Generationernes fest – Rejsen gennem musikkens fællesskab

En smuk forårsaften, hvor solen malede himlen i gyldne og orange nuancer, besluttede jeg sammen med fotograf Carsten Wyrle at tage ud på sommerlang rejse ind gennem musikkens forunderlige verden. Vi planlagde at besøge festivalpladser i Danmark og opleve musikkens magi. Se fællesskaber blive skabt på tværs af generationer, kulturer og forskelligheder. Se generationer blomstrer som smukke haver, hvor toner og rytmer bliver til livlige blomster, der inviterer alle til at danse i deres duftende regn. Vores mål var at forstå, hvordan festivalerne kunne bygge bro mellem generationerne

Dette er en beretning om vores sommerrejse i 2023, hvor vi udforskede sommerens festivaler og delte vores oplevelser.

Fællesskabet, samlet af musik

Vores rejse skulle forhåbentlig afdække en dybere sandhed om musikkens unikke evne til at forene mennesker, uanset deres generation, baggrund og tidsalder. Fra de yngre generationer, der udforsker fremtiden, til de ældre, der genopliver fortiden, deltager vi alle i den samme fest, hvor musikken fungerer som vores universelle sprog og skaber sammenhæng og samhørighed. Sommeren 2023 skulle dedikeres til dette fællesskab, hvor musikken fungerede som dirigenten, og publikum var det harmoniske orkester. Festivalerne blev det perfekte sted for os at opleve denne tidløse fest – en fest, der mindede os om, at når vi er samlet og lytter til musikkens toner, deltager vi i en større historie, en historie om samhørighed, glæde og magi.

En sommer dedikeret til fællesskabet

En plan var blevet lagt. Vi havde nøje udvalgt en række forskellige festivaler, hver med sin helt egen unikke karakter. Vores sommer skulle dedikeres til:

• NorthSide i Aarhus
• CopenHell på Amager
• Vig Festival på Sjælland
• Smukfest i Skanderborg

Mens solen steg højere på himlen og den pulserende energi på festivalpladserne begyndte at fylde luften, begav vi os ud på vores rejse, fyldt med forventning, glæde og en bil overfyldt med kameraer, lydudstyr og solcreme. Vi var klar til at dykke dybt ned i festivalverdenens magiske verden og forhåbentlig få en smagsprøve på musikkens evne til at forene generationer og skabe en uforglemmelig fest i kærlighedens tegn.

Festivalernes steder fungerede som samlingspunkter, hvor mennesker fra vidt forskellige egne af landet mødtes for at dele øjeblikke, minder og venskaber på tværs af musikkens universelle sprog. Festivalpladserne blev nærmest forvandlet til midlertidige oaser, hvor alder og baggrund mistede deres betydning, og musikken virkede som en slags magisk formular, der forenede mennesker.

Allerede på den første festival, som var NorthSide i Aarhus, stiftede vi bekendtskab med et fristed for fællesskab, både med hinanden og musikken. Personligt havde vi set frem til at opleve Nik & Jay live og se, hvordan forskelle i alder, religion og personlighed kunne smelte sammen i en fælles sang, når de optrådte med deres velkendte hits som “Boing Boing.” Et hav af mennesker havde samlet sig. Generationer stod side om side foran scenen på NorthSide, og vi kunne iagttage, hvordan ungdommens energi mødte de ældres erfarne nik til rytmerne. Det var, som om musikken fungerede som en tidsmaskine, der tillod alle at træde ind i fortiden og danse sammen på tværs af årtier.

NorthSide var en bemærkelsesværdig oplevelse på grund af den utrolige mangfoldighed af kulturer, der samledes for at skabe et musikalsk tilflugtssted. Det var virkelig inspirerende at se, hvordan arrangementet prioriterede alle aldersgrupper og tilbød oplevelsesmuligheder ud over blot mad og drikke. Her kunne man trække sig tilbage og fordybe sig i sit eget selskab eller sammen med sine nærmeste. Man kunne bare eksistere i deres lille fristed af frihed, mens man lavede blomsterkranse eller tilegnede sig ny viden om naturen og andre kulturer.

