Aarhus Inside logo

Tivoli Friheden

Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C

Blomsterfestival Tivoli Friheden
Jul i Friheden 2023 Bodebyen
Halloween Tivoli Friheden 2023 Græskar manden
Tivoli friheden fed fredag

Flere gange om året skaber Tivoli Friheden ekstra magi for deres gæster.

Tivoli Friheden åbnede sine porte tilbage i starten af 1900-tallet og har udviklet sig til et af byens mest elskede steder for både lokale og turister.

Friheden er så meget mere end bare forlystelser. Forestil dig at sidde under åben himmel og nyde en livekoncert, eller grine sammen med familien til et teaterstykke. Parken er vært for et væld af kulturelle arrangementer hele året rundt. Det betyder, at uanset hvornår du besøger, er der noget spændende på programmet.

Friheden skifter ansigt gennem året, og hver sæson bringer sine egne unikke begivenheder. I sommeren blomstrer parken op med Blomsterfestivalen, hvor du kan vandre blandt tusindvis af farvestrålende blomster. I efteråret? Det er tid til Halloween, hvor parken forvandles til et spøgelsesrig fuldt af sjov og uhygge. Og når vinteren kommer, så er der julelys og festligheder, der lyser op i mørket og varmer hjertet.

Friheden er også et frirum midt i byen. Her kan du finde rolige grønne områder, hvor du kan slappe af og bare nyde øjeblikket. Og når sulten melder sig, er der masser af spisesteder, der serverer alt fra en hurtig bid mad til lækre gourmetretter.

Med sin centrale beliggenhed og let adgang via offentlig transport eller bil, er Friheden nem at besøge. Parken er ikke kun en turistattraktion, men også en aktiv del af lokalsamfundet, og lægger stor vægt på miljøvenlige initiativer og bæredygtighed.

Så hvis du leder efter et sted at lade op, have det sjovt eller bare nyde en god dag, så er Tivoli Friheden stedet at være. Det er et sted, der bringer folk sammen og skaber minder, som varer livet ud. Hvorfor ikke tage et smut forbi og opleve det selv?

Tivoli Friheden

Åbningstider

Se åbningstider på Tivoli Frihedens hjemmeside.

Kontaktinfo

Telefon: 86147300
Mail: tivoli@friheden.dk

Info

Du må gerne medbringe mad men ikke drikkevarer, når der er Fed Fredag.

Parkering

Parkering på ved Skovbrynet, ved Havreballe skovvej eller på P-pladsen ved Ceres Arena.

Offentlig transport

Bus 11, 13, 16, 18 og 42 stopper tæt ved Friheden.

Fed Fredag

Få oversigt over Fed Fredag i Friheden her

Friheden året rundt

Friheden kan byde på meget mere end en tur med børnene i en af karrusellerne eller de andre forlystelser.

3 gange om året åbner Tivoli Friheden op for en brag af en udsmykning af hele parken. I sommerperioden er det mange tusinde blomster, som du kan nyde til Blomsterfestivalen. I efterårsferien er Friheden hjemsøgt af spøgelser, der husere rundt blandt de mange græskar til Halloween. Og til november og december kan du nyde hele parken, der lyser op i et smukt juleland.

Her kan du få en oplevelse uanset, om du har børnene med eller vælger at tage afsted uden børn. Er du til alle gode gange 3 og besøger parken ved alle begivenhederne, vil du også se, at nogle af deres rekvisitter bliver genbrug på forskellige kreative måder. Blandt andet Frihedens blå folkevogn, der både bliver pyntet med blomster, græskar og julelys. Derudover kan du også se de smukke buer i alléen, der starter, når du går ind i parken, blive pyntet efter temaet i begivenheden.

Blomsterfestival i Tivoli Friheden

Den første store begivenhed i Tivoli Friheden starter i juli med Danmarks største Blomsterfestival. Den første af slagsen blev afholdt i 2020 og har fået stor succes så den kommer til at fortsætte i Friheden. Flere tusinde blomster byder dig velkommen overalt i parken og selvom du ikke selv har grønne fingre, så er det stadig en oplevelse at gå rundt blandt de mange kreative opsatser.

Tivoli Friheden benytter sig af mange samarbejdspartnere, når de laver de store arrangementer. Det er derfor et stort puslespil, der skal lægges, når de afholder Blomsterfestivalen. Lige fra de mindste opsatser i parken til retterne, der bliver kreeret i restauranterne. Alt omhandler og udvikles omkring blomster og planter. En af de mere kendte er havemanden Claus Dalby, der er at finde i parken til forskellige arrangementer. Men også kokke, blomsterbindere og havebutikker sørge for, at det bliver en unik oplevelse for alle sanser, når du går rundt i parken.

Halloween i Friheden

Siden 2007 har Friheden budt deres gæster ind i en verden af uhyggelig genfærd, hekse og overnaturlige væsner. Af de 3 store årlige begivenheder, som afholdes i Friheden, er Halloween den ældste. Her kan århusianere tage forskud på rædslernes glæde inden den 31. oktober, hvor Halloween officielt afholdes i Danmark.

Når turen til parken planlægges, er det en god ide at få oplevelsen med, både i dagslys og efter tusmørket indtræder. For når mørket falder på kommer den gysende stemning rigtig frem og den ellers så fredsommelige park omdannes til et skræmmende univers helt i Halloweens ånd.

Halloween i Friheden er ikke kun for familier med mindre børn. Om dagen er de fleste events tilrettelagt, så de yngste kan få en sjov og spændende dag. Når skumringen begynder at falde på, fyldes parken med teenagere og voksne uden børn, der suger hver en uhyggeligt stemning til sig.

Når mørket sniger sig ind over parken, begynder de mange lys at tændes og det er pludselig en helt anden oplevelse, der kommer krybende ind under huden. Hvad der tidligere så ganske uskyldigt ud, får nu en helt anden effekt her i skæret fra både lys og røgen, der stiger op.

Jul i Friheden

Jul i Friheden foregår fra midten af november til 30. december og er blevet afholdt siden 2016. Hele parken er omdannet til et kæmpe jule- og vinterland med smukke lys, der glimter, masser af juleboder og juletræer. Hvis du har lidt udfordringer med, at juleglæden ikke rigtig vil indfinde sig, så er det bare med at tage en tur i Tivoli. Her er du garanteret at blive bombarderet med så mange smukke juleindtryk, at stemningen vil komme helt af sig selv. Den starter allerede, når du kommer ind i parken.

Duften af jul i Tivoli Friheden
Der er ingen grund til at spise, inden du tager til Jul i Friheden. Faktisk vil du fortryde, hvis du ikke er sulten, når du går rundt blandt de mange madboder. Ingen jul uden risengrød, som også kan købes i en af madboderne. Eller var det noget med en gourmet hotdog. Hvis du kan lide en god flæskestegburger, så gør dig selv den tjeneste at købe den, når du besøger Friheden. Det er uden tvivl en af byens bedste og så er den toppet med en håndfuld knasende flæskesvær.

Udover de lækre madboder, kan du købe både håndlavet julepynt og smukke værtindegaver, så hold øje med alle boderne, når du går rundt i parken.

Ansat i Friheden

Noget af det første, som møder de besøgende, er en smittende humørbombe fra Lykkehjulet. Her står en af de ansatte dagen lang og spreder på mest positive vis budskabet om, at dit held findes lige netop her ved Lykkehjulet. Alle de ansatte i Tivoli Friheden er med til at sprede glæde og positiv stemning blandt de besøgende. Carl, der nu arbejder på 5. sæson, stillede op til en snak omkring, hvad det vil sige at være sæsonansat i Friheden. “Du finder ikke en arbejdsplads i Danmark, hvor de ansatte er mere tætte end her i Tivoli og det er med til at styrke det sociale fællesskab ”.

Motivation og fællesskab
Carl har arbejdet i Friheden siden han var 15 år og er en af de sæsonansatte, der kommer igen år efter år. De sidste 3 år har han haft ansvaret som områdeleder og ved, hvad der skal til for at holde den positive gejst dagen lang. “Når man har en arbejdsplads, hvor der er så godt et fællesskab, så kommer motivationen helt af sig selv og man glæder sig bare til at komme på arbejde”. En af de vigtigste kvalifikationer til at få et job i Friheden er det høje servicekrav. “Det vigtigste er, at de besøgende har følt, at servicen har været helt i top, når de går ud af parken og at de har haft en dag, de ikke glemmer”. Derfor bliver alle ansatte trænet i at kunne levere den bedste service og her er det områdeledernes daglige opgave at rose og motivere de ansatte til at yde deres bedste.

Jul i Friheden 2023 Magisk træ og Sky Tower
Halloween Tivoli Friheden 2023 gæst
Restaurant Backstage Tivoli Friheden personale Århus
Blomsterfestival Tivoli Friheden
Halloween Tivoli Friheden 2023 Ild
Halloween Tivoli Friheden 2023 par
Blomsterfestival Tivoli Friheden
Tivoli Friheden Blomsterfestival 2021
Blomsterfestival-i-Tivoli-Friheden-Medarbejder
Jul i Friheden 2023 juletræ

Brug for oplevelser i Aarhus?

Tekst af: Christina Hazelden
Udgivet: 23. maj 2022

Copyright: Wyrle Studio og AarhusInside