Post Malone med en stemme, der satte sig i kroppen på tusinder i Horsens

Det var en af de aftener, hvor man allerede i køen kunne mærke, hvad der ventede. Udenfor Nordstern Arena i Horsens snoede rækkerne sig lange, og man kunne ikke undgå at lægge mærke til alle cowboyhattene. Fansene havde taget Post Malones nye persona til sig, countryinspireret, rå og ærlig, præcis som hans seneste album F-1 Trillion, hvor han har allieret sig med navne som Dolly Parton, Morgan Wallen, Jelly Roll og Tim McGraw.

Men det var ikke kun de nye fans, der var mødt op. Blandt hattene stod også dem, der havde været med fra starten, og som stadig havde sange som Go Flex og Feeling Whitney i hjertet. Det blev tydeligt senere på aftenen, da nostalgien for de gamle numre levede side om side med glæden over de nye.

Fotograf Torben Thorhauge

En koncert for vennegrupper og generationer

Da dørene åbnede kl. 17, strømmede vennegrupper i alle størrelser ind på arenaen, tre, fire, seks personer, der alle bar den samme energi, spænding og glæde. Det var en koncert for fællesskabet, for at dele musikken, råbene og tårerne.

Og da Post Malone præcis kl. 21.30 trådte ind på scenen, var det som om hele arenaen løftede sig. Fra Better Now til Wow, fra rockstar til Candy Paint og M-E-X-I-C-O, hvert eneste nummer blev sunget med. Det var tydeligt, hvor meget hans musik havde betydet gennem årene.

For nogle var det de festlige sange, der havde sat lyd på byture og ungdom. For mange var det de stille øjeblikke, I Fall Apart og Feeling Whitney, hvor sangene havde hjulpet gennem hjertesorg og ensomhed. Og for andre var det de nye countrytracks som Losers, Wrong Ones, I Ain’t Comin’ Back, Finer Things, Pour Me A Drink og Dead At The Honkey Tonk, der viste, at Post Malones rejse også kunne blive en del af deres.

Fotograf Torben Thorhauge

Skååål med fodboldsange

Han var ikke bare en superstjerne på afstand. Hele vejen igennem mødte han sine fans i øjenhøjde. Rampen, der gik som et T ned i publikum, blev hans scene lige så meget som hovedscenen. Han satte sig på trinene, bukkede sig ned, sang direkte til de forreste. Flere gange hævede han sin ikoniske røde plastikkop, en red solo cup, symbolet på fest og fællesskab i USA og råbte et rungende ”skååål” til danskerne. Publikum kvitterede med jubel og skål tilbage.

Og som om det ikke var nok, havde han valgt en T-shirt med det danske flag og ordet Denmark trykt hen over brystet. Når publikum brød ud i fodboldsange, det klassiske ”lå-lå-lå”, stod han dér, i røg og lys, iført Dannebrog på maven, og tog imod som en af os.

Fyrværkeri, ild og historierne bag sangene

Koncerten var mere end en hitparade. Indimellem fortalte han historierne bag sangene, om hjertesorg og livets svære perioder. Det gav hvert nummer en ekstra vægt, mens han åbnede op om sit eget liv for arenaen.

Og selv mens han konstant gik rundt på scenen med en smøg i hånden, leverede han vokalerne upåklageligt. Hans stemme ramte hver eneste tone med en lethed, der imponerede, men det var mere end teknik. Der var en empati i stemmen, en varme, der satte sig i kroppen på publikum, så man ikke bare hørte sangene, man mærkede dem.

Og så var der de visuelle øjeblikke, flammerne, der skød op bag scenen, fyrværkeriet, der eksploderede over stadion, mens publikum skrålede højere og højere.

Fotograf Torben Thorhauge

Congratulations og budskabet til fansene

Til sidst forlod Post Malone scenen og dukkede op på et podie ude blandt publikum på den anden side af inner circle. Her, tæt på de fans, der havde stået bagerst, satte han koncertens punktum med Congratulations.

En sang fra debutalbummet Stoney i 2016, hans egen fortælling om kamp, succes og hårdt arbejde.

”I can’t begin to tell you how many times that some motherfucker told me ’You’re a one hit wonder… you’re never gonna fucking do anything… you’re never gonna come back to Denmark.’ … Don’t ever be goddamn scared to chase that fucking shit, don’t ever be fucking scared to be yourself and do whatever the fuck you want to do.”

Ordene ramte dybt. Det var råt og ærligt.

Mere end bare en koncert

Selvom musikanmeldere hurtigt diskuterede, om Post Malones brede diskografi og country skift gør koncerterne for usammenhængende, så var det tydeligt i Horsens, at netop den blanding gør hans shows unikke. Det var en rejse gennem hele hans karriere, fra hjertesorg til heling, fra ensomhed til fællesskab. Temaerne, han altid har holdt fast i. Kærlighed, succes, misbrug, tvivl og personlig vækst, blev bundet sammen af fansene, der sang hver linje med.

Da klokken slog 23.30, og fyrværkeriet lagde sig over stadion, gik folk ud i natten med hæse stemmer, ømme fødder og røde plastikkopper som souvenirs. Det her var mere end bare en koncert. Det var en aften, hvor Post Malones musik mindede os om, hvorfor vi blev fans i første omgang og hvorfor vi stadig er det.

Setliste:

• • Texas Tea
  • Wow
  • Better Now
  • Wrong Ones
  • Go Flex
  • Hollywood’s Bleeding
  • I Fall Apart
  • Losers
  • Goodbyes
  • M-E-X-I-C-O
  • What Don’t Belong to Me
  • I Ain’t Comin’ Back
  • Feeling Whitney
  • Stay
  • Circles
  • White Iverson
  • Psycho
  • Candy Paint
  • Finer Things
  • Pour Me a Drink
  • Dead at the Honky Tonk
  • Rockstar
  • I Had Some Help
  • Sunflower
  • Congratulations