Fotograf Carsten fra Wyrle Studio, som havde indfanget de fortryllende øjeblikke på festivalerne, bemærkede:

“Det er en fantastisk oplevelse at iagttage, hvordan musikken forener generationer og kulturer. Alle synger og danser sammen. Når jeg ser gennem objektivet på mit kamera, kan jeg mærke den samme glæde og fællesskabsfølelse, som deltagerne oplever.”

Vi indser pludselig, hvor afgørende det er at indfange disse øjeblikke, ikke blot som billeder, men som en skildring af musikkens transformerende kraft. I denne sommer, hvor musikken fungerede som soundtracket til generationernes fest, var vores mål at dokumentere, hvordan musikken forbinder mennesker på tværs af aldre og baggrunde, og skaber et midlertidigt fællesskab, der mindede os om, at vi alle delte en grundlæggende menneskelig glæde og en dyb længsel efter forbindelse.

Det er ikke kun på dansegulvet, at musikken udfolder sin kulturelle brobyggende effekt. På festivalpladsernes madboder kunne oplevede vi, hvordan mad og musik forenede sig og skabte en spændende kulinarisk oplevelse. For eksempel valgte NorthSide at servere udelukkende vegansk mad, hvilket var en udfordring for vores kære fotograf. Under en samtale med en af madboderne om forholdet mellem mad og musik, svarede Benjamin, som stod bag disken:

“Musikken skaber en atmosfære, hvor folk deler glæden ved forskellige oplevelser. Både musikalsk og smagsoplevelser samt kulturelle traditioner. Det er som om musikken får maden til at smage endnu bedre og vi klager bestemt ikke over besøgende”

Gennem fotografier og interviews blev det klart, at denne sommer ikke blot ville være fyldt med festivaloplevelser, men snarere en hyldest til festivalernes evne til at opbygge forbindelser, der gik ud over ord og udtryk. Det var en sommer, hvor musikken blev vores universelle sprog, og hvor vi alle var en del af et imponerende fællesskab, forenet i festlighedens navn på tværs af generationer.

Lyden af samhørighed

På hver eneste festivalplads indhyllede musikkens toner publikum som en varm omfavnelse, skabende en unik følelse af samhørighed. Det var ikke bare folk, der sang med på de optrædende kunstnere; de sendte også kærlighed og respekt deres vej og takkede dem for at berige dem med musikalsk kultur. Hjerter og håndtegn fløj i retning af scenen, og til tider kunne man endda se tøjstykker blive kastet op mod kunstnerne som en gestus af taknemmelighed for det, de delte ud over scenen til festivalpladsen. Dette skete uanset alder, baggrund eller livshistorie. Publikum og gæster blev fortryllede af musikkens rytmer og toner, der forenede dem i et øjeblik af fælles glæde og forbindelse. Lyden af samhørighed, der opstod på festivalpladserne, virkede som en magisk formel, der midlertidigt frigjorde os fra hverdagens rutiner og samlede os i en festlig og kraftfuld bølge af følelser.

CopenHell var virkelig en unik oplevelse. Det var en kultur, Christina aldrig tidligere havde udforsket, men hun følte mig hurtigt velkommen i den, takket være Carsten, der var en tidligere hengiven heavy metal-fan.

Han var utroligt begejstret for denne oplevelse, og uanset hvilke udfordringer eller forskelle vi eventuelt havde, forsvandt de midlertidigt og vi var gjort til skamme over de tanker vi havde inde, fordi vi deltog i dette kollektive øjeblik af eufori. Rock og flammer på scenerne, lød som et fælles hjerteslag. Rockmusik og ild på scenen lød næsten som et fælles hjerteslag. Så selvom Christinas alarmer var gået i gang, slappede hun hurtigt af mellem nitter, læder og de imponerende tatoverede mænd. Det var, fordi der ikke var nogen forskel her i forhold til NorthSide. Alle var samlet for at være sammen og elske musikken, og det viste os, hvor dybt forbindende det kan være, når vi deler glæden ved musik med andre, uanset vores forskelle og generation. Dette blev endnu tydeligere, da vi senere deltog i Smukfest midt i bøgeskoven.

På en solrig eftermiddag på CopenHell stod vi ved siden af en kraftigt læderbeklædt, heavy metal-elskende mand iført en Def Leppard-t-shirt, som tilhørte en ældre rockæra. Mens vi sammen lyttede til en velkendt rockhymne fra hans ungdom, kunne vi se, hvordan han blev dybt bevæget. Med et smil præget af nostalgi sagde han:

“Musikken tager mig tilbage til de dage, hvor alt virkede enklere. Jeg kan mærke den samme energi, som da jeg så dette band live for første gang i England.”

Det blev klart for mig, da jeg kiggede rundt og så børn med ansigtsmaling inspireret af det legendariske rockband Kiss, sammen med deres forældre, der slæbte på tasker, høreværn og vandflasker, at vores tidlige livsstil ikke nødvendigvis dikterer vores musiksmag. I stedet hjælper det med at forme en kultur og forberede os på at udvikle alsidige musikpræferencer, som vil følge os ind i vores voksne liv. Her på dette sted var alle generationer på samme niveau. Alle, der var til stede, havde valgt at hylde denne kultur og skabe et fællesskab omkring den. Jeg var virkelig imponeret over, hvor fredeligt og berigende dette var.

På CopenHell befandt jeg mig omgivet af en mangfoldig forsamling af festivalgæster. Blandt dem var en ung kvinde ved navn Gretta, der var i Danmark på en studierejse fra Holland. Mens hun stod ved siden af mig og nød musikken fra scenen, begyndte hun entusiastisk at tale på engelsk:

“Selvom jeg ikke forstår musikken, føler jeg stadig musikkens puls. Det er som om musikken taler til min sjæl, og det er fantastisk at se, hvordan alle bare synger og danser og mennesker taler alle samme sprog på tværs af forskellige baggrunde.”

Rejse gennem tiden

På festivalpladserne besidder musikken en bemærkelsesværdig evne til at fungere som en tidsmaskine, hvor nutiden og fortiden smelter sammen i en harmonisk symfoni, skabende en slags tidslomme. Mens festdeltagerne danser og synger med, bliver musikken en portal til erindringer og minder, der overskrider tidens grænser.

Denne særlige dynamik skulle virkelig blive udfordret på årets Vig Festival. Det var en festival, vi begge havde set frem til at opleve igen, da den er kendt for at være en familiefestival med fokus på netop generationernes fest. Vig Festival havde kontaktet os på forhånd og forespurgt, om vi ville hjælpe med at interviewe nogle af deres kunstnere på festivalen. Vi sagde selvfølgelig ja, da vi også ønskede at høre kunstnernes perspektiver på, hvad musik betyder for dem, og hvorfor musikken er i stand til at bygge bro mellem generationer.

Mens vi vandrede rundt på Vig Festival og betragtede campingområderne, hvor børn legede og forældrene nød deres sommerferie, blev det tydeligt for os, at dette sted virkelig indkapslede essensen af generationernes fest. Alle fejrede på deres egen måde, og på festivalpladsen rejste vi gennem forskellige tidsalders toner, som skabte en forbindelse mellem alle disse generationer af mennesker. Det var en rejse, der gav os mulighed for at forstå og acceptere hinanden. De ældre festivaldeltagere så de unge danse til sange, de voksede op med, mens de unge opdagede musik fra en svunden tid og lod sig inspirere af dens ægthed.

Det var, som om musikken udgjorde en sammenhængende tråd, der forbandt generationer og tillod dem at dele følelser i øjeblikkets magi, uanset hvor i tiden eller i livet de befinder sig. Rejsen gennem musikkens tidløse univers mindede os om, at selvom tiderne ændrer sig, forbliver musikken evig og uendelig i sin påvirkning og kraft.

Mange af de kunstnere, som vi havde glæden af at interviewe, påpegede den stærke forbindelse, som musikken skabte. Vi havde blandt andet en samtale med Safri Duo inden deres koncert om emnet generationer og musik og hvordan det samler folk. Deres svar lød som følger:

“Lige da vi gik ud med episode 2 blev der talt om bestemte aldergrupper fra pladeselskabet, men Morten og jeg kunne ikke helt forstå det. Vi synes egentlig bare det taler til mennesket, fordi det har det primale slagtøj og det viste sig at være rigtigt. Det er både børn, voksne og bedsteforældre, det taler til, da det taler noget emotionelt dybt inde i at være menneske.”

Hele interview med Safri Duo kan ses via links i bunden af artiklen.

Safri Duo havde ret!
Koncertteltet var fyldt til bristepunktet med mennesker i alle aldersgrupper, og den musik, vi havde lyttet til som ung på dansegulvet i fortiden, fik pludselig små børn og unge til at danse og hoppe med begejstring. På tværs af festivalpladsen kunne vi observere, hvordan musikken ikke kun skabte en festlig atmosfære, men også dybere indsigt i hinandens historier og kulturer. Det var som om, musikken fungerede som en vejleder, der tog os med på en rejse gennem verdens lyde og traditioner og viste os, hvor meget vi har til fælles, når vi deler musikkens universelle sprog på tværs af tid og sted.

Efter hans koncert fik vi også mulighed for at tale med Burhan G, en kunstner med en lang og imponerende karriere bag sig. Han var i en euforisk stemning efter koncerten, da han havde oplevet den magiske oplevelse af at se publikum fordybe sig i hans musikalske tidsrejse. Han reflekterede over koncerten og delte, hvordan han søgte publikum, og de søgte ham. Burhan G fremstod ydmyg foran os, en kunstner der havde bidraget til musikken på tværs af generationer. Allerede som 16-årig begyndte han som backing-sanger for Outlandish, og igennem sin karriere havde han skabt en række hits. Disse sange var stadig relevante for mennesker på tværs af generationer og havde bidraget til den fantastiske koncert, han netop havde leveret.

Vi havde en stafet i gang mellem kunstnere, hvor de stillede hinanden spørgsmål, og Burhan G’s spørgsmål til Stine Bramsen berørte mig dybt, da det virkede meget personligt. Tidligere havde vi også haft en samtale med Saint Clara om hendes sang, som hun optrådte med til minde om den afdøde Hugo Helmig.

”Har du nogensinde grædt til en Kim Larsen sang?”

Du kan se både Stine Bramsen svar til Burhan G i hendes interview og interviewet med Burhan G i links i bunden af artiklen.

En skøn, stjerneklar aften på Vig Festival befandt vi os sammen med en gruppe ældre festivalgæster, der sang med på en række klassiske Queen-sange leveret af det fantastiske Queen Machine. En ældre herre med et smilende ansigt delte sine tanker med os og sagde:

“Jeg kan mærke, at vi alle er i samme øjeblik sammen. Det er som om Queen Machine tager os med på en rejse, hvor alder og bekymringer forsvinder. Vi er her for en fælles oplevelse. Her er det bare fedt!”

Mens han delte sine tanker, fortsatte tonerne fra Queen’s “Bohemian Rhapsody” med at fylde festivalområdet og begejstre det sangglade publikum. Wow, hvad en oplevelse.

Før koncerten havde vi også mulighed for at interviewe Queen Machine, det samme band, der i mange år havde været en musikalsk drivkraft på Vig Festival, da de tidligere havde optrådt der hele 8 gange. Forsangeren, Bjarke, delte følgende:

”Queen lavede musik på en måde, der er universel. Det er fantastisk at se, hvordan alle medlemmerne i bandet har skrevet hits, der appellerer til alle aldersgrupper. Queen’s musik er et sprog, der forener folk i forskellige aldre og skaber en bred musikalsk forbindelse.”

Musikkens bro til kulturer

Så musikken er ikke blot en melodi, der når vores ører, men snarere en universel sprogform, som mestrer at bryde ned sproglige og kulturelle barrierer. På festivalpladserne har denne musikalske bro skabt en enestående fusion af kulturer, hvor mennesker fra forskellige hjørner af verden samles om den fælles glæde ved musikken. De skaber deres egne miniaturefestivaler inden i festivalen, hvor de bygger en kultur, der spænder fra champagnebrunch til beerbongs og ølstafetter.

Dette blev særlig tydeligt, da vi besøgte Smukfest, en festival, der er indrettet i og omkring en enorm bøgeskov. Her var der forskellige områder til overnatning, alt efter ens præference for kultur og tempo. Denne tradition havde udviklet sig gennem årene siden 1980 og var et vidunderligt eksempel på, hvordan musikken kunne skabe og udvikle en sådan kultur.

Her havde man besluttet at bevare mange traditioner, samtidig med at man hvert år tilføjede nye oplevelser og finesser for at skabe en spændende rejse og eventyr for alle festivalgæsterne. Selv musikprogrammet var mangfoldigt, som Mikkel Xavier, chefbooker for festivalen, fortalte os:

”Det er så bevidst at vi prøver med de 220 bands, som kommer til at spille her i år til Smukfest, at der er musik for alle. Både børn, unge, os og vores forældre. Så vi har lige fra Megadeth til Kandis.”

Det var en begivenhed, vi simpelthen måtte opleve. Så hen på eftermiddagen besluttede vi at begive os mod Teltet-scenen, og til vores store overraskelse var teltet og området udenfor fyldt til bristepunktet med mennesker i alle aldre, lige fra de aller yngste til dem fra den generation, som vi forventede at se der. De, der ikke kunne finde plads inde i teltet, sad udenfor på tæpper og nød musikken.

Vi blev vidne til en ung gruppe venner, der sprudlede af energi og begejstring under Kandis’ koncert. En af dem forklarede:

“Selvom vi ikke var født, da disse sange blev udgivet, er det stadig megafedt. Musikken er som en tidsmaskine, der tager os tilbage til en tid, vi aldrig har oplevet, men elsker.”

Vi var solgt og fuldstændig overbeviste om, at vores mission var blevet opfyldt og dokumenteret gennem vores oplevelser, interviews og billeder.

Ikke desto mindre følte vi, at vi var nødt til at tale med pressechefen, Søren, fra Smukfest for at få hans indsigt i, hvorfor musikken kunne skabe et så stærkt fællesskab, og hvad der gjorde, at musik kunne samle mennesker på tværs af generationer. Her er, hvad Søren fra Smukfest fortalte os:

”Der er en fælles konsensus om at tale sammen, selvom man ikke nødvendigvis kommer fra samme sted i samfundet eller er i samme aldersgruppe,” uddyber Søren. ”Denne inkluderende tilgang understreges også af den varierede musik, der spilles på festivalen. Fra ungdommelige bands til de mere etablerede navne, formår Smukfest at give alle aldersgrupper noget at tale om og danse til.”

Under stjernehimlen på Smukfest følte vi en dyb glæde og tilfredshed over, at vores mål var blevet opnået. Den sommer, som vi havde viet vores tid, ressourcer og interesse til, var nu blevet indfriet. Efter at have oplevet mere end 200 koncerter og talt med utallige gæster, frivillige og kunstnere, befandt vi os nu der. Træt, men glad, mens tonerne fra Minds of 99 på Bøgescenen fyldte bøgeskoven. Vi kiggede ud over de tusindvis af mennesker, der deltog i fællesskabet og sammen skabte fest, glæde og samhørighed. Pludselig følte vi os meget små i midten af denne store fest i fællesskabets navn. Mennesker var blot små prikker foran scenen i denne enorme folkefest, hvor lys og konfetti blev kastet ud over dem. Men hver enkelt lille prik havde sin egen unikke oplevelse, uanset hvor de stod. Her kunne man være sig selv og omfavne mangfoldigheden.

Mens vi stod der og betragtede det hele, og efter at have reflekteret over den rejse, vi havde været på, lagde vi mærke til en gruppe ældre kvinder midt i mængden af festglade mennesker. En af dem dansede med lukkede øjne og et smil på læben. Vi spurgte hende, hvad musikken betød for hende, og hun svarede med glødende entusiasme:

“Når jeg danser her, føler jeg mig fri og en del af noget større. Jeg er omgivet af folk, jeg aldrig har mødt før, men vi deler denne enestående følelse af frihed og glæde. Musikken skaber et fælles sprog, som alle forstår. Man bliver bare glad i låget og Minds of 99 er for feeeeeeeede”

Med en mikrofon i den ene hånd og en fadøl i den anden måtte vi give hende ret og overgive os i den dansende eufori og bare råbe Skål!

En harmoni af minder, nutid og drømme

Vores rejse gennem den fortryllende verden af danske festivaler i sommeren 2023 har blotlagt en række bemærkelsesværdige sandheder. Disse sandheder går ud over toner og rytmer på tværs af generationer og dykker ned i, hvad mangfoldigheden inden for musik betyder for os som individer og som en samlet enhed.

På festivalpladserne blev musikken ikke blot en lyd, men snarere en tidsmaskine, der tog os med på en rejse gennem vores egne liv og erindringer. Den gav folk mulighed for at føle og reflektere over nutiden samtidig med, at den mindede dem om deres fortid gennem de mange hits i kunstnernes repertoire. For os var Nik & Jay’s sange som kapitler i en bog, der indeholdt historier fra vores ungdomseventyr, vores første kærlighed og vores personlige vækst. Samtidig fungerede musikken som en invitation til at skabe nye minder og oplevelser. Den mindede os om, at livet er en kontinuerlig strøm, hvor fortid og fremtid smelter sammen i nuet.

Den harmoniske samhørighed, der udsprang af festivalerne, tjente som en påmindelse om, at aldersforskelle og baggrunde blev overset, når vi delte øjeblikke i musikkens favn. Festivalpladserne blev til fælles oaser af glæde, hvor generationer fra ung til ældre kunne hylde, synge og skabe minder sammen. Musikken gav os en pause fra hverdagens opdelinger og åbnede døren til noget større og mere universelt.

Festivalerne fungerede også som en bro mellem forskellige kulturer og sprog. På tværs af festivalpladserne smeltede musikkens universelle sprog mangfoldigheden sammen blandt deltagerne. Musikken forvandlede os til verdensborgere, der kunne forstå og udtrykke os gennem følelser og rytmer, uanset vores oprindelse eller baggrund. Det skabte et bånd af fællesskab og gensidig respekt for hinanden.

I lyden af “Generationernes fest på festivalerne 2023” oplevede vi en forbindelse, der gik ud over blot fysiske vibrationer. Musikken blev en refleksion af vores inderste følelser og drømme. Festivalpladserne blev til en helligdom for livsglæde, hvor vi blev forenet som mennesker. Her delte vi vores glæder og bekymringer, vores længsler og håb, på tværs af tid og rum. Sommeren 2023 blev derfor ikke blot en tid for festivaler, men en tid for at omfavne generationernes musikalske arv og deltage i det store fællesskab, det skabte.

Fra solopgang til solnedgang blev vi mindet om, at musikken på festivalerne ikke blot er lyd, men en mægtig kraft, der faktisk forener os på tværs af generationer, kulturer og erindringer. I musikkens fællesskab fandt vi en tidløs harmoni, der vidnede om, at selv i en verden fyldt med konflikter og forskelle, kan vi alle danse til de samme toner af glæde, kærlighed og menneskelig forbindelse.

Af hjertet tak til alle som deltog i vores. Du kan se mange flere billeder fra Smukfest taget af Wyrle Studio lige her:

Links til interviews:

Safri Duo interview

Burhan G interview

Stine Bramsen interview