Racehall Aarhus
Hasselager Centervej 30, 8260 Viby J
Gokart med fart, grin og familie dueller i Racehall
Racehall i Aarhus er verdens 2. største indendørs gokartbane (sammen med banen i Stockholm), hvor både børn, teenagere og voksne kan sætte sig bag rattet og mærke suset af at køre rigtigt race.
Hvis du aldrig har prøvet gokart før, så forestil dig en lav bil, som du selv styrer rundt på en bane med sving og fartstriber. Du har hjelm på, du sidder tæt på asfalten, og du mærker det i hele kroppen, når du trykker speederen ned.
Og det bedste? Det er ikke kun for dem, der elsker fart. Du kan selv bestemme tempoet og du behøver ikke være konkurrencemenneske for at være med.
Her handler det om at gøre noget sammen. Med familien, med vennerne, med dem du griner med og hepper på.
→ Nordeuropas største gokartbane
→ Kør 30 minutter med familien
→ Ingen krav om fart, du bestemmer
→ Hyggeligt også som tilskuer
Det starter allerede ved indgangen til Racehall. Du kan høre motorlydene inde fra hallen og mærke det dér særlige sus, før I overhovedet har fået hjelmen på. Velkommen til Racehall, Nordeuropas største indendørs gokartbane og et sted, hvor både teenagere og voksne får pulsen op.
Der er ingen, der siger, du skal være hurtig
Men du får lyst. For banen snor sig i sving og kurver og virker næsten endeløs, når du sidder der, lavt til jorden, med hjelmen spændt og adrenalinen sitrende. Bilerne kan køre op til 80 km/t, men du bestemmer selv tempoet. Det her er ikke kun for fartdjævle. Det er lige så meget for dem, der vil prøve noget nyt, sammen.
Og ja, det kan sagtens være hele familien. Her kører forældre mod børn, søskende mod hinanden og bedsteforældre hepper fra tribunen. Hvis man ikke selv vil køre, kan man nemlig bare sætte sig til rette og kigge på. Og det er faktisk ret hyggeligt i sig selv.
Fra hue til hjelm og klar på få minutter
Når I ankommer, starter det stille og roligt. I får udleveret hue og handsker, registrerer jer ved skærmen og ser en sikkerhedsvideo, der forklarer, hvordan det hele fungerer. Og så går det ellers ud mod banen, hvor hjelmen venter og bagefter jeres gokart. Så er det bare at spænde hjelmen og finde pedalerne.
Turen varer cirka 30 minutter, og når du først sidder der og tager det ene sving efter det andet, føles det som en hel oplevelse. De fleste når omkring 20-25 runder på den 1 kilometer lange bane, og det er rigeligt til både at finde rytmen og mærke suset.
Det mest spændende? At du aldrig kører helt alene. Pludselig ligger der én lige bag dig. Du kan næsten høre motoren bag dig, tættere og tættere på. Du mærker presset. Skal du slippe dem forbi, eller holde linjen? Det er nu, konkurrencen for alvor begynder. Du giver den gas på langsiden, men det er i svingene, det hele afgøres. Det er dér, du sniger dig indenom. Dér, du lægger an til at overhale. Eller bliver taget på det forkerte hjul og må se den anden glide forbi. Det er intenst, det er sjovt og det får pulsen op, uanset om du er hurtigst, eller bare prøver at holde trit.
Et podie, en tid og lidt familieskabt drama
Til sidst kan I sammenligne omgangstider og hvis I er lidt konkurrencemennesker, skal der nok blive snakket lidt om placeringerne bagefter. Der er et podie, hvis nogen har lyst til at tage sejrs selfies, og det hele føles som en oplevelse, der sagtens kunne blive til en tradition.
Og det vigtigste? I gør det sammen.
Det handler ikke om at vinde. Det handler om følelsen af at gøre noget, man ikke lige gør hver dag. Noget, der både er sjovt, spændende og giver lidt sug i maven, uden at være farligt eller uoverskueligt.
Så næste gang I leder efter noget, der både giver fart og fællesskab, så tag et smut forbi Racehall. Det er ikke kun en gokartbane. Det er en af de dér oplevelser, hvor alle kan være med, på hver deres måde.
Vælg det løb, der passer til jer
Hos Racehall er der flere måder at køre på, alt efter hvem I er, og hvad I har lyst til. I kan booke Open Races, hvis I er en mindre gruppe over 15 år, eller vælge Closed Races, hvis I vil have hele banen for jer selv. Drop in er til dig, der bare har lyst til at køre uden at booke i forvejen, ring og hør, om der er plads. Der er også træning for både begyndere og øvede, familieløb for jer med børn under 15 år og løbsserier for de mere garvede.
Fakta om Racehall Aarhus
- verdens 2. største indendørs gokartbane (sammen med banen i Stockholm)
- Banens længde: ca. 1 kilometer
- Topfart: Op til 80 km/t
- Hurtigste omgangstid: 53,53 sekunder
- Varighed: 30 minutters kørsel – svarer til ca. 20-25 omgange
- Før start: Registrering ved skærm, video om sikkerhed, udlevering af hue og handsker
- Udstyr: Hjelm og gokart tildeles på stedet
- For alle: Du bestemmer selv farten – både børn, teens og voksne kan være med
- Tilskuere: Der er gode siddepladser til dem, der hellere vil kigge på
Kontakt Racehall
Parkering
Gratis parkering ved Racehall
Offentlig transport
Du kan tage bus 200 mod Skanderborg eller bybus 1A mod Kolt og stå af ved Hasselager Allé/Skanderborgvej. Herfra er der ca. 670 meters gang til Racehall.
Du kan også tage Letbane L2 mod Mårslet og stå af ved Gunnar Clausens Vej. Derfra er der ca. 766 meter til fods.
















