At være menneske – samtidskunst i samtale med Ovartaci

På Museum Ovartaci kan du lige nu opleve en udstilling, hvor tolv samtidskunstnere tager afsæt i én af Danmarks mest særegne kunstnere. Udstillingen At være menneske er ikke en hyldest i traditionel forstand, men en række personlige fortolkninger af Ovartacis liv, kunst og tanker.

Fælles for værkerne er, at de kredser om identitet, sårbarhed, håb og det at finde sin plads i verden. Resultatet er en udstilling, hvor hvert værk har sit eget udtryk, men hvor de tilsammen danner en spændende dialog på tværs af generationer.

Mit bedste råd er at begynde besøget i Museum Ovartacis faste udstilling.

Her møder du Ovartacis egne tegninger, figurer, maskiner og skulpturer, og det giver en helt anden forståelse af særudstillingen. Mange af de tolv kunstnere har hentet inspiration i netop hans formsprog, symboler og livshistorie. Når du først har lært Ovartacis univers at kende, bliver de mange referencer langt lettere at få øje på.

Tre rum med hver deres stemning

Udstillingen breder sig over flere områder af museet. Den begynder allerede på torvet foran museumsbutikken, fortsætter gennem gårdhaven og samler sig i særudstillingsrummet, hvor størstedelen af værkerne er placeret.

Her møder du malerier, skulpturer, tekstilværker, lydinstallationer og interaktive værker side om side. Udtrykkene er meget forskellige, men de taler alle ind i de spørgsmål, som også optog Ovartaci. Hvem er vi? Hvordan ser vi os selv? Og hvordan bliver vi set af andre?

Et rum fyldt med kontraster

Et af de første værker, der fanger opmærksomheden, er Jacob Hoffs triptykon med tre grønne portrætter.

Det er især øjnene, der bliver siddende. De virker næsten levende, og uanset hvor du står i rummet, oplever du, at de følger dig. Det er et af de værker, der får dig til at standse op lidt længere, end du havde regnet med.

Midt i udstillingen svæver Marie J. Engelsvolds store gule installation. Den virker let, næsten svævende, selv om materialerne fortæller en anden historie.

Rundt om den møder du blandt andet Jonna Pedersens røde installation, Stig Weyes farvemættede malerier, Jette Dalsgaards skulpturer og Bjørn Eriksens lydværk, som du selv kan spille på.

Det er netop sammensætningen, der gør udstillingen interessant. Værkerne ligner ikke hinanden, men de kredser om mange af de samme temaer.

Farver, der trækker dig tættere på

Stig Weyes fire høje billedpaneler er blandt udstillingens mest iøjnefaldende værker.

På afstand møder du de stærke farver. Kommer du tættere på, begynder små figurer, bygninger og symboler langsomt at træde frem. Der er hele tiden nye detaljer at opdage, og værkerne inviterer til, at du bliver stående lidt længere.

Mere end en fortælling om Ovartaci

Selvom udstillingen tager udgangspunkt i Ovartaci, handler den ikke kun om ham.

De tolv kunstnere bruger hans liv og kunst som afsæt for at undersøge temaer, der stadig er aktuelle. Identitet, fællesskab, ensomhed, frihed og menneskelig sårbarhed bliver fortolket gennem vidt forskellige materialer og kunstneriske udtryk.

Det gør, at udstillingen både fungerer som en introduktion til Ovartacis betydning og som en selvstændig oplevelse.

Giv dig tid

Der er ikke én rigtig vej gennem udstillingen.

Nogle værker fanger dig med det samme. Andre vokser, jo længere tid du bruger sammen med dem. Det er en udstilling, der belønner nysgerrighed, og hvor det godt kan betale sig at vende tilbage til et værk, man allerede er gået forbi.

Hvis du besøger Museum Ovartaci, er At være menneske et oplagt supplement til den faste samling. De to udstillinger løfter hinanden, og tilsammen giver de et nuanceret billede af både kunstneren Ovartaci og den inspiration, hans værker fortsat giver videre.

Praktisk

3. oktober 2025 – 31. januar 2026

Kunstnersammenslutningen PRO med gæster

Tip: Begynd med Museum Ovartacis faste udstilling. Det giver en langt større forståelse af de værker, du møder i særudstillingen.