Havreballe skov
8000 Århus C
Havreballe skov er skoven, som omkranser Tivoli Friheden og Ceres Arena. I skoven finder du både store søområder, hvor du kan gå rundt om søen.
Havreballe Skov, der går op til Mindeparken og Marselisborg Slot, har gennem tiden været brugt til mange ting. Fra 1932 til 1960 lå her en zoologisk have og der hvor haven tidligere lå, er der nu søer i stedet.
Skoven er et godt sted at gå tur, hvis du har hund. Mange bruger også skoven til en gåtur i naturen eller til at sætte sig ved én af søerne og nyde stilheden.
Skovsøer
Der ligger tre søer i Havreballe. De to store Svanedam og Stadionsøen, som ligger ved siden af hinanden og går sammen i en smal passage og en lidt mindre Ødam søen.
Langs med turen rundt om søerne er der stier, så du nemt kan følge turen rundt. Søerne ligger på den ene side af Stadion Allé, hvor du har Tivoli Friheden på den modsatte side af vejen.
Forhindringsbanen
Tæt ved område omkring Ceres Arena og parkeringspladsen ligger en udendørs forhindringsbane. Den lange bane har masser af muligheder for at få udfordret din balance.
Her kan du både gå balancegang, bruge armene til at få dig videre og kravle igennem rør for at nå målet. Brug banen til sjov til børnene eller brug den til en konkurrence for voksne for at se, hvem der er bedst til at bruge balancen.
Havreballe skov praktisk
Parkering
Gratis parkering ved p-pladserne, der ligger ved Ceres Arena, Stadion Allé eller ved Tangkrogen, Marselisborg Havnevej.
Offentlig transport
Bybus:
Bus 16 | 18 stopper ved Tivoli Friheden.
Bus 11 | 13 stopper ved Skovbrynet.
Offentlige toiletter
Der er ingen offentlige toiletter i skoven.
Hundeskov
Hunden holdes i snor.
Shelter
Der er overdækket grillområde ved Kongevejen. Der kan ikke overnattes.
Google Maps
Bunkere i skoven
Havreballe skov blev brugt under krigen af tyskerne, der byggede barakker og bunker, samt havde hovedkvarter. Tyskerne ødelagt en del af skoven, som efter krigen blev planet til igen.
Der er dog stadig levn fra 2. Verdenskrig og du kan se bunkerne rundt omkring i skoven.
De efterladte bygninger, som tyskerne brugte blev i en periode brugt af Søværnet.
Tyskerne fældede store dele af skoven under krigen og derfor er Havreballe skov en god blanding af både gamle og nyere træer.
Skovhuler og Skovguden Pan
I stort set alle skove i Århus kommer du forbi de små skovhuler. Nogle mere udførlig end andre.
Han kan være svær at få øje på. Skovguden Pan, der kan tale med fuglene. Du finder den grønne skulptur på hjørnet af Kongevejen og Havreballe Skovvej.
Ved Kongevejen i skoven ligger et stort åbent område, der er meget populær blandt byens skoler og institutioner. Her ligger også en bålhygge med grill. Der er desværre ikke mulighed for overnatning ved shelteret.
Vinter i Havreballe skov
Søerne er utroligt populære om vinteren til at skøjte på, men selve skoven er også smuk at går rundt i, når sneen ligger på jorden.