Kapsejladsen 2025 – Fra nøgenløb til jubelbrøl

Klokken er lidt over fem om morgenen, morgendisen hænger stadig i luften og Universitetsparken sitrer af forventning fra de mange tusinde studerende. Øldåser klikker, latter ruller hen over plænerne, og nogle af de første studerende har allerede tømt den første flaske af dagens mange vodka shots. Det er Kapsejlads – den årlige fest, hvor Aarhus’ studerende fylder parken med stemning, musik og ikke mindst badedyr, øl og gummibåde.

“Vi kom allerede klokken to i nat for at sikre os pladsen helt nede ved hegnet. Det er andet år i træk, vi sidder lige her – nu er det er nærmest blevet en fast tradition for os,” fortæller en gruppe studerende med et grin, mens de skåler i morgenkølige dåseøl.

Man bliver næsten lidt overvældet, når man står der og kigger ud over søen og ser tusindvis af mennesker fylde bakken. Nogle har været her siden midnat for at få de bedste pladser ned til hegnet. Andre har slået sig ned længere tilbage med festivalstole, tæpper og hjemmelavede bannere. Flere studier har faste spots, hvor de mødes år efter år. Det er lidt som en usynlig picnicplan, hvor alle ved, hvor de hører til. Her er ingen stress, ingen dårlig stemning – bare mennesker, der nyder solen og hinanden.

“Det er øl, sol og fællesskab på den mest fede måde,” siger en psykologistuderende og læner sig tilbage i festivalstolen. “Selv hvis du ikke kender nogen, føler du dig hjemme her.”

En nøgen start og en borgmester i våddragt

Lidt over middag står det på det traditionelle nøgenløb, som primært tiltrækker modige unge mænd, men også et par badass kvinder følger efter, til stort bifald fra publikum. Løbet er en halv runde rundt om søen og slutter med, at deltagerne kaster sig i det kolde vand og svømmer tværs over søen. Her venter selveste Walter fra Smukfest med vinderpræmien, som er to partoutarmbånd til Smukfest.

Pludselig sker der noget usædvanligt ude i vandet. Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold, dukker op. Nej – han dukker ikke bare op. Han svømmer. I fuld våddragt og snorkel pløjer han sig tværs over søen, klatrer op på tømmerflåden og holder åbningstalen med håret dryppende af vand. “Det her er Danmarks absolut bedste studieby med Danmarks absolut smukkeste studerende. Jeg er så stolt af at være borgmester i den her by” råber han ud i højtaleren til hele parken.

Vild underholdning og endnu vildere udklædning

Komikerne Thomas Warberg og Mark Le Fèvre bliver sejlet ud og tager tømmerflåden i besiddelse som dagens konferenciers. De står for præsentationer og publikums-lir hele dagen – med hurtige jokes, drillerier og masser af kærlige stikpiller til både holdene og publikum. Stemningen er afslappet, grinene er høje, og de to formår at holde gejsten oppe hele vejen fra de første heats til finalens sidste padletag.

Inden hvert heat giver de deltagende hold den fuld gas med deres introer. Her er alt tilladt: der danses synkront til højt musik, køres små teaterstykker af og fremvises fantasifulde kostumer.

Det er tydeligt, at der er lagt masser af tid, kærlighed – og ikke mindst humor – i forberedelserne. Publikum elsker det, og hver eneste intro bliver mødt med store klapsalver, pift og heppen fra plænen. Det er ren folkefest, længe før nogen overhovedet har rørt en båd.

Sejladsen – Taktisk, kold og komplet fantastisk

Reglerne til selve kapsejladsen er enkelte. Ét holdmedlem padler over søen, hopper op på land, snurrer ti gange rundt om sig selv, bunder en øl og løber tilbage. Så sejles der over søen igen og det er så næste roers tur. Det lyder simpelt, men det er det ikke. Snurrerunden slår benene væk under selv de mest koordinerede. Og den der øl? Den SKAL ned i én køre, ellers får man ikke lov til at løbe videre. For den næste roer kan det drejer sig om sekunder og derfor er det vigtigt at komme hurtigt og rigtigt ned i båden. Det foregår med et stort spring med samlet ben, så man lander rigtigt og er klar til at ro videre.

Ved den anden bred står holdkammeraterne klar. Nogle råber taktiske råd. Andre bare råber. Et hold står og synger slagsange, et andet danser i takt. Og man kan ikke undgå at blive grebet af stemningen – det er fuldkommen umuligt ikke at smile, når man ser det hele udfolde sig.

URO på flåden og finale med fart på

Efter de tre heats træder artisten URO op og giver koncert direkte på tømmerflåden. Solen skinner. Øllene klirrer. Og alle synger med, mens bølgerne skvulper omkring flåden.

Finalen nærmer sig. De fire bedste hold stiller op: FUT, Profus, Apollonia og Beerceps Maximus. Før de får lov at vælge bane, skal de bunde en Ceres – hurtigst muligt.

Finalen er tæt. Folk råber, hepper, skriger deres hold frem. Nerverne sitrer i luften, som bådene nærmer sig målstregen. Og så sker det – Apollonias sidste roer rammer bredden først. På et splitsekund eksploderer hele holdet i ren ekstase. De kaster sig i søen og svømmer ud mod deres holdkammerat med armene i vejret.

Det er ikke bare en sejr for et trofæ. Det her er kulminationen på måneder af træning, på taktikker, holdånd og kæmpestore drømme. For alle, der deltager i Kapsejladsen, er det en kæmpe ære bare at være med – men at vinde? Det er noget, der bliver husket for evigt.

Kapsejladsen skal mærkes – ikke bare ses

Når man går rundt i Universitetsparken den dag, føles det som om hele byen er samlet på ét sted. Der er plads til både de højlydte og de stille, dem der fester igennem, og dem der bare sidder i solen med deres studiegruppe og en dåseøl. Det er ikke kun konkurrencen, der er i fokus – det er fællesskabet.

“Det er som at være til en kæmpe festival,” lyder det fra en flok studerende, mens de forsøger at få en volleyball kamp til at fungere midt i folkemængden. “Du kan ikke undgå at blive en del af stemningen.”

Kapsejladsen er en dag, hvor alle er med. Også dem, der ikke kan ro, men som hepper, spiller bold, er frivillig eller bare er til stede. Og når solen begynder at gå ned, og oprydningen så småt går i gang næste morgen, er det med følelsen af at have været med til noget, man aldrig helt kan forklare – men altid vil huske.

Eller som en af gæsterne så rammende siger: “Hvis du ikke har oplevet Kapsejladsen, har du ikke oplevet Aarhus. Så simpelt er det.”