skov- og engområde, som ligger nord for Christiansbjerg. I Vestereng er der et rigt dyre- og planteliv og der er også mulighed for at se nogle af de mere sjældne dyr i området. Og er du hundeejer, må du lufte hunden uden snor, så længe du har kontrol over den. Skulle du få lyst til en overnatning eller to, så er der gratis shelters med bålplads.

Hvis du er til det mere indendørs eller har børn, så ligger Århus Skøjtehal i området også. Og i åbningsperioden er der hver måned isdisko, med høj musik og masser af kulørte lamper.

I Christiansbjerg hallen lige ved siden af er det både muligt at spille håndbold, fodbold og badminton.

Tager du bussen, holder bus 6A lige udenfor Skøjtehallen og dermed også tæt på Vestereng skov.

Vestereng Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg Vestereng i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus

Indkøbsmuligheder

 

Storcenter Nord

I centret ligger der 60 specialbutikker og skal du handle stort ind, så finder du både Føtex og Netto i centret. Derudover ligger der spisesteder og take away restauranter.

I centret er gaderne inddelt i farver, som rød, gul, orange, lille m.m. Det gør det nemmere for dig at finde rundt i centret.

Hvis du kommer med bus, så er det bus 2A, som du skal hoppe på. Den stopper tættest på centret.

Har du mindre børn, er centret et godt sted at tilbringe et par timer med børnene. Her kan de tumle i det store legeland, som ligger i centret.

Butikkerne har åbent hver dag fra kl. 10 – 19 og Føtex fra kl. 07 – 21.

Christiansbjerg Storcenter Nord
Christiansbjerg Storcenter Nord
Christiansbjerg Storcenter Nord

Randersvej

Ved den store indfaldsvej Randersvej finder du både Netto og Rema. Her ligger også Flügger farver og McDonald’s. Og så ligger her ikke mindre end 4 tankstationer.

Ved Randersvej kan du hoppe på Letbanen, hvis du skal til og fra Christiansbjerg.

Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus
Christiansbjerg i Aarhus

Se flere billeder fra Christiansbjerg her

Praktisk info Christiansbjerg

Parkering

Der findes 1000 gratis p-pladser ved Storcenter Nord.

For de fleste nybyggede lejligheder på Christiansbjerg er der tit enten p-kælder eller parkeringsområde ved bygningerne.

Offentlig transport

Bybus og Letbanen:

Randersvej stopper bus: 5A | 12 | 16 | 18 | 100 | 117 | 118 | 120 | 121 | 122 | 123 | 200.

Storcenter Nord bus 2A

Rundt på Christiansbjerg bus 6A

Paludan Müllers Vej bus 13.

Letbanen stopper på Randersvej.

Postnr. Christiansbjerg

Postnr. Christiansbjerg: 8200 Århus N

Antal beboere

 Der bor omkring 23.000 mennesker på Christiansbjerg.

Steder i nærheden

  • Trøjborg
  • Skejby
  • Risskov
  • Hasle
  • Riis skov