Amour – en barsk fortælling om kærlighed, sygdom og livets efterår

Af  Michael Frederiksen – Børnenes Aarhus  – Fotos Emilia Therese

Har du nogensinde tænkt over, hvad du ville gøre, hvis du eller din partner blev alvorligt syg? Hvem tager sig af hvem, og kan kærligheden alene bære, når sygdommen langsomt overtager hverdagen? Det er netop disse spørgsmål, der er omdrejningspunktet i Amour, baseret på Michael Hanekes prisbelønnede film af samme navn.

Kender du filmen, har du nok en idé om både handling og afslutning. Alligevel er der meget at hente i Aarhus Teaters opsætning – ikke mindst nærværet, den stærke stemning og de kraftfulde skuespilpræstationer, der gør forestillingen til en både bevægende og en skræmmende oplevelse. Nogle gange ville man næsten ønske, at det ikke føltes helt så tæt på, men netop denne realisme gør stykket både uafrysteligt og vigtigt.

Skuespillerpræstationerne

Kirsten Olesen leverer en pragtpræstation i rollen som Anne. Hun forvandler sig fra livlig og kulturel ægtefælle til en kvinde, der langsomt bliver opslugt af sin sygdom. Transformationen sker gradvist, men ubarmhjertigt, og det er svært som publikum ikke at mærke ubehaget. Det er tydeligt, at rollen kræver et enormt forarbejde og en stor følelsesmæssig investering, og Olesen fylder scenen med både styrke og skrøbelighed, selv når ordene svinder ind til uforståelige stavelser.

Overfor hende står Anders Baggesen som ægtemanden Georges. Han leverer en præstation fuld af omsorg, kærlighed og fortvivlelse. Baggesens spil er jordnært og menneskeligt, og hans reaktioner på Annes forandringer føles dybt ægte. Han viser os et menneske, der kæmper med både sin egen smerte og en kompromisløs loyalitet over for den kvinde, han har elsket gennem et helt liv. Samspillet mellem Olesen og Baggesen er forestillingens hjerte, og det efterlader ingen i tvivl om, at kærlighed kan være både en styrke og en byrde.

Også de øvrige medvirkende gør indtryk. Vi møder blandt andre parrets datter, bekendte og plejepersonale, der alle bidrager til at nuancere fortællingen. De fungerer som kontrast og som bindeled til omverdenen, men understreger samtidig det fangeskab, sygdommen skaber i hjemmet.

Publikum

Selv uden personlig erfaring med sygdom på nært hold, er det svært ikke at blive berørt af Amour. Reaktionerne blandt publikum var tydelige: snøft, stilhed og alvor. Det giver forestillingen en ekstra dimension, for når skuespil formår at trække ægte følelser frem i salen, så ved man, at noget er lykkedes.

Det er dog også en forestilling, der kræver noget af sit publikum. Man bør overveje, om man er klar til at blive konfronteret med temaer om sygdom, forfald og døden. Men selvom det er barskt, er der også håb og kærlighed at finde, en påmindelse om, at selv i mørke tider kan nærhed og omsorg være et lys.

Scenografi og lysdesign

Scenografien er en vigtig medfortæller. Hele handlingen udspiller sig i en herskabslejlighed i Paris, der signalerer både ægteparrets sociale status og den kulturelle ballast, de har levet med. Lejligheden er smukt udformet i grå og marmoragtige nuancer, der ikke blot viser økonomisk velstand, men også antyder en kølighed og en klaustrofobisk stemning, der afspejler det “fangenskab” som sygdommen holder Anne i.

Som sygdommen udvikler sig, ændrer scenen karakter: De elegante møbler udskiftes gradvist med en kørestol og senere en hospitalsseng, der brutalt overtager pladsen i soveværelset. Det er en stærk visuel markering af sygdommens indtog i hjemmet og i ægteskabet.

Lysdesignet underbygger forfaldet. Fra lyse og varme toner glider scenen langsomt over i mørkere nuancer, nærmest som årstidernes skiften fra sommer til efterår. Det bliver et symbolsk billede på livets efterår, hvor døden stille men sikkert nærmer sig.

En barsk fortælling, men også en vigtig én

Amour er ikke en forestilling for alle. Den er barsk, kompromisløs og meget tæt på virkeligheden. Men netop derfor er den også vigtig. Den stiller os over for spørgsmål, vi helst ville undgå: Hvem tager sig af os, når vi ikke længere kan selv? Og hvad gør kærligheden, når den sættes på sin ultimative prøve?

For nogle vil forestillingen være for hård. For andre kan den åbne for refleksioner, man ellers skubber fra sig i hverdagen. At vi en dag må se vores partner, eller os selv, forsvinde mellem hænderne på os. Men også, at kærligheden i sin reneste form handler om at blive, selv når alt andet skrider.

Man forlader Scala Scenen på Aarhus Teater med tunge, men også vigtige tanker. Forestillingen minder os om, at vi alle en dag står i livets efterår og at det måske er værd at tale om allerede nu.

Amour spiller på Scala Scenen, Aarhus Teater, frem til den 11. oktober.

Hvis du skal i teatret for første gang, har vi samlet alt det, du skal vide om parkering og besøget hos det store teater i Aarhus på vores hovedside.