Aarhus inside fritlagt logo

Tivoli Friheden Jul

Skovbrynet 5, 8000 Aarhus

ProgramKøb billet

Tivoli Friheden jul bringer julemagien til Århus

Når du træder ind gennem porten i november og december i Tivoli Friheden, bliver du opslugt af en funklende verden med tusindevis af lys, der skinner om kap fra selv den fjerneste krog i parken. Julemagien sætter allerede ind, når du går igennem den lange lystunnel, hvor over 50.000 funklende lys byder dig velkommen til Jul i Friheden.

Sky Tower juletræet

Uanset hvor du befinder dig i parken, så kan du nyde det smukke 40 meter høje Sky Tower med de funklende klare og blå lys. Hele 2,1 kilometer lyskæder er blevet viklet rundt om tårnet, som kan ses flere kilometer borte. Under tårnet kan du teste din motorik, tage et par skøjter på og skøjte på den lille skøjtebane i skæret af de mange lys.

Hjertekig

På søen kan du tage en tur i en bådene og sejle rundt om den kæmpe store julekugle, der lyser op og spejler sig i vandet. Hører du til de mere modige, så er det måske turen op i den 65 meter høje Hjertekig, der er svøbet ind i røde julelys, du skal forsøge. Ligesom Sky Tower kan den også ses langt væk.

Julemandens by i Friheden

Som en fast tradition gennem 6 år har julemanden hjulpet Tivoli Friheden og i Julemandens by under de mange julelys, er julemanden klar til at høre alt om dine juleønsker. Som julemanden også udtrykker med stor begejstring, så er der ingen tvivl om, at parkens gæster er kommer her for at komme i julestemning.

Det er mest børnene, som kommer forbi julemandens hus med ønsker, men her kommer også teenagere, som har brug for en snak, hvis de har lidt udfordringer i livet.

Madboder i Jul i Friheden

Rundt i parken bliver du nemt fristet af de lækre dufte fra de mange oplyste træhuse, hvor du finder alle madboderne. Foran Hermans ligger Bodebyen på et varmt tæppe af flis og hvor der i skæret fra de hyggelige bålsteder, er mulighed for at få vinterkulden væk med varm kakao eller gløgg. Ud over de varme drikke finder du også lækre madboder.

Ingen jul uden julegodter og er du typen, som godt kan tåle det ekstra stærkt eller kommer der en drillenisse frem i dig til en adventsgave, så smut ind til Chili Klaus i Bodebyen. Skal det være lidt mere sødt, kan du gå ind lige ved siden af til Mols bolsjer.

Boder ved springvandet

Det er ikke kun i Bodebyen, at du kan blive fristet. Rundt om springvandet, der er slukket hele julen i anledningen af det store juletræ i midten, står de oplyste træhuse og frister. Får du ikke nok julestemning ved at gå rundt i parken, kan du toppe den med at træde ind i juletræet ved springvandet. Når du står i midten, skifter de mange lys farve til rødt og du bliver indhyllet i julemusikken, der strømmer ud af højtaleren.

Der er masser af mulighed for at sidde og nyde stemningen og lysene i Friheden og ved springvandet kan du sætte dig og tage en velfortjent pause, mens du sætter tænderne i nogle lækre varme churros med nutella.

Tivoli Friheden Jul online

Kontaktinfo

Telefon: 86147300
Mail: tivoli@friheden.dk

Åbningstider

Se åbningstider på Tivoli Frihedens hjemmeside.

Link i header her på siden.

Målgruppe

Parken er åbent for alle aldre.

Parkering

Parkering på ved Skovbrynet, ved Havreballe skovvej eller på P-pladsen ved Ceres Arena.

Offentlig transport

Bus 11, 13, 16, 18 og 42 stopper tæt ved Friheden.

Jul i Friheden 802 » Aarhus Inside

Tivoli Friheden i Århus

Se mere fra Tivoli Friheden i Århus

Tekst af: Christina Hazelden
Udgivet: 17. december 2022

Fotograf: Wyrlestudio